Jernbaneartikler på Jernbanen.dk

Ambulancetoget holder klar
Af: J. Fr. Lawaetz

Ved den store Jernbaneulykke i 1919 (Vigerslev red. bem.) vakte Redningsarbejdet almindelig Beundring, og det er blevet yderligere forbedret siden dengang.
Bliver der slaaet Alarm "Togkatastrofe", har man alt parat til at rykke ud med det samme, et vældigt Apparat træder straks i Funktion, og det varer forbavsende kort Tid, før man kan komme de saarede til Hjælp. Lad os et Øjeblik se paa, hvad der f. eks. sker i København, hvis en Ulykkesmelding kommer.

Hjælpevogn C 21

Meldingen indløber til Togkontoret, der straks rekvirerer Hjælpetog paa Godsgaarden, hvor til enhver Tid to Hjælpetog med fuld Udrustning holder parat. Og mens Togkontoret tager fat paa at alarmere Samariterne ude i Byen og gøre Togvejen klar til Ulykkesstedet ved at give Ordre til, at alle Tog holdes tilbage paa Stationerne, slaar den vagthavende på Godsbanegaardens Kommandopost en Knivafbryder i, hvorved Sirener og Alarmklokker lyder over hele Terrænet.
Falcks Redningskorps alarmeres og rykker straks ud ad Landevejen med Læger og fuldt Katastrofemateriel. Med deres hurtige Biler kommer de som Regel først til Ulykkestedet, hvis det da ikke ligger alt for langt fra København. Eller Falck møder maaske først fra en anden Redningsstation, der ligger nærmere ved Stedet.
Alarmklokker og Sirener høres af Arbejderne i "den gule By" lige ved Hjælpetogets Spor. De er normalt beskæftigede paa Statsbanernes Værksteder. Men de er specielt uddannede som Hjælpemandskab, og et Udrykningshold er altid hjemme parat til at møde øjeblikkelig.
Rangermesteren paa Godsterrænet sender straks en Maskine frem til Disposition, og fra Maskinafdelingen rekvireres to Maskiner, der altid holder parat paa Depotet med fuld Damp oppe. Ad et særligt Maskinspor er de fremme paa et Øjeblik. Fra Maskinafdelingen møder ogsaa Hjælpevognsmandskab frem.
Hjælpetoget, der holder parat, bestaar af to Hjælpevogne, en Ambulancevogn, en Personvogn til Samariter og Læger og en Batterivogn til Hjælpetogets Belysning.
Hjælpevognene er nærmest Værksteder paa Hjul. De indeholder alt Værktøj, der kan blive Brug for ved Ulykker. Og hvis det kun er et lettere Uheld, hvor Skaden udelukkende er af materiel Art, rykker Hjælpevognene ud alene.

Ambulancevogn21

Ambulancevognen har eet stort Rum, hvor der langs Væggene hænger 16 Baarer, der kan tages ned, naar de saarede skal hentes paa Ulykkesstedet. Desuden er der alt, hvad Læger og Sygeplejersker kan faa Brug for, lige fra Vaskefade og almindelige Forbindspakker til et fuldstændigt Sæt Operationsværktøj. Dette Materiel er sammensat af Redningsfolk og Læger i Forening, alle Eventualiteter er forudset, man vil ikke komme til at mangle noget.
Selve Operationsstuen ligger dog ikke i Ambulancevognen, men i den ene Ende af Redningsvognen. Den øvrige Del af denne Vogn er opfyldt af Materiel til Brug ved mere alvorlige Jernbaneulykker, hvor man bogstavelig talt maa save og skære Ofrene fri fra Ruinerne. Der er Økser og Save, Dunkrafte og Autogenskæreapparater, Taljer og Reb, Spader og Hakker. Desuden indeholder Vognen en Mængde Lygter til Belysning og et stort Lægetelt, som man i givet fald kan rejse paa en Mark ved Ulykkesstedet.
Hver af disse Vogne har sit eget Belysningsanlæg som Reserve for Strømmen fra Batterivognen.
Sammen med Hjælpemandskabet møder Vognopsynet, der gør Redningsvognene klar, forsyner dem med rent Vand o.s.v., og saa mange Samariter og Læger, som kan naa det, møder frem paa Godsbaneterrænet for at komme med dette første Tog ud. Fra det Øjeblik, hvor der bliver slaaet Alarm, til det bemandede Hjælpetog kan køre ud fra Stationen, hengaar højst et Kvarter.
Den anden af de to Maskiner, der blev rekvireret, kører et nyt Ambulancetog ind paa en af Hovedbanegaardens Perroner. Hvis Ulykken ikke er af ganske overvældende Dimensioner, har dette Tog dog ingen af de specielle Vogne, men er et rent Persontog, der fører en ny Stab af Læger og Samariter ud til Ulykkesstedet. Det afgaar saa hurtigt som muligt efter det andet Tog.
Hvis Ulykken er sket om Natten, har Falcks Redningskorps straks efter sin Ankomst installeret sit specielt anskaffede Katastrofe-Belysningsmateriel. Paa smaa Master anbringes rundt om Ulykkesstedet Projektør ved Projektør, saa kraftige, at de gør Nat til Dag og derved i det hele taget muliggør et effektiv Redningsarbejde.

Redningsvogn 12

Naar det overhovedet kan lade sig gøre ved en eventuel Jernbaneulykke at faa hele dette vældige Apparat til at klappe, skyldes det Generalprøver, som afholdes hvert Aar, og som holdes saa nær op til Virkeligheden som muligt. Ingen ved, om det er Prøve eller Virkelighed, naar der bliver slaaet Alarm, hele Redningssystemet sættes i Virksomhed, og paa "Ulykkesstedet" er de "saarede" malet og maskeret af kyndige Samariter, saa Hjælpemandskabet vænnes til at se, hvor forfærdeligt alt tager sig ud ved en Jernbaneulykke, og til at træffe den rigtige Afgørelse med Hensyn til den første Behandling af Ofrene.
Intet bliver sparet, alle Kræfter bliver sat ind, for at den hurtigst mulige og den bedst mulige Hjælp kan blive ydet, hvis en Dag det ubegribelige sker, at Sikkerhedsforanstaltningerne har svigtet.

Maribo Sukkerfabrik
Maribo Sukkerfabrik
A/S Maribo Sukkerfabrik blev grundlagt i 1896 af Storkøbmand C. A. Quade i Maribo og to store københavnske firmaer. Allerede to år senere blev fabrikken solgt til De danske Sukkerfabrikker og i denne koncern fungerede fabrikken frem til nedlæggelsen i 1963.
 Læs artiklen 

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Ambulancetoget holder klar






Copyright © 2017 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen