Jernbaneartikler på Jernbanen.dk

Kongerejsen 1908
Af: Lars B. Christensen

Først på formiddagen onsdag den 29. juli 1908 befandt dagbladet Politikens udsendte medarbejder sig på Københavns Hovedbanegård. Anledningen var, at den kongelige familie påbegyndte den store Jyllandsrejse, der de følgende dage ville bringe de kongelige gennem Vest- og Nordjylland. Dagen efter kunne avisen på forsiden bringe følgende situationsberetning: "Det var ikke nogen helt ringe Bagage Kongefamilien havde med, da den igaar tiltraadte Jyllandsrejsen. Tre store Vognmandslæs fyldte de mange Kufferter og Kister, Æsker og Tasker. En gammel, jernbeslaaet, grønmalet Fyrretræskasse sagdes at være fyldt med Ordener.

Paa Stationen var mødt alle de Herrer, der ved saadanne Lejligheder plejer at være tilstede. Vi saa hvorledes Kongen sagde Farvel til General Lütken og Oberst Sønderøxe, mens Dronningen fik mange smukke Ønsker med paa Vejen af Kommandør Hovgaard og Eugen Petersen. Kmhr. Herbst trykkede Prins Gustav varmt i Haanden og Prinsesse Dagmar tog en rørende Afsked med J. C. Christensen, indtil han allerunderdanigst gjorde Prinsessen opmærksom paa, at han selv skulde med.

Da alle Afskedshilsnerne var udvekslede, henvendte Kongen til Slutning et Par Ord til den ny Trafikminister, Hr. Jensen-Sønderup. Desværre havde Skrædderen ikke naaet at faa den Sønderupske Uniform færdig, saa Ministeren havde maattet møde i Diplomatjakke. Da Kongen rakte ham Haanden, bukkede han med nordjysk Ynde, mens hans Ansigt fortrak sig i et lidt outreret Hofmandssmil.

Dronningen gik først ind i Kongewaggonen, derpaa Kongen. Da alle var komne til Sæde, gled Toget lydløst bort fra Perronen, ført af de højeste Jernbanemænd. Blot de nu holder Øje med det vigtigste og ikke gaar hen og lader den jernbeslaaede Grønmalede staa paa en af Mellemstationerne!
".

Inden vi følger med på rejsen til Jylland, så lad os et kort øjeblik se på baggrunden for Jyllandsrejsen og hvilke emner der var oppe i tiden i 1908.

Året 1908
Det var den liberale J. C. Christensen, som var ophavsmand til ideen om, at den kongelige familie skulle på officielt besøg i det vest- og nordjyske område i sommeren 1908. Herved kunne kongen, Frederik VIII, præsenteres for den lokale befolkning, ligesom man nok heller ikke skal se bort fra, at J. C. Christensen selv boede i Hee kun få kilometer nord for Ringkøbing. I 1906 var Frederik VIII blevet konge efter at hans far Christian IX - også kendt som Europas svigerfar - var afgået ved døden. Christian IX havde regeret landet i en meget lang periode siden begyndelsen af 1860erne, hvilket havde betydet at Frederik VIII, som kronprins havde stået noget i skyggen for sin far og derfor havde ført et noget tilbagetrukket liv. Dette ændredes dog brat ved Christian IX´s død den 29. januar 1906. Godt to år senere i 1908 besluttede kongen sammen med J. C. Christensen - der blev betragtet som en af kongens nære venner - at der skulle aflægges kongebesøg i Jylland.

Men hvad talte man egentlig om i 1908? På Dagmarteatret i København havde Ludvig Holsteins skuespil "Tove" premiere med fru Anna Larsen og Adam Poulsen i hovedrollerne. Samme år blev nationalskjalden Holger Drachmann begravet i klitterne på Skagens Gren omgivet af Skagens kunstnere. Og på Sjællands Odde fejrede man dette år 100 årsdagen for Peter Willemoes sejr over den engelske flåde og i Odense indviede man i foråret et helt nyt museum for det kendte bysbarn H. C. Andersen på selv samme sted, hvor forfatteren blev født 103 år tidligere. I København blev Gefionspringvandet indviet og samtidigt blev det engelske kongepar modtaget på officielt besøg i Hovedstaden, hvor de fik en storslået velkomst. I det bedre borgerskab vakte det forargelse, at et modehus i London lod skønne modeller fremvise den nyeste mode. Men i dagene op til kongerejsen i Jylland vakte det stor opsigt, at forstanderinden for Indre Missions Magdalenahjemmet for "faldne kvinder", frk. Esche, udgav en meget kontroversiel bog. Stor opsigt vakte det dog, at det eksemplar af bogen, som forfatterinden havde tilsendt kongeparret blev returneret i uopsprættet stand med posten få dage efter afsendelsen. Mere festlig var afskeden med de deltagere, som skulle deltage i De olympiske Lege, der blev afholdt i London. Besøgsmæssigt viste det sig senere at De olympiske Lege i London blev en dundrende fiasko.

Under kongeparrets rejse i Jylland indløb flere skelsættende nyheder. Den 6. august kunne det meddeles, at den store danske polarforsker Mylius-Erichsen var omkommet på den grønlandske indlandsis under Danmarks-Ekspeditionen. Mylius-Erichsen var død allerede i november 1907, men det var først i sommeren 1908 at man fandt de omkomne fra ekspeditionen. Samme dag kunne det også meddeles, at Grev Zeppelins luftskib var eksploderet på en mark nær den tyske by Würtemberge. Et af tidens store vidundere var gået op i flammer. På den politiske scene optog forsvarssagen sindene. Skulle man udbygge Københavns forsvar og hvordan skulle Danmark forholde sig ved et fjendtligt angreb? Men det var først efter Jyllandsrejsen, at årets største nyhed tikkede ind på redaktionerne. Landets justitsminister siden 1901, Peter Adler Alberti, havde meldt sig selv hos politiet for bedrageri og dokumentfalsk for det svimlende beløb af 15 millioner kroner. Årtiets største politiske skandale var en realitet. Men da konseilspræsident, J. C. Christensen, rejste rundt i Vest- og Nordjylland i sommeren 1908 havde han ikke den fjerneste anelse om, hvad der ventede efter hjemkomsten til København. Hans dage, som landets politiske leder, var ved at være talte.

Men lad os nu følge i sporet på den kongelige familien og følge deres rejse gennem Jylland ved hjælp af avisreferater og Statsbanernes interne korrespondance om rejsen.

Danmark 1908

Onsdag den 29. juli 1908 - på vej mod Vejen
Det var lokomotivfører 146 Jensen og lokomotivfyrbøder 298 Svendsen, der førte det særlige tog, Tog 4027, med den kongelige familie og andre prominente passagerer, da det forlod Københavns Hovedbanegård onsdag den 29. juli kl. 09:35. Den første dag havde de rejsende en længere tur foran sig, idet de sidst på dagen skulle besøge den mellemstore jyske by, Vejen, mellem Kolding og Esbjerg.

Klokken 10:10 passeredes Roskilde og her blev den første fribaneordre taget, hvilket også skete, da Borup blev passeret kl. 10:30. Også i Ringsted, Sorø og Slagelse blev der taget fribaneordrer. Ifølge Særtogsanmeldelse nr. 274 skulle "Fribaneordren udfærdiges i 2 eksemplarer af hvilke det ene tilbydes omtrent fra Midten af Perronen, det andet fra Perronens i Togretningens fjerneste Ende". Det var således meningen, at personalet på lokomotivet skulle gribe den bøjle hvorpå ordren var fastgjort, imens man i fart passerede stationen. Dette var ikke nogen ualmindelig foreteelse i begyndelsen af 1900-tallet og efter at man havde modtaget ordren blev bøjlen atter kastet, således at stationspersonalet kunne samle den op. Toget var fra København oprangering således: Maskine + en fireakslet A-vogn for ledsagende jernbaneembedsmænd + to fireakslede A-vogne for følget og tjenerskabet + Salonvogn 9 + Salonvogn 8 + EK 2250 + El. Det var dog kun de to salonvogne og pakvogne, der i Korsør skulle overføres til Nyborg med færgen. Det øvrige materiel skulle returnere til København kl. 13:20 med ankomst til Hovedstaden som Tog 4028 kl. 15:02.

Ombord på toget der passerede gennem det sjællandske landskab denne sommerdag i 1908 befandt sig landets monark siden 1906, kong Frederik VIII (1843-1912) og dennes hustru, dronning Louise (1851-1926), som oprindelig var svensk født prinsesse. Samt parrets tre yngste børn: prinsesse Thyra (1880-1945), prins Gustav (1887-1944) og prinsesse Dagmar (1890-1961). Hertil kom det kongelige tjenerskab, der blandt andet omfattede hofchef Bardenfleth (1846-1935), ceremonimester Greve Brockenhuus-Schack (1863-1948), hoffourer Beck samt flere hofdamer og lakajer og kongens livlæge, professor Bloch (1847-1926). Udover de kongelige personer samt følge havde konseilspræsident J. C. Christensen (1856-1930) og geheimeetatsråd Rosenstand taget ophold i toget. Således var der ikke mindre end 27 rejsende, hvortil kom de ledsagende jernbanemænd.

Den megen bagage, som Politikens udsendte medarbejder bemærkede på perronen i København havde sin naturlige forklaring, idet hoffet også skulle medbringe sengetøj og håndklæder til hele rejsen gennem Jylland. I den forbindelse havde Statsbanerne beregnet, at det var nødvendigt med ikke mindre end 250 håndklæder til de omtrent 14 dage som rejsen skulle vare med jernbane. Hertil kom et meget omfattende beredskab af sengetøj, idet sengene så godt som dagligt skulle forsynes med nyt. Ligeledes havde de rejsende også en del personlig bagage med, ligesom man naturligvis også havde medbragt den grønmalede trææske, der i de følgende dage blev åbnet talrige gange!

Klokken 11:16 passerede toget banegården i Slagelse og her kunne passagererne i toget se to opfyrede damplokomotiver, der stod som nedbrudsreserver. Normalt havde Slagelse kun en reservemaskine, men for at være på den sikre side var der blevet sendt en ekstra maskine fra Korsør til Slagelse, som forspand for Tog 22. Godt 20 minutter senere ankom Tog 4027 til færgehavnen i Korsør, hvor det som nævnt kun var de to salonvogne samt El- og Ek-vognen, der skulle overføres med hjulfærgen " Korsør". I dagens anledning havde man på Storebælt foretaget en række omdisponeringer af færgerne, således at Tog 1 blev overført med et af Statsbanernes skibe, der normalt sejlede mellem Korsør og Kiel. Ligesom hjulfærgen "Nyborg" i stedet overførte Tog 5. Ligeledes blev der ifølge ordre flaget fra Storebæltsfærgerne, og fyrmester Hansen på Sprogø og opsynsmanden på isbådsstationen i Knudshoved havde hejst flaget. De to salonvogne blev på færgen anbragt i styrbords side, mens El- og Ek-vognen blev placeret i bagbords side. Desuden havde færgepersonalet fået strenge ordrer på, at kongeflaget skulle hejses på midtskibs flagstang i det øjeblik monarken gik ombord på færgen. Denne ordre blev da også nøje fulgt.

Allerede flere dage i forvejen var Storebæltsoverfartens restauratør N. C. Hansen fra Generaldirektoratet i København blevet adviseret om, at der skulle serveres frokost for 12 personer under overfarten fra Korsør til Nyborg. N. C. Hansen var den første restauratør på Storebæltsoverfarten og gennem årene nåede han at betjene adskillige kendte og kongelige personer, når disses vej faldt over Storebælt. Da N. C. Hansen i 1912 gik på pension fik han om bord på en af Storebæltsfærgerne overrakt et Dannebrogskors af Frederik VIII´s ældste søn, den senere Christian X, der tilfældigvis var med samme færge, hvorpå Hansens afskedsfest blev holdt. Men den 29. juli 1908 blev der serveret et koldt bord med en varm ret for de kongelige med følge. Ligeledes havde man fra hoffet ytret ønske om, at også tjenerskabet skulle have mulighed for at købe frokost om bord på færgen. Den hjulfærge, som færgede det særlige selskab over til Nyborg, var overfartens første og ældste færge. Færgen var bygget i Malmø i 1882-83 specielt til den dengang nye jernbaneoverfart mellem Korsør og Nyborg. Den blev ligesom hjulfærgen "Nyborg" indsat på overfarten den 23. november 1883. Siden dette tidspunkt havde færgen pendlet mellem de to færgehavne i Korsør og Nyborg. Først i 1923 blev færgen udrangeret og solgt til ophugning i Tyskland.

Dampfærgen Korsør

Da "Korsør" præcis kl. 13:15 gled ind i lejet i Nyborg havde en større velkomstkomite taget opstilling og det til trods for at besøget kun skulle vare 25 minutter. Ritzaus Bureau kunne senere meddele, at "Færgen med Kongetoget om Bord ankom til Nyborg Færgehavn Kl. 1,15. Til Stede var Generalløjtnant Leschly, Amtmand Wedell-Wedellsborg, Generalmajor Tuxen, Byraadet og de fleste civile og militære Embedsmænd med Damer. Et Kompagni Infanteri paraderede. Endvidere var mødt Vaabenbrødrene og forsvarsbrødrene med Faner. En talrig Menneskemængde havde indfundet sig. Da de kongelige traadte i Land udbragte General Leschly et med jublende Hurraraab besvaret " Deres Majestæter Kongen og Dronningen længe leve!" Ved Landstigningen blev der overrakt Dronningen flere pragtfulde Buketter. Efter at de Kongelige havde hilst paa flere af de tilstedeværende Honoratiores, passerede Kongen Æreskompagniets Front, hvorefter de Kongelige underholdt sig med flere af de Tilstedeværende . Efter en halv Times Ophold fortsattes Rejsen. Amtmand Wedell-Wedellsborg udbragte, idet Toget satte sig i Gang, et med begejstrede Hurraraab hilst Leve for Majestæterne".
Denne gang var det lokomotivfører 200 Madsen og lokomotivfyrbøder 520 Petersen, der førte P-maskinen, der afgik med det kongelige særtog kl. 13:40. Oprangeringen ved afgangen fra Nyborg var følgende: P-maskine + Aa for ledsagende jernbanemænd + 2 Aa for følge og tjenerskab + Salonvogn 9 + Salonvogn 8 + EK 2250 + El. Klokken 14:23 passeredes Odense, hvor det modgående Tog 7 krydsedes. Selvom toget ikke standsede i Odense havde en del mennesker alligevel taget opstilling på perronen for at få et glimt af de kongelige, hvilket også blev indfriet, idet kongen viste sig i vinduet. Forsamlingens begejstrede hurraråb blev fra toget besvaret med vinken. I Ejby passeredes det modkørende Tog 42 og kl. 15:30 ankom særtoget planmæssigt til færgehavnen i Strib, hvor de to salonvogne samt Ek- og El-vognen skulle overføres med to af de ensporede færger til Fredericia. Fra Strib kunne Ritzaus Bureau meddele, at "Kongen og Dronningen med Følge ankom hertil kl. 3,30. Under Opholdet her, der varede 20 minutter, underholdt Majestæterne sig livligt med en Del Tilstedeværende. Egnens Befolkning havde givet talrigt Møde og hilste Kongeparret med Hurraraab".

Da man hos Statsbanerne kun var i besiddelse af et kongeflag, der skulle bruges ved såvel Storebælts- som Lillebæltsoverfarten, havde man inden særtogets afgang fra Nyborg haft travlt med, at sørge for at flaget kom med det kongelige tog til Strib. Operationen var lykkedes og præcis da kongen trådte om bord på færgen blev kongeflaget - for anden gang den dag - hejst på færgens midtskibs flagstang. Klokken var 15:50 da den første færge gled ud af lejet i Strib og med ombord befandt det prominente selskab sig sammen med de to salonvogne. De to pakvogne blev først overført, da den anden færge lagde fra kaj kl. 16:00. Overfarten over Lillebælt til det jyske jernbaneknudepunkt Fredericia varede 15 minutter. Under den korte overfart kunne passagererne se dannebrogsflagene vejre fra overfartens øvrige færger, der havde travlt med at opretholde forbindelsen mellem Jylland og Fyn.

Klokken 16:05 ankom den første færge til Fredericia og fem minutter senere anløb færgen med de to pakvogne færgelejet i Fredericia. Kort efter at de fire vogne var kørt i land oprangeredes det tog, som i de kommende dage skulle fragte de rejsende gennem Jylland. Fra Generaldirektoratet i København var der udgået strenge ordrer om, at vognenes indbyrdes orden ikke måtte ændres under rejsen i Jylland. Da toget kl. 16:37 - med to minutters forsinkelse - afgik fra banegården i Fredericia var toget oprangeret således: Forrest to K-maskiner. Derefter fulgte Ek-vognen, hvor der foruden bagagen også var anbragt et kogeapparat efter hoffets ønske. Så fulgte en AS-vogn, hvori blandt andet konseilspræsidenten og geheimeetatsråd Rosenstand havde deres egne kupeer. Salonvogn 9 fulgte umiddelbart efter og her overnattede kongen og Prins Gustav, mens dronningen og de to prinsesser havde fået plads i den efterfølgende Salonvogn 8. Efter de to salonvogne fulgte yderligere tre AS-vogn, hvori hoffets personale havde fået anvist plads. Til sidst fulgte El-vognen med bagage. En af de AS-vogn, der indgik i kongetoget på rejsen rundt i Jylland var As 282, der normalt var stationeret på Sjælland, men i anledningen af rejsen var vognen blevet sendt til Jylland for, at den fra Fredericia kunne indgå i kongetoget. Ligeledes havde man fået en ekstra passager med på toget i Fredericia. Det drejede sig om pigen Petra Møller fra Fredericia, der var blevet antaget til at følge med på rejsen og sørge for vognenes rengøring undervejs.

DSB As 281

Et minut forud for planen ankom toget til Kolding kl. 16:56, hvor der var et ophold på 10 minutter og herfra kunne Ritzaus Bureau udsende følgende melding efter besøget på banegården i Kolding: "Kongetoget ankom hertil Kl. 4,56 og modtoges af Byens Embedsmænd, Byraadet med Borgmesteren i Spidsen og Vaabenbrødrene. De kongelige Herskaber steg ud og hilste paa de Tilstedeværende . Flere af Byens Damer overrakte Buketter. Borgmester Schjørring bød Kongen Velkommen til Jylland og Vaabenbrødrenes Formand, Hospitalsforstander Jensen, holdt en kort Tale til Kongen, der takkede for begge Taler. Kongetoget afgik Kl. 5,7 under Hurraraab fra de Tilstedeværende".

Vejen - porten til Vestjylland
Da toget afgik fra Kolding kl. 17:07 og fortsatte syd om byen gennem det kuperede jyske landskab med ruinen af Koldinghus til højre for toget havde man kurs mod Vejen, hvortil man efter planen skulle ankomme kl. 17:40. I Vejen havde man i flere dage været i gang med forberedelserne til kongebesøget og folk strømmede til byen i løbet af onsdag eftermiddag. Ifølge Jyllands-Posten var der "Saavel med Eftermiddagstogene som pr. Vogne er i det straalende Solskinsvejr øst, vest og nord fra ankommen en Mængde Mennesker. Banerne har arrangeret Extratog for de Besøgende vest fra".
Ligeledes havde man i Vejen rejst flere æresporte, flagalleer smykket med guirlander og ved den oprindelige banegård fra 1874 havde man opført en overdækket tribune, der skulle bruges ved modtagelsen af de prominente gæster. I takt med at tidspunktet for togets ankomst nærmede sig samledes flere og flere mennesker ved banegården, ligesom byens spidser tog opstilling. "Kl. 5,40 rullede Kongetoget, ført af Trafikbestyrer Federspiel, ind foran Perronen. Paa Pladsen foran den overbyggede Estrade havde der samlet sig en stor Menneskemængde. Nærmest Estraden var der givet Adgang for egnens Honoratiores og Foreninger, hvoraf en Del var mødt med Faner, Jurisdiktionens Sognefogeder og Sogneraadsformænd og Vaabenbrødrene fra Andst, Vamdrup og Holsted. Desuden saaes Stiftsamtmand Stemann, Herredsfoged Christensen, Præsterne Nissen, Richter og Hjortkjær. Da Kongeparret, ledsaget af Prinsesserne Thyra og Dagmar samt Prins Gustav og Følge, traadte ud paa Estraden modtoges de med stærke Hurraraab. Herredsfoged Christensen bød Velkommen, idet han takkede for, at Majestæten vilde aflægge et nyt Besøg, hvor han mødte brave Jyder. En stor Glæde var det, at Kongen denne Gang var ledsaget af Hds. Maj. Dronningen. Et Leve for Kongen og Dronningen og de kongelige Børn (9 Hurraraab). Pastor Richter talte derefter: Her ved Indgangsporten til Vestjylland byder vi vort Kongepar det første vestjydske Velkommen. Forholdene her i Vestjylland er meget forandrede i den sidste Menneskealder, ved den store Kulturspredning og store Folkeblanding, men trods alt dette har Vestjyden bevaret sit Særpræg: Udholdenhed og Trofasthed. Kongeparrets Rejse er et Udtryk for interessefølt Tillid til Folket. Vi ønsker en god og lykkelig Rejse for Deres Majestæter, og at det ogsaa i kommende Tider maa kunne siges i Danmark, at der bestaar et hjærteligt Tillidsforhold mellem Kongehuset og Folket (9 Hurraraab). Kongen svarede: Jeg takker for de varme og hjærtelige Velkomstord. Det er, som allerede nævnt, ikke første Gang jeg har gjæstet denne Egn., og jeg mindes med stor Glæde dette Sted, hvortil der knytter sig saa mange smukke Minder fra den Gang, da jeg færdedes her som Ribe Amtsraads Gjæst. Jeg har i Dag den lykke at være ledsaget af Dronningen, der glæder sig til at lære Befolkningen her at kjende. Det blev sagt før, at vi blev mødt med Tillid af Befolkningen her. Ogsaa jeg kommer med Tro og Tillid til Dem, og jeg haaber, at naar De lærer mig nærmere at kjende, vil der ogsaa nok blive et gjensidigt trofast Tillidsforhold. Mit inderligste Ønske er at bringe Fædrelandet frem til Lykke og Velsignelse for Folket, og jeg er sikker paa, at det vil lykkes under et gjensidigt og trofast Tillidsforhold. Kongen foretog derefter en Runde og lod forskjellige af de Tilstedeværende forestille for sig. Kort efter fandt bortkjørslen til Askov Sted, under hvilken Majestæterne hilstes med begejstrede Hurraraab" (Jyllands-Posten).

Vejen 1908

Dagbladet Politikens udsendte medarbejder Per Pryd havde en lidt anderledes opfattelse af modtagelsen på stationen i Vejen: "En Mængde Mennesker havde samlet sig i Vejen By og paa Strækningen til Askov. I det smukke Sommervejr kom Folk dragende langvejs fra. Over Grænsen kom Sønderjyder fra Gram, Københoved, Skodborg og længere Sydpaa. Landevejene Vestfra og Østfra og Nordfra var sorte af Tilrejsende, og fra Ribe, hvis Domkirke ses langt mod Sydvest, kom Biskoppen i sin Landauer. I Vejen By havde man gjort meget for at modtage Kongen. Æreporte var rejste og Guirlander ophængte Dagen forud, da et uvejrslignende Regnskyl ødelagde alt og paa "Grønvang", hvor Kongefamilien iaften er tagen ind, slog Lynet ned. I dag er Æreportene rejste paany, og efterhaanden hejses Flagene overalt. Kun Lægens mangler, han er Socialdemokrat; men hos Fotografen er det oppe, skønt ogsaa han er Socialdemokrat, og saaledes har man i Vejen to afskygninger af det danske Socialdemokrati. I den officielle Modtagelse paa Banegaarden deltog Stiftamtmand Stemann fra Ribe, Grænsegendarmeriets Næstkommanderende, Kaptajn Kofoed, Kongefamiliens to Værter under Opholdet her, Højskoleforstander Appel og Landstingsmand Lauridsen, desuden flere Præster, Amtsraadsmedlemmer og Sognefogeder. Herredsfogeden over Gjørding-Malt, Hr. Christensen havde under Protest overladt Velkomsttalen til Pastor Richter, Byens Præst, men idet Kongefamilien traadte ud paa Platformen foran Stationsbygningen , gik Naturen over Optugtelsen hos Herredsfogeden , og dirrende af Nervøsitet tog han Ordet, medens Præsten paa sin Talerstol maatte vente utaalmodigt. Men Kongen svarede dog først, efter at Pastor Richter, en værdig Præst med karakteristisk Prælatansigt , havde budt ham Velkommen ved Porten til Vestjylland". Herefter citeredes kongens tale, hvor Per Pryd havde lagt mærke til, at kongen håbede at opnå samme tillid "som De havde til min højtelskede Fader, som Sad paa Tronen i de mange Aar", ligesom kongen takkede de mange tilrejsende, "der er mødte frem fra nær og fjern og har beredt os denne Glæde". Efter at kongeparret havde hilst på de fremmødte honoratiores fortsattes med landauer til Askov Højskole. Under turen hertil blev vognene hilst med hurraråb. Ved indkørslen til Askov "kastede Smaapiger Blomster til Kongen, og i Askovs Gaard stod Højskolens unge Piger opstillede og sang "Langt højere Bjerge" under ledelse af gamle Kandidat Nutzhorn".

På Askov Højskole var der arrangeret middag for 300 indbudte gæster. Under festmiddagen holdt højskolens forstander, Appel, en tale, ligesom kongen roste Askov Højskole. Efter at skolens piger havde afsunget endnu en sang tog konseilspræsident J. C. Christensen ordet og sagde "Tak for Pigernes Sang den bliver smukkere og smukkere for hvert Aar, og jeg synes ogsaa Pigerne bliver smukkere, men maaske er det mine hvide Haar, som gør det". Alt imens man på Askov spiste middag havde Statsbanerne travlt med at rengøre kongetogets vogne såvel ind- som udvendigt. Dette arbejde var fordelt således at maskinafdelingen stod for rengøringen af de to salonvogne, mens Vejen station skulle stå for rengøringen af de tre AS-vogne og to pakvogne. Det var dog ikke alle de rejsende i kongetoget der deltog i middagen på Askov, hvorfor Statsbanerne havde arrangeret at der kl. 21:00 blev serveret aftensmad, øl, the, brød og smør for seks personer. I den ordre der blev givet til Vejen station så man hos 4. trafikkreds i Fredericia helst at aftensmaden blev serveret i stationens ventesal. Klokken 22:00 opløstes selskabet i Askov og der blev taget afsked med kongeparret, der skulle overnatte hos Vejens matador, landstingsmand og grundlægger af Margarinefabrikken Alfa, Johs. Lauridsen. Ved ankomsten til Lauridsens ejendom "Grønvang" blev de kongelige og konseilspræsidenten hyldet på verandaen af den lokale befolkning. Ligeledes holdt byens sognefoged en tale, hvor han mindedes kongens besøg i byen som kronprins i år 1900, og kongen takkede den fremmødte skare. Herefter blev indtaget en souper i Lauridsens spisestue, mens den lokale befolkning fortsatte festen til langt ud på natten foran Hansens Hotel. De deltagere som ikke overnattede hos Lauridsen overnattede i kongetogets vogne, der var blevet rangeret ind på Margarinefabrikken Alfa´s private sidespor i Vejen.

De to K-maskiner som havde fremført kongetoget fra Fredericia til Vejen havde allerede tidligere på dagen forladt byen, idet de var returneret til Lunderskov, som forspand for togene 3028 og 1024.

Torsdag den 30. juli 1908 - besøg i Varde og Blåbjerg Plantage
Det lokale venstreblad, "Folkebladet" i Vejen fulgte tæt den store begivenhed og kunne rapportere følgende om morgenen den 30. juli: "Det var tidligt på morgenstunden, da kongen var paaklædt, og det til trods for, at Kongefamilien først kom til Ro ved Midnatstid. Kongen benyttede den tidlige Morgenstund til ene at spadsere en Tur for at se lidt paa Omgivelserne. Afrejsen fandt Sted kl. 8:50. Ved Afrejsen overrakte unge Piger de Kongelige Gæster Buketter". Inden afrejsen havde de personer, som havde overnattet i kongetogets vogne indtaget morgenmad i stationens ventesal ved 8-tiden. Her blev der serveret kaffe, the, brød, smør, blødkogte æg og skinke for seks personer. De to K-maskiner, som dagen i forvejen havde kørt kongetoget fra Fredericia til Vejen var afgået fra Lunderskov station, hvor de havde opholdt sig natten over. Klokken 06:16 var de to maskiner ankommet til Vejen som Særtog 5009.

Klokken 8:37 ankom Tog 3006 fra Esbjerg til Vejen station og dermed var banen fri til at kongetoget kunne afgå klokken 8:40. Dog blev kongetoget forsinket 10 minutter i afgangen fra Vejen og afgik først klokken 8:50. I Tjæreborg var det østgående Tog 1010 holdt tilbage på stationen, således at særtoget mod Varde kunne passere uhindret gennem stationen uden at standse. Klokken ca. 9:30 ankom særtoget til banegården i Esbjerg og da banegården her var anlagt som reboussementstation skulle der skiftes køreretning. De to K-maskiner blev også afløst i Esbjerg af henholdsvis en A- og en K-maskine. Der var ikke arrangeret nogen særlig modtagelse i Esbjerg, da der kun var et ophold på otte minutter i den by der siden havnens etablering og jernbanens ankomst til byen havde oplevet et kolossalt opsving. Derfor fortsatte særtoget videre nordpå mod Varde klokken 9:40 og præcis 20 minutter senere rullede kongetoget ind på statsbanegården i Varde, hvor en velkomstkomite havde taget opstilling. "Paa Banegaarden havde Byraadet givet Møde med Borgmester Schjørring i Spidsen; desuden saaes Folkethingsmændene Jensen-Toustrup og Brorson, Plantør Pinholt, Proprietær Thygesen, Dalbygaard, Byens samtlige Embedsmænd og Præster m. Fl. Ved Kongeparrets Ankomst udbragte Borgmesteren et kraftigt besvaret Leve for Majestæterne og forestillede derefter Honoratiores for Kongen, medens Dronningen gav Kur for de forsamlede Damer, hvoriblandt bemærkedes Kammerherreinde Stemann, Borgmesterinde Schjørring, Frk. Stemann m. Fl., der overrakte de kongelige Damer smukke Bukketter" (Jyllands-Posten). Inden kongeparrets ankomst til byen var byen blevet festligt udsmykket og dagbladet Politikens udsendte korrespondent sendte følgende stemningsbeskrivelse til København torsdag aften: "Kongen ankom tidlig imorges til Varde, hvor Folk fra hele Vestjylland var stævnede sammen for at se ham og det store Dyrskue. Byen var i den Anledning overtrukken med Gran som ved de bedre Begravelser. Udenfor Ligkistesnedkerens Butik er plantet en Række Juletræer, i Æreportene springer en stærkt fordrukken norsk Løve, som ved nærmere Eftersyn viser sig at være Vardes Byvaaben. Selv flagstængerne er omviklede med Gran. Damkiers Hotel har londonske Priser, her vilde selv Lord Whiskey være uden Raad. Paa Stationen modtoges Kongen af den let befippede Borgmester Schjørring, der præsenterede Byraadet og Dyrskuets Mænd med Plantør Pinholt i Spidsen. Kammerherreinde Stemann overrækker Dronningen et helt Blomsterbed. Udenfor Stationen staar Vaabenbrødrene med blottede Hoveder. Det er meget varmt og Kongen, der paa denne Rejse udfolder megen Elskværdighed, siger "Tag Hatten paa, ellers faar De Solstik". Brødrene svarede med et "Leve Kongen", anførte af Ferdinand, en gammel Kriger saa Populær i Varde, at han kun kendes ved Fornavn. Gennem Byen strøede unge Damer Blomster for de Kongelige, og Prins Gustav fik nok til alle Diplomatfrakkens Knaphuller".

Varde ca. 1930

Den køretur, som bladets udsendte medarbejder omtaler er køreturen, som kongeparret foretog fra statsbanegården og gennem byen til vestbanegården, der var Varde-Nørre Nebel Banens lokale station i Varde. I programmet var det nemlig fastsat at besøget i Varde i første omgang skulle begrænses til en times tid, idet man skulle nå at besøge Blåbjerg Plantage. Imens kongeparret blev modtaget på banegården i Varde og foretog en køretur gennem byen - hvor byens indbyggere havde taget opstilling - var kongetogets to lokomotiver blevet frakoblet. Transporten op til Blåbjerg Plantage skulle delvis foregå via den private jernbane og derfor havde Vestbanen stillet to af banens egne damplokomotiver til disposition. Disse to maskiner blev tilkoblet kongetoget og kørt til vestbanegården, således at kongeparret og gæsterne kunne stige ombord efter køreturen til Varde.

"Under Kjørslen gjennem Byen hilstes Majestæterne med kraftige Hurraraab, af de mange Tusinder, der havde samlet sig langs Ruten til Vestbanegaarden, hvor der var foretaget en meget smagfuld Udsmykning. Kort efter Ankomsten hertil gik Majestæterne med Følge, Byraadet, Byens Embedsmænd og Præster med Damer, Landsthingsmand Møller, Folkethingsmand Søren Sørensen m. Fl. i Toget og kjørte til Nørre Nebel. Paa alle Stationer langs Banen var der samlet Beboere fra Egnen, der hilste Kongetoget med livlige Hurraraab og Viften. Toget, der førtes af Driftsbestyrer Meyer, ankom ved 12-tiden til Nørre Nebel, hvor Lærer Thomsen paa Veteranernes Vegne takkede, fordi Kongen havde følt Trang til at se og tale med dem" (Jyllands-Posten). Politikens udsendte medarbejder beskrev ankomsten til Nørre Nebel således: "Et Extratog under Ledelse af Driftsbestyrer Meyer kørte Gæsterne til Nørre Nebel, som havde beredt sig til Modtagelsen med to Æreporte og mange Flag. Byen var i Feststemning, Sogneraadsformanden holdt en bevæget Tale, og Kongen gentog "Tag dog Hatten paa, ellers faar De Solstik". Om det saa var en Gedebuk udenfor Stationsbygningen, deltog den i den almindelige Kongebegejstring og gik med krum Hals mod Prins Gustav. Den adrætte Prins bøjede imidlertid af i rette Tid, og Bukken lod Begejstringen gaa ud over en af Sogneraadets Diplomatfrakker". Efter modtagelsen på stationen i Nørre Nebel fortsatte man videre i en kortege på ca. 60 hestevogne ud til Blåbjerg Plantage "gennem en typisk vestjysk Egn. Sand og Lyng og golde Marker, mod vest begrænset af Hedebanker, der for en Snes Aar siden laa øde, indtil Kammerherre Thygesen her anlagde sin første Plantage". "Paa de sandede Hedeveje hvirvler Vogntoget en Støvsky op, og graa af Vestjyllands Sand naar Kongen ind i Plantagen, hilst paa Vejen af graahaarede, krumbøjede Bønder fra de magre Jorder, vejrbidte Fiskere fra Vestkysten og unge solbrændte Landliggerfrøkener fra Nymindegab, der smiler under hvide, nystrøgede Helgolændere. Kongen standser et Øjeblik for at hilse paa de unge Damer". Inde i plantagen udtalte forskellige fremtrædende lokale folk deres tak til kongen, ligesom Frederik VIII endnu engang takkede for den hjertelige velkomst og glæden ved den gæstfrihed, som var strømmet ham og hans familie i møde. Konseilspræsidenten holdt desuden et mindre foredrag om den lokale geografi, ligesom den stedlige præst fremsagde et digt foran Kammerherre Thygesens mindesten. Herefter kørte selskabet videre til den lille station i Henne, hvor kongetoget holdt. Imens man havde besøgt Blåbjerg Plantage var toget kørt til Henne, således at det kunne afgå herfra med de kongelige og honoratiores kl. 14:30. Kl. 15:00 trillede særtoget ind på Varde Vestbanegård, hvor kongeparret stod ud og straks med landauer blev kørt til det lokale dyrskue. Her købte kongen blandt andet nogle lodsedler og beså de "berømte Korthornstyre". Efter besøget returneredes til vestbanegården, hvor kongetoget endnu stod.

Næste punkt på det officielle program var Varde Byråds festmiddag om aftenen, men inden da foretog kongen en uofficiel gåtur gennem Varde ved 17-tiden. Ved middagen i håndværkerforeningens sal holdt borgmester Schjørring en tale til kongeparret, hvor han blandt andet ønskede dem held og lykke i deres fremtidige gerning. Efter borgmesterens tale tog kongen ordet og mindedes dengang han 33 år tidligere, som kronprins sammen med sin far, Christian IX, havde gæstet byen i forbindelse med banens indvielse. Især havde den elskværdighed, som de dengang havde mødt, fæstnet sig i kongens erindring, ligesom han takkede for den imødekommenhed de havde mødt under deres besøg denne gang. Han udtalte blandt andet: "Overalt har vi mærket, hvor velkomne vi var Dem, og da jeg i Eftermiddag foretog en Spadseretur i Byen og gik fra Hovedgaderne til Stadens fjærnere Dele og saae, at man overalt havde pyntet Gaderne paa det Prægtigste, gjorde det mig inderlig glad. Selv ude paa Hospitalet, som jeg besøgte, rørte en gammel Kones Glæde over mit Komme mig dybt. Ja, som min Datter nu siger: vi blev gjærne her i Varde endnu længere, om der var Tid dertil, thi her føler vi, at der er godt at være". Bagefter talte Pinholt for Danmark og sagfører Harck om vestjyden. Efter middagen var der kaffe i de tilstødende lokaler og først ved 21:30-tiden brød de kongelige op og tog hen til vestbanegården, hvor de steg ind i kongetoget.

Varde Vestbanegård 1903

Allerede i løbet af formiddagen var kongetogets A- og K-maskine returneret til Esbjerg, men da toget nu skulle fortsætte til Skjern var de igen kommet til Varde kl. 20:32 som Tog 5017. Klokken 22:05 afgik kongetoget fra vestbanegården og kørte det korte stykke ind til statsbanegården, hvor de to statsbanelokomotiver blev tilkoblet. Oprindelig havde det været planen, at kongetoget og passagererne skulle overnatte i Varde, men da konseilspræsidenten havde gjort ceremonimester, Greve Brockenhuus-Schack, opmærksom på at man den nævnte dag afholdt dyrskue i Varde, havde man fra hoffet ønsket at køre til Skjern for at overnatte der i stedet. Derfor afgik kongetoget fra Varde kl. 22:21 og med 90 km/t fortsatte man op langs den vestjyske længdebane til Tarm, hvor man kl. 23:00 krydsede Tog 1032. Først kl. 23:05 ankom toget til Skjern, hvor det efter ankomsten blev hensat på et sidespor indtil den følgende morgen.

Om ankomsten til Skjern skrev Herning Avis følgende: "Kongetoget ankom Kl. godt 11 i Aftes til Skjern, hvor det ganske stille kørte ind paa et Sidespor. For de mødte Herrer, hvoriblandt bemærkedes Amtmand Dons og Herredsfuldmægtig Schytte, var der intet at gøre, da Majestæterne ikke ønskede andet end Ro til at sove. Og for den forsamlede Menneskemængde var der intet at se uden et langt Tog med et Par udstillede Vagtposter - og saa gik man hjem".

Fredag den 31. juli 1908 - kongebesøg i Herning
Da solen stod op fredag morgen var der arrangeret morgenmad for de kongelige, dels i banegårdens ventesal og for de kongelige damers vedkommende blev maden serveret inde i Salonvogn 8. Måltidet, der blev serveret kl. 7:30, bestod af kaffe, the, brød, smør og blødkogte æg samt skinke. Korrespondenterne var fra den tidlige morgenstund på benene for at dække begivenheden og Herning Avis kunne derfor bringe følgende situationsbeskrivelse inden kongeparret samme dag rejste videre til officielt besøg i Herning: "I Morges begyndte Folk straks fra den tidlige Morgenstund i spændt Forventning at samles ved Banegaarden i det Haab, at Kongen vilde spadsere en Tur gennem Byen, som havde smykket sig paa det bedste. Udsigterne var ikke gode, da Majestæterne ønskede lidt Hvile; men da Kongen blev gjort opmærksom paa, at Byen allerede i Dag var i Festdragt og Folk i Tusindvis samledes i Haab om at se deres Konge, spadserede han efter Frokosten, der indtoges dels i 2den Kl.s Ventesal, dels i Toget - sammen med Prinsesserne Thyra og Dagmar resolut ud mellem Folk og gjorde en Runde igennem den ved Banegaarden opstillede Æresport, som øjensynlig vakte hans Opmærksomhed, ad Jernbanegade, Møllegade, Østergade og ad Bredgade tilbage til Banegaarden, venligt vinkende til alle Sider og trykkede snart en, snart en anden i Haanden og med mange venlige Ord til de forsamlede, særlig til de gamle Krigere, hvoraf ikke saa faa var mødt. Og da Folk snart havde faaet Munden paa Gled raabte de Hurra alle Vegne, hvor Kongen og Prinsesserne kom frem. Paa Banegaarden saas blandt andet d´Herrer Amtmand Dons, Herredsfoged Krag, hvilke Kongen hilste paa og jævnlig talte med. Til Stede var ligeledes Sogneraadets Formand".

Dagens mål var et besøg i en af Hedeselskabets plantager ved Studsgård, samt officielt besøg i Herning. Allerede dagen i forvejen havde Tog 993 (Skanderborg-Skjern) kørt med forspand, idet man skulle transportere en A-maskine til Skjern, idet den skulle deltage i kørslen med kongetoget fra Skjern til Herning. Den A-maskine, som havde kørt kongetoget fra Esbjerg til Skjern skulle også deltage i transporten til Herning. Det var således to A-maskiner, der afgik fra Skjern klokken 8:10 og i den forbindelse skrev den lokale avis fra Herning: "Kl. 8.10 satte Kongetogets sig langsomt i Bevægelse og forsvandt, hilst af vældige Hurraraab. I Borris var Flagene hejst og Byen i Festskrud. Kongetoget standsede ikke, men kørte ganske langsomt forbi. Den forsamlede Menneskemængde hilste Kongefamilien med Hurraraab. Vejret saa noget truende ud ved Morgenstunden, og der faldt en del Byger. Op af formiddagen klarede det op og blev smukt. En frisk Brise fik de mange Flag til at Smelde i Vinden. Studsgaard Station var festligt udsmykket, ligesom der fra alle husene i Stationsbyen vajede Flag. Fra Stationen hen til Landevejen var der rejst en Flagalle. Her var rejst en Æresport, hvorpaa stod "Velkommen". Ved 9-tiden samledes her repræsentanter for hedeselskabet og for Snejbjerg-Tjørring Sogneraad samt flere Medlemmer af Egnens kommunale Raad. Desuden saas Herredsfoged Siersted, Folketingsmændene Rs. Nielsen og Roestrup, Amtmand Dons, Amtsraadsmedlem Jensen m. Fl. Kl. 9 kørte Kongetoget frem til Perronen. Idet Kongeparret steg ud, udbragte Formanden for hedeselskabets Bestyrelse, Kammerherre Lüttichau et med Hurra besvaret: "Længe leve Kong Frederik den Ottende". Derefter hilste de kongelige paa de tilstedeværende Honoratiores. Paa Stationspladsen bød Formanden for Snejbjerg-Tjørring Sogneraad, J. M. Jensen, Velkommen og udbrød et Leve. Herskaberne og de indbudte steg derpaa til Vogns, og under hurraraab fra de tilstedeværende satte Vogntoget sig i bevægelse".

Efter modtagelsen på stationen i Studsgård kørte man til Høgildgård og Birkebæk Plantager. Det første stop blev gjort ved Hjortballe Høje, hvor hedeselskabets stifter, Enrico Dalgas, havde plantet de første træer, som led i et storstilet projekt. E. Dalgas´ søn holdt her en tale om selskabets historie inden man fortsatte til Høgildgård, hvor der var arrangeret middag. "Ved Indkørslen til Plantagegaarden, der ejes af Godsejer Pontoppidan, stod halvthundrede kjøbenhavnske Friskolebørn og raabte Hurra. Kongen kom straks i Samtale med Børnene og blev hurtig omringet af de smaa Kjøbenhavnere. Medens Dronningen tog et Snapshot af den lille Idyl, spurgte Kongen: Er du Mælkedreng? Den paagældende svarede Nej, men Kongen gentog sit Spørgsmaal et Par Gange, og til sidst meldte der sig da en Mælkedreng. Ved et pudsigt Tilfælde viste det sig, at han netop bragte Mælk til Amalienborg, og Kongen morede sig over, at det endelig en Gang var lykkedes ham at se sin Mælkedreng". Efter dette optrin fortsatte man ind i det opstillede telt, hvor der blev holdt flere taler. Under middagen udbrød der et voldsomt regnvejr og på kongens befaling blev de unge damer, der havde taget opstilling udenfor budt indenfor i læ, hvorved der opstod en mere munter stemning. Efter frokosten fortsatte man videre til Skallebjerg, der efter indhentet tilladelse blev navngivet Dronning Louises Høj. Sidste punkt på dagsordenen var et besøg i Birkebæk Plantage inden man fortsatte med vogn ind til Herning by omgivet af en gruppe unge piger på cykler.

Kort tid efter ankomsten til Studsgård station blev der fløjtet afgang for kongetoget, der kl. 9:30 fortsatte ind til banegården i Herning, hvortil man ankom kl. 9:40. I Herning havde man i adskillige uger diskuteret om man skulle opføre en særlig perron, der kunne benyttes under kongebesøget. Problemet for nogle af byens spidser var, at kongen efter den opgivne plan ikke ville komme ind på selve Herning bys grund. Allerede den 7. juli havde den stedlige stationsforstander i Herning sendt en skrivelse til trafikafdelingen i Købehavn, hvor han gjorde opmærksom på at den lokale herredsfoged sammen med en række af byens spidser havde nedsat et festudvalg og de ønskede bygget en perron. I et notat til direktøren for trafikafdelingen den 16. juli stod bl.a.: "Majestæterne kommer kørende fra Studsgaard til det sydfor Stationspladsen liggende Terrain. Udvalget ønsker da tilvejebragt en Bro, som antydet med grønt paa vedlagte Plan, fra Vejen over Skraaningen til en Perron, der tænkes tilvejebragt sydfor 4de Hovedspor i Kongetogets hele Længde. Ved Vejen og paa Siderne af Broen tænkes Vaabenbrødrene og forsvarsbrødrene at ville tage Plads. Kongetoget skulde da holde paa ovennævnte Hovedspor, saaledes at Majestæterne og Følget kan stige ind i det for at gøre Toilet og senere ad fornævnte Bro begive sig ned i søndre Anlæg for at overvære den der arrangerede Fest. Kl. ca. 10,30 Aften, efter at et paatænkt Fyrværkeri er afbrændt, menes Majestæterne at ville begive sig i Vogn fra Anlæget til Stationen, passerende Ovk. 154, Dalgasvej og adgangsvejen. Kongetoget skulde da holde paa 1ste Hovedspor, saaledes at Majestæterne passerede gennem Stationsbygningen til det. Efter Indstigningen køres toget længere mod Vest, omtrent udfor Stationsforstanderens Have. Man har her det Indtryk, at Arrangementet med tilvejebringelse af en interimistisk Forbindelse fra det sydlige Terræn til Stationspladsen skyldes et ønske ikke fra Majestæterne men fra Herning By. Det naturligste vilde være, at Majestæterne straks i Vognene begav sig til det paa 1ste Spor holdende Kongetog og ad samme Rute som ovenfor nævnt for Aftenens Vedkommende. Klimaet i Herning kan være noget uberegneligt, og barskt er det som Regel. 1ste Perron er den eneste overdækkede. Ved at ordne Ankomsten saaledes kommer Majestæterne imidlertid ind paa Byens Grund, ganske vist kun i en Udkant af denne, og det er sikkert det, der ikke passer med Udvalgets Planer for Modtagelsen. Bekostningen ved Tilvejebringelse af Broen og den interimistiske Perron anslaar Banekredsen til ca. 600 Kr. Da den ikke kan siges direkte, at nødvendiggøres ved Aarsager, der kan tilregnes Statsbanerne, kunde der formentlig være Anledning til at Udvalget, hvis det fastholder det ønskede Arrangement, selv at udrede de dermed forbundne Udgifter".

Løsningen på problemet kom allerede dagen efter, idet det meddeltes at "Efter at Sagen herfra har været forelagt Hoffet, meddeles, at Majestæterne have foretrukket at benytte 1ste Perron til Ind- og Udstigning, saaledes at Kongetoget holder paa 1ste Hovedspor baade om Eftermiddagen, naar Majestæterne og Følget benytte Toget for at gøre Toilette, og om Aftenen, naar de rejsende komme fra Festen i Søndre Anlæg. Spørgsmaalet om Indretningen af Perron og Bro ved 4´ Hovedspor bortfalder altsaa. I overensstemmelse hermed bedes Udvalget underrettet".

Herning ca. 1908

Til trods for at festudvalgets storstilede planer ikke kunne indfries af Statsbanerne, så var byen dog blevet festligt udsmykket, som det var normen ved kongebesøg. Den lokale avis kunne således berette: "Hedens Hovedstad var fra Morgenstunden af udsmykket paa det bedste. Hundreder af Flag smeldede. Mange offentlige og private Huse var festligt dekorerede. Mange Steder var der Guirlander over Gaderne. Særlig Partiet omkring Banegaarden var smukt. Her var rejst en fin og stilfuld Æresport". Da de kongelige med hestevogn ankom til Herning blev de modtaget af flere tusinde mennesker, der vinkede med flag og blomster, når vognene passerede dem. Om ankomsten til hedens hovedstad beskrev den lokale avis, Herning Avis, på følgende måde: "Indkørslen til Byen fandt Sted ad Vejlevejen, Dalgasgade og Jernbanegade til Banegaarden. Her var Sogneraadets Medlemmer mødt, ligesom Byens Embedsmænd samt Vaabenbrødre med Fane, Provst Nyholm o. fl. var til Stede. Sogneraadsformand, Bankdirektør Yde, bød Majestæterne Velkommen, hvorefter Forsamlingen, der stod tæt sammenpakkede paa Pladsen og i de tilstødende Gader, brød ud i Hurraraab. Kongen takkede for den smukke og hjertelige Modtagelse og hilste derpaa paa de forsamlede Embedsmænd og Vaabenbrødre. Derefter trak Majestæterne sig tilbage til Kongetoget. Medens Dronningen hvilede sig et Par Timer, foretog Kongen lidt efter, sammen med Prins Gustav og ledsaget af Grev Holten, en Spadseretur omkring i Byen. Kl. 6½ fandt Kommunens Festmiddag Sted i et stort smukt dekoreret Telt i Byens søndre Anlæg. I denne deltog op mod 300 Mennesker. De kongelige Herskaber blev hentet til Middagen i Drosker og modtoges af Sogneraadsformand, Bankdirektør Yde, medens Viborg Regimentsmusik spillede Frederik den Ottendes Honnørmarch". Under middagen talte sognerådsformanden for kongen og dronningen, ligesom han pointerede, at "Folkets Lykke er Kongens Lykke, ligesom Kongens Lykke er Folkets". Derefter talte kongen og takkede for formandens smukke ord. Endnu en gang - som det havde været kutyme ved de tidligere middage under kongebesøget - blev kongen revet med af minderne, idet han mindedes sit sidste besøg i Herning 33 år tidligere sammen med sin far, Christian IX. Han afsluttede talen med et leve for Herning. Herefter sang man en til lejligheden skreven sang "Hvor lyngens Toppe mimred før". Senere talte pastoren for de kongelige børn og herredsfogeden for fædrelandet. Ved 22-tiden affyredes et fyrværkeri, hvorefter de kongelige - som planlagt - kørte tilbage til banegården, hvor kongetoget holdt ved perron. Netop da festens hovedpersoner steg op i vognene brød et voldsomt regnvejr ud og der skete nu et almindeligt opbrud blandt de folk der havde taget opstilling. En del af disse mennesker kom fra byens opland og var tidligere på dagen ankommet med de ekstratog som Statsbanerne havde indsat i dagens anledning. Statsbanerne havde nemlig indrykket følgende annonce i de lokale aviser i dagens anledning:
"I Anledning af Deres Majestæter Kongen og Dronningens Besøg i Herning Fredag den 31. Juli 1908 etableres nævnte Dag følgende Særtog fra Skanderborg til Herning. Afgang fra Skanderborg: 11,40 Fm. Alken: 11,49. Ry: 12,01 Em. Laven: 12,11. Svejbæk: 12,21. Silkeborg: 12,45 Em. Funder: 1,06. Moselund: 1,24. Bording: 1,37. Ikast: 1,58. Hammerum: 2,05. Ankomst til Herning: Kl. 2,15 Em.

Særtog fra Skjern til Herning. Afgang fra Skjern: 1,50 Em. Borris: 2,05. Troldhede: 2,18. Kibæk: 2,32. Studsgaard: 2,46. Ankomst til Herning: Kl. 3,00 Em.

Særtog fra Herning til Skanderborg. Afgang fra Herning: 10,45 Em. Ankomst til Skanderborg: Kl. 12,55 Nat. Særtog fra Herning til Skjern. Afgang fra Herning: 11,00 Em. Ankomst til Skjern: Kl. 12,05 Nat. Togene holder ved alle Holdesteder; Togene fra Herning om Aftenen dog kun hvor der er rejsende at afsætte.

Fredericia den 28. Juli 1908.
Trafikbestyreren i 2. Kreds
".

I anledning af de mange ekstratog i forbindelse med kongebesøget i Jylland havde man hos Statsbanerne besluttet, at overføre en del tredjeklasses personvogne fra Sjælland til Jylland. Denne beslutning viste sig, at være en fornuftig disponering. Servicen med ekstratog til og fra kongebesøget i Herning blev en overvældende succes, hvilket også fremgår af følgende beretning fra den lokale reporter i Herning, der om aftenen befandt sig på byens stedlige banegård: "Ekstratogene, der ved 11-Tiden sendtes ud i alle Retninger, var aldeles overfyldte. De kongelige Herskaber overnattede i Kongetoget paa Banegaarden. Soldater fra Viborg holdt Vagt".

Lørdag den 1. august 1908 - næste stop Skjern og Ringkøbing
Efter at ekstratogene fra Herning var blevet afsendt sidst på aftenen faldt der ro over banegården indtil næste morgen. Fra den tidlige morgenstund havde man travlt, idet man skulle servere morgenmad for i alt 12 personer, dels i banegårdens ventesal og dels i salonvognene kl. 8:30. Menuen var magen til den, som tidligere var blevet serveret i Vejen og Skjern. Efter morgenmaden var der besøg på det lokale museums bondegård og man foretog en køretur gennem byen. Alt imens dette stod på kobledes de to A-maskiner atter til kongetoget, så man var klar til at afgå fra Herning kl. 10:55. I Kibæk skulle man kl. 11:15 krydse Tog 988, inden man ankom til Skjern kl. 11:40. "Kl. 10:55 afgik Kongetoget til Skjern, hilst af kraftige Hurraraab fra den store Folkemængde, der havde samlet sig ved Banegaarden. Kl. 11,50 løb Kongetoget ind paa Skjern Station, hilst med kraftige Hurraraab fra den paa Banegaarden forsamlede store Folkemængde. Kongen modtoges af Sogneraadsformand Strandbygaard, der bød de kgl. Herskaber Velkommen til Skjern, takkede for den Velvilje, Majestæterne havde vist ved Besøget, og forsikrede om Jydernes Kongetroskab. Længe leve det kgl. Hus (Hurra!). Kongen svarede: Det er jo ikke første Gang, jeg besøger denne Egn, og det glæder mig at gjense den . Allerede ved Gjennemrejsen i Gaar fik jeg Bevis paa Befolkningens Sympati og et godt Indtryk af den festlige Modtagelse, der var beredt mig. Selve denne Rejse er jo netop et Arbejde for at knytte Baandet fastere mellem Folket og Kongen, et Baand, der ogsaa bestod under min afdøde Faders Regering. Hele mit Arbejde skal gaa ud paa at fremme Folkets og vort fælles Fædrelands Vel. Dertil give Gud sin Velsignelse! Kongen hilste derpaa paa de tilstedeværende Vaabenbrødre og Veteraner, Skjern Sogneraad og de øvrige tilstedeværende Sogneraadsformænd, Sognefogederne, Statsrevisor Madsen-Mygdal, Folkethingsmand Ovesen m. Fl. Imedens havde Hds. Maj. Dronningen hilst paa de mødte Damer. Der blev overrakt Dronningen og Prinsesserne Buketter. Derefter hilste Kongen fra Trappen paa Folkemængden. Kongen takkede her i faa Ord Forsamlingen for dens Nærværelse og for den festlige Modtagelse, der var beredt ham. Kongens Tale modtoges med Jubel og Hurraraab. Kort efter kjørte Toget til Ringkøbing".

Alle de byer som ventede kongebesøg havde i lang tid forinden været i gang med forberedelserne og her var Ringkøbing ingen undtagelse. Faktisk deltog 4. kreds (med hovedsæde i Struer) i udsmykningen af stationerne indenfor kredsens område. Derfor sendte man den 18. juli 1908 følgende anmodning til trafikdirektøren i København: "Paa herværende Kreds skal i Anledning af Kongerejserne følgende Stationer i større eller mindre Grad undergives Udsmykning: Ringkjøbing, Ulfborg, Vemb, Holstebro, Struer, Thisted, Nykjøbing M. og Skive Holdeplads. Efter Aftale med Banekredsen assisterer en Dekoratør fra Aarhus ved Udsmykningen, medens Banen leverer Guirlander og Grønt fra Plantøren samt saa mange Flag og Tæpper m.m., som kan skaffes. I denne Anledning tillader man sig at forespørge, om der ikke muligvis på Sjælland skulde findes Dekorationsgenstande, som Flag, Tæpper, Skjolde o.l., der kan udlaanes. I bekræftende Fald bedes disse anbragte senest den 25. ds. i Ringkjøbing i Vogn, paategnet: Ringkjøbing. "Dekorationsgenstande", samt en Fortegnelse over Genstandene snarest sendt hertil". I København sendte man anmodningen videre til 5. kreds, som dækkede Sjælland. Beskeden herfra var særdeles kort: "Her haves ingen Dekorationsgenstande udover de Dannebrogsflag, hvormed alle Stationerne er forsynede. Da man ikke vil anse det for rigtigt at lade Stationerne være uden Flag i flere Dage, ser man sig ikke i Stand til at afgive saadanne". Nu var gode råd dyre, men i Vestjylland havde man ikke opgivet håbet om at få fat i nogle flere dekorationsgenstande, således at man på anstændig vis kunne byde majestæterne velkommen til landsdelen. Man kontaktede derfor søfartsafdelingen for at høre om de eventuelt kunne udlåne nogle dannebrogsflag. Denne gang var der gevinst og fra stort set alle Statsbanernes overfarter blev der samlet flag ind. Fra Gedser-Warnemünde overfarten sendte man for eksempel 12 flag fra overfartens to danske færger "Prins Christian" og "Prinsesse Alexandrine", ligesom dampfærgen "Kjøbenhavn", der var i fart mellem Københavns Frihavn og Malmø måtte afgive seks af de flag som skibet var udstyret med. Således lykkedes at det fremskaffe 107 flag fra Statsbanernes færger og disse blev straks sendt til Ringkøbing, så man kunne gå i gang med udsmykningen.

Udover fremskaffelse af udsmykningsgenstande, så havde man hos 4. kreds også sendt en anmodning til København for at få godkendelse til, at tilbageholde vognladningsgods til Ringkøbing i weekenden den 1. og 2. august af hensyn til placeringen af kongetoget i Ringkøbing. Tilladelsen til denne foranstaltning blev givet, hvorfor der nu ikke var problemer med at anbringe særtoget på et egnet spor på stationen. Problemerne med at fremskaffe dekorationsgenstande var passagererne i kongetoget ikke vidende om, da toget overhalede det nordgående Tog 3025 i Lem kl. 12:17 lørdag den 1. august 1908. På de to lokomotiver forsøgte man at holde en hastighed på 90 km/t, således at kongetoget kunne køre ind på spor 1 i Ringkøbing planmæssigt kl. 12:30. 4. kreds havde sørget for, at holde en reservemaskine under damp i Ringkøbing i tilfælde af at kongetogets maskiner skulle bryde ned. Heldigvis fik man ikke brug for denne foranstaltning, for da klokken slog 12:30 ankom kongetoget til Ringkøbing. "Paa Banegaarden havde umiddelbart før Kongeparrets Ankomst samlet sig Ringkjøbing Byraad med Borgmester Finsen i Spidsen, Byens Embedsmænd, Repræsentanter for Handels-, Haandværker- og Borgerforeningerne m. Fl. Kl. 12½ rullede Kongetoget ind paa Banegaarden. Kongen blev budt Velkommen af Borgmester Finsen, hvorefter de kgl. Herskaber hilste paa de Tilstedeværende. Hvidklædte unge Piger overrakte Hds. Maj. Dronningen og Prinsesserne Buketter i danske Farver. De kgl. Herskaber begav sig derefter ud paa Banegaardsterrænet, hvor Æreskompagniet afgav Honnør, medens Aarhus Regimentsmusik spillede Honnørmarchen. Borgmester Finsen udbragte her et "Længe Leve Deres Maj. Kongen og Dronningen!". Efter at have passeret Æreskompagniets Front hilste Kongen paa de tilstedeværende Veteraner (Vaaben- og Forsvarsbrødre) m. Fl.".

I dagens anledning var Tog 3025, som kongetoget overhalede i Lem, bevidst blevet forsinket, således at det først kørte til perron i Ringkøbing kl. 12:50. Her holdt kongetoget i spor 1 og Tog 1020 i spor 2, hvorfor Tog 3025 kørte ind på spor 3.

Ved et-tiden var den officielle modtagelse på banegården i Ringkøbing - hvor kongen blandt andet hilste på Mylius-Erichsens far - overstået og de kongelige blev herefter kørt til Rindumgård. Dagens videre forløb beskrev Politikens medarbejder således: "Efter en Frokost paa den gamle, smukke Rindumgaard, hvor Kongefamilien bebor hele Amtmandsboligen, saaledes at Hr. Dons med Familie har maattet indrette sig i Arkivet, kørte Kongen en Tur i Byen. Han lod sig føre rundt i Ringkjøbing Arrest, hvor Cellerne i Besøgets Anledning var nymalede, talte med flere af Fangerne, benaadede en gammel Lejlighedstyv og gav en svensk Tigger Penge til at rejse ud af Landet for, naar Straffetiden var Udløben. Efter en Køretur omkring Havnen tog Kongen til Byens nye og flotte Alderdomshjem. Ved Rindum gamle Kirke, efter Sigende bygget af Kong Niels, kunde Kongen næsten ikke komme frem for nysgerrige Børn, men da Følget vilde vise Børnene tilbage, sagde Kongen: " Lad kun de smaa Børn komme til mig!" …. Imidlertid havde Kromanden i Hee hentet Konsejlpræsidenten, som skulde hjem og forberede Kongens Modtagelse imorgen. Mens Kirkeklokkerne i Hee ringer og Militærmusikken spiller, vil Kongen imorgen træde over Hr. Christensens Dørtærskel, og dette Øjeblik imødeses med store Forventninger i Befolkningen. Se til Jens Christian, sagde en gammel Ringkøbingbonde til mig i dag, han er saa møj en Knag. Men han er lumsk, tilføjede han efter en lille Pavse. Han kan køre i Ring med dem alle sammen. Se nu, hvordan han kører omkring med ham her! Saaledes er den folkelige Opfattelse af Besøget. Man er klar over, at Forsvarssagen er en Æggepandekage, som skal vendes, uden at J. C. Christensen svider sig". Efter byrådets festmiddag i Hotel Ringkjøbings store sal klokken 18:30 fortsatte festen i byens anlæg, hvor kongen - ifølge Poltikens korrespondent - holdt rejsens hidtil vigtigste tale: "Dagen sluttede med en Fest i Anlæget. Fhv. Landstingsmand Holm bød Velkommen, og Kongen holdt derefter den hidtil mest betydningsfulde Tale paa Rejsen. Efter en Indledning i almindelige og elskværdige Vendinger sluttede han: Jeg haaber, at vi alle i Enighed og Samdrægtighed i de kommende Dage kan arbejde sammen paa Løsning af de store og betydningsfulde Opgaver, der nu staar paa Dagsordenen" - der blev her henvist til Forsvarssagen. Herefter tog kongefamilien tilbage til Rindumgård, mens en del af følget returnerede til kongetoget, der stadig holdt på banegården.

Søndag den 2. august 1908 - besøg i Hee og Søndervig
Allerede kl. 9:30 næste morgen forlod kongeparret og deres tre børn Rindumgård for at komme til gudstjeneste i Ringkøbing Kirke inden man fortsatte med vogn til Hee, hvor konseilspræsidenten var vært for en privat middag ved 13-tiden. Da kongeparret ankom til Hee holdt den lokale sognerådsformand Mogens Jensen en kort tale stående på en ølkasse, hvor majestæterne blev budt velkommen til Hee. Dagbladet Politikens medarbejder kunne senere afsløre, at det ikke var sognerådsformanden selv der havde forfattet talen, idet "Taleren overlod os senere sit Manuskript, skrevet med Christensens sirlige Haand". Da talen var overstået fortsatte kongeparret gennem den rejste æresport ved J. C. Christensens hjem og fortsatte op til det hvidkalkede hus. Her blev kongen og dronningen modtaget af J. C. Christensen og fru Maren, hvorefter man satte sig til bords og indtog en lettere frokost. Efter at kongeparret havde beset konseilspræsidentens hjem besøgte man den stedlige kirke inden man med vogn fortsatte ud til Vesterhavet. Da vogntoget ankom til sommerbyen med de mange badehoteller, Søndervig, viste det sig, at der her var forsamlet sig omkring 5000 mennesker fra nær og fjern. "Omringet af en umaadelig Sværm Mennesker kørte Dronningen gennem Klitterne, da pludselig Vognen stod fast i Sandet. Straks greb Snedkermester, Frk. Soffy Christensen Lejligheden til at udbringe et Leve, og Hestene blev herover saa Sky, at Vognen atter kom i Gang. Kongen omringedes af en Zigøjnertrup, der sang og dansede. Da der her er saa mange, som gerne vil give en Skærv, sagde Kongen, skulde de lade Hatten gaa rundt. Zigøjnerne fulgte Raadet. Kongen lagde for med et Tyvekronestykke, og snart fyldtes Hatten. Ved Stranden affyrede Konsul Andersen fra Lemvig et Par Redningsraketter, derimod gik Redningsbaaden ikke ud, som det havde været bestemt. Det blæste for meget. Ledsaget af Oberstløjtnant Ipsen gik Kongen omkring og hilste paa Badegæsterne. Han underholdt sig længe med Prof. Rovsing, lod sig fotografere af Prinsesse Thyra sammen med Frk. Hein fra Odense, sagde til Fru Clara Wieth: "Det glæder mig, at De er bleven saa solbrændt" og klappede Anton Mølbyes Datter paa Haaret". Herefter indtog man en middag på Søndervig Badehotel, hvor amtsrådet var vært. Bagefter gik turen atter tilbage til Ringkøbing.

Mandag den 3. august 1908 - besøg på Nørre Vosborg og i Holstebro
Om søndagen havde man hos Statsbanerne haft en pause fra transporten af kongetoget op gennem Jylland, men mandag morgen holdt kongetoget atter ved perronen på banegården i Ringkøbing. Klokken 9:35 var det ordinære sydgående Tog, Tog 3018, ankommet til Ringkøbing, hvor det blev taget ind i spor 2, da kongetoget holdt i spor 1. Da viseren på stationsuret nærmede sig 10 ankom de kongelige med følge til banegården i Ringkøbing, hvor der blev taget afsked med de lokale honoratiores. Efter at de kongelige var steget ind i toget gled det med 10 minutters forsinkelse langsomt væk fra perronen kl. 10:10 og fortsatte videre nordpå. Nogle få minutter senere passerede toget Hee og fortsatte videre til Ulfborg, hvortil man ankom kl. ca. 10:30. Under kørslen nordpå forsøgte lokomotivpersonalet at indhente forsinkelsen. Ifølge køreplanen havde man 25 minutter til at køre til Ulfborg med en maksimal hastighed på 90 km/t. Ved ankomsten til den lille station i Ulfborg var forsamlet en del lokale honoratiores, der modtog kongeparret med hurraråb, da de steg ud af salonvognene og trådte ned på perronen. I det københavnske dagblad, Politiken, kunne efterfølgende læses: "Det havde regnet hele Formiddagen, medens Kongefamilien gjorde en Udflugt fra Ulfborg til den gamle Herregaard Nørre Vosborg. Her ventede man i fordums Tid en Mand i en blaa Kappe, men Forberedelserne kan ikke have været større den Gang end idag, hvor Kongen var Fru Tang Valeurs Gæst ved en Privat Frokost. Fru Tang Valeur er en Datter af den bekendte Etatsraad Tang, Frederik den Syvendes Ven. Det fortælles her paa Egnen, at medens Kongen og Tang en Gang sad sammen et Sted, hvor ingen kan sende Stedfortræder, sagde Frederik den Syvende: Jeg kan ikke være bekendt at sidde ved Siden af dig, naar du ikke er Ridder. Jeg gør dig til Ridder! Saaledes fik gamle Tang Korset. Hans Datter var altsaa Frederik den Ottendes gæstfrie Værtinde, og Kongen besaa med Glæde de Steder, hvor hans Forgænger og gamle Tang færdedes".

Alt imens de kongelige indtog fru Tang Valeurs middag på Nørre Vosborg holdt kongetoget stadig på stationen i Ulfborg. I mellemtiden passerede såvel Tog 1017, som Tog 1020 forbi kongetoget på vigesporet i Ulfborg. Først klokken 11:49 afgik kongetoget bestående af de tre AS-vogne, Salonvogn 8 og 9 samt EK 2250 og en El-vogn fra stationen i Ulfborg med bagagen og en del af tjenerskabet. Kongetoget skulle kun køre frem til næste station, Vemb, hvor de kongelige senere på dagen ville stige på toget igen. Tidligere på dagen havde en reservemaskine holdt under damp i Vemb, men da det viste sig at kongetoget var ankommet uden problemer til Ulfborg, var reservemaskinen afgået fra Vemb kl. 10:50 og efter en krydsning med Tog 1020 i Bur var maskinen ankommet til banegården i Holstebro kl. 11:25.

Ved 13-tiden ankom de kongelige til stationen i Vemb, hvor de steg ind i kongetoget, der afgik fra stationen kl. 13:15. Lokomotivpersonalet havde fået strenge ordrer på, at kongetoget ikke måtte ankomme til Holstebro førend den aftale tid, altså kl. 14:00. Derfor sneg toget sig langsomt af sted på den korte strækning til Holstebro, hvor toget blev taget ind på spor 1. Her blev de kongelige modtaget af byens lokale spidser, ligesom den lokale befolkning havde taget opstilling. "Banegaarden i Holstebro er nydelig. Den lyser af røde Mursten, og fra talrige Loggiaer stod idag Byens unge Damer og kastede Blomster til Kongen. Det gentog sig udenfor paa Gaden, hvor Byens yngste Flor af kvindelig Skønhed udtømte deres store Rosenkurve for hans Fod. Men Kongen var ubønhørlig og hilste paa Veteranerne. Det er utroligt, saa mange Veteraner, der findes i dette Land!". Den lidt mere royale avis Jyllands-Posten bragte følgende udførlige skildring af modtagelsen i Holstebro: "Paa Perronen var mødt Byraadet, Byens Embedsmænd med Damer, Byens Præster, Repræsentanter for Forstvæsenet, Landboforeningerne med Flere. Udenfor Banegaarden havde Vaabenbrødrene, Forsvarsbrødrene, Husmandsforeningerne og Omegnens Skytteforeninger med Faner taget Opstilling. Paa begge Sider af Banegaardstrappen stod unge, hvidklædte Piger, der strøede Blomster for Kongens Fod. Paa Perronen var der ved Indgangen til Ventesalen opstillet en dobbelt Honnørpost af 20. Batillion. Kl. 2 rullede Kongetoget ind foran Perronen under Hurraraab fra den forsamlede Skare. Amtmand Dons og Frue ledsagede de kongelige Herskaber fra Ringkjøbing. Efter at Kongen havde hilst paa de Tilstedeværende og der var overrakt de kgl. Damer smukke Rosenbuketter, gav Dronningen en kort Kur for Damerne i Ventesalen, medens Kongen begav sig ud paa Banegaardspladsen, hvor han hilstes med Hurraraab og Honnørmarchen. Kongen hilste her paa de opstillede Veteraner, Våben- og Forsvarsbrødre m. Fl.". Efter den officielle modtagelse på banegården i Holstebro blev kongetoget rangeret ud i spor 1´s søndre ende, hvor det henstod indtil om aftenen.

Da borgmesteren havde holdt en velkomsttale fortsatte de kongelige videre til rådhuset, hvor der var en mindre sammenkomst inden man skulle besøge en del af byens officielle bygninger, herunder det nye tuberkulosehospital. Klokken 19 havde byrådet indbudt til middag i Schaumburgs Hotel og herfra kunne Politikens udsendte medarbejder telegrafere følgende hjem til redaktionen i København: "Iaften har Byraadet holdt Middag, og Kongen har foreløbig for sjette Gang faaet unge Ænder, en Ret, som vistnok ikke de første Maaneder vil blive serveret ved Hoffet. Der herskede som sædvanlig ved disse Kongemiddage en pinlig Tavshed, kun afbrudt af de to Taler ved Stegen og akkompagneret af en vemodig Hornmusik. En Diamantolding fra Krigene vakte Opsigt ved konsekvent at spise med Fingrene og bagefter bruge Blommeassietten som Skylleskaal. Efter Bordet gav Kongen Kur og hilste paa en Mængde forskellige Mennesker uden at tage Hensyn til Rang eller Stand. Saaledes talte han længe med "Højres sidste Husmand", en Levning fra Provisorieaarene…. Aftenen sluttede med Fest i Anlæget; kulørte Lamper lyste i Busketterne, og Storaaen spejlede sit roligt rindende Vand Holstebro i Illumination". Da kongeparret først på aftenen - ved 22-tiden - ankom til banegården i Holstebro var kongetoget atter kørt hen foran stationsbygningen, således at man kunne stige direkte ind i vognene. Efter indstigningen rangeredes vognene langsomt ud til rangerhovedet i stationens nordende. En æresbataillion bestående af en oversergent og otte menige fra 29. Bataillion var her opstillet for natten.

Tirsdag den 4. august 1908 - officielt besøg i Lemvig
Tirsdag morgen blev kongetoget atter rangeret til perron, hvorefter der blev serveret morgenmad i banegårdens ventesal og i salonvognene. Tidligt om morgenen var en reservemaskine sendt med Tog 8018 fra Holstebro til Vemb, således at der var sikkerhed for at hjælpen kunne være hurtig fremme, hvis kongetogets maskiner skulle komme ud for et nedbrud. Efter morgenmaden var indtaget og man havde taget afsked med de lokale honoratiores i Holstebro afgik kongetoget klokken 08:00 fra banegården i Holstebro. Hurtigt nåede særtoget op på de maksimale 90 km/t og den korte strækning til Vemb blev da også klaret på 20 minutter - altså langt hurtigere end dagen i forvejen. I Vemb kobledes kongetogets maskiner fra, idet toget skulle overtages af den private Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane. Allerede flere dage i forvejen havde man hos Statsbanerne sikret sig, at man på privatbanen kunne modtage kongetogets vogne. Især havde der været problemer med om koblingerne mellem de forskellige vogne i kongetoget skulle slækkes eller ej. Bekymringen skyldtes især kurveforholdene på stationen, hvilket medførte at privatbanen indkøbte nogle brugte skinner og sporskifter af Statsbanerne. Desværre havde man ikke opdaget at et sporskifte var revnet og i hast måtte man låne sig frem. Resultatet blev dog, at en slækning af koblingerne ikke var nødvendig, hvilket den lokale trafikbestyrer hos DSB indberettede til trafikafdelingen i København den 30. juli: "Kredsen har under d. D. kommuniceret Vemb Station en Depeche af d. D. fra Driftsbestyreren for Vemb-Lemvigbanen hertil saalydende: "Da nordre Forbindelsesspor i Vemb mellem Statsbanerne og Vemb-Lemvigbanen nu er omlagt med 45 Pund Skinner frafaldes for Lemvigbanens Vedkommende Kravet om, at Koblingerne slækkes i Kongetoget den 4. August". Hvilket herved meddeles med Bemærkning, at det er tilkendegivet Vemb Station, at Koblingerne herefter ikke skulle slækkes".

Efter at privatbanen havde overtaget toget afgik særtoget fra Vemb planmæssigt klokken 08:30. Det var de to Orenstein-maskiner VLJ 1 "VEMB" og LTJ 5 "HARBOØR" - begge fra 1897 - der trak kongetoget på privatbanen. De to lokomotiver var forinden blevet festligt udsmykket med dannebrogsflag og granguirlander i tidens smag, ligesom banen havde investeret i 100 dannebrogsflag til udsmykning af stationerne. Da man klokken 09:00 nåede den lille landstation Ramme steg de kongelige af toget. Efter en mindre velkomst i Ramme satte man sig op i en åben vogn trukket af heste, hvorefter de kongelige begav sig ud til Bovbjerg. Vejret var klaret op og solen skinnede fra en skyfri himmel, men den på egnen så kendetegnende blæst undgik man dog ikke. Ved Borgbjerg beså man fyrtårnet, ligesom man gik op i tårnet, således at man fra toppen havde en storslået udsigt ud over Vesterhavet og klitten nedenfor fyrtårnet. Blæsten gjorde sit til, at der var godt gang i sandfygningen, ligesom der var liv i den flagallé der var opstillet på vejen op til Christen Bergs mindesten, hvor nogle piger fra Ferring Skole sang "Jylland mellem tvende have", alt imens kongen nynnede med. Da højtideligheden ved mindestenen var overstået besøgtes høfderne, hvor vandbygningsingeniør Poulsen forklarede om det imponerede sikringsarbejde af den jyske vestkyst mellem Bovbjerg i syd og Agger i nord. Yderst på molen lod kongen sig fotografere med Vesterhavet som baggrund, mens vandsprøjt ramte den generalsuniform han bar. Efter en frokost på Ferring Badehotel med de obligatoriske taler og en mindre kur steg de kongelige atter op i nogle landauere og satte kursen mod Lemvig. I en mindre landsby som vognene passerede havde en kone opstillet alle sine 22 børn ved landevejen og kongen vekslede et par ord med hende. Langsomt banede vognene sig vej over nogle bakker ad en vej med kratbevoksning langs vejkanten. Lige da man passerede en runding kunne man se Lemvig nede i en dal og i havnen var alle skibene flagsmykket. Det gjaldt også kongeskibet, hjuldamperen "Dannebrog", der de næste dage skulle føre de kongelige videre rundt til en række byer i Limfjorden.

Kongetoget havde umiddelbart efter de kongelige var steget af i Ramme atter forladt byen og sat kursen mod Lemvig, idet man skulle omlade bagagen fra kongetoget til "Dannebrog". Den udsendte korrespondent fra Politiken kunne afsløre, at alt dog ikke var idyl i Limfjordsbyen Lemvig, idet man havde haft stor uenighed omkring byrådets kongemiddag, der samme aften blev afholdt på Jespersens Hotel. Ifølge korrespondentens kilder havde borgmesterfruen været en medvirkende årsag til, at kun 76 personer blev inviteret med til middagen, hvilket vakte harme hos dem som ikke var blevet inviteret. Dette havde medført, at de arrangerede deres egen kongemiddag - dog uden konge - for 200 personer i byens anlæg. Efter middagen overværende de kongelige aftenfesten på markedspladsen inden de gik til ro på kongeskibet, der lå til kaj i havnen. Politikens medarbejder sammenfattede første del af kongerejsen med følgende ord: "Første Afsnit af Kongens Rejse, Vestkysten, er nu endt . Limfjordsturen begynder. Og glad er Kammerherre Bardenfleth, som hidtil ikke har bestilt andet paa Rejsen end at aabne og lukke Dronningens Kupédøre".

Lemvig 1908

Onsdag den 5. august til mandag den 10. august 1908 - Limfjordsturen
Tidligt om morgenen onsdag den 5. august afsejlede "Dannebrog" Lemvig Havn og satte kursen mod Struer, hvortil man ankom kl. 9 om morgenen. Også kongetoget var inden "Dannebrog"s ankomst til Struer kommet til byen og stod opstillet på banegården efter hoffets ønske. Ved middagstid lagde man atter fra kaj og fulgt af en samling fiskekuttere blev kursen sat mod Nykøbing Mors, hvor banegården i dagens anledning også var blevet udsmykket.

Hos Statsbanerne forventede man at besøget i Nykøbing ville tiltrække sig rejsende fra Salling, hvorfor man holdt dampskibet "Masnedsund" i beredskab på overfarten mellem Glyngøre og Nykøbing Mors. Især frygtede man, at Tog 1161 ved ankomsten til Glyngøre ville medføre så mange rejsende, at den normale jernbanefærge over Sallingsund ikke kunne klare presset. Ligeledes fik kaptajnen på jernbanefærgen "Fredericia" - en af de første færger på jernbaneoverfarten mellem Strib og Fredericia - ordre til at sejle fra Aalborg til Nykøbing Mors i "betimelig Tid", således at den kunne indgå i transporten af rejsende over Sallingsund. Jernbanefærgen var i begyndelsen af august på værftsbesøg i Aalborg, men måtte i dagens anledning tage en smuttur til sin faste overfart, Sallingsundoverfarten, hvorefter den atter kunne returnere til værftet i Aalborg.

Efter kongeparrets ankomst til Nykøbing blev byen beset, ligesom byrådet afholdt den obligatoriske middag, hvor der - som Politikens medarbejder bemærkede - "serveredes unge Ænder for ottende Gang". Om aftenen blev der efter at kongeparret var steget om bord på kongeskibet affyret et fyrværkeri på strandbredden.

Næsten morgen - torsdag den 6. august - afsejlede kongeskibet Nykøbing Mors og klokken 11:30 ankom man til Thisted, hvor den lokale banegård var blevet udsmykket. I Thisted serveres der om bord på kongeskibet frokost for by- og amtsrådets medlemmer med fruer. Nedenfor på havnen havde 16 biler taget opstilling, idet man efter frokosten skulle køre ud til Vorupør. Chaufførerne, der samtidig var bilernes ejere, talte såvel direktører som militærmænd fra hele landet, der havde taget turen til Thisted for at agere chauffører. Da bilerne ved 14-tiden begav sig gennem byen med kurs mod Vestkysten vakte de berettiget opsigt, idet man i 1908 ikke var vant til at se biler i Thisted. På vej til Vorupør kunne man se, at der enkelte steder allerede blev høstet. Vel ankommet til Vorupør blev der fra den lokale befolknings side agiteret for bygningen af en havn inden kursen atter blev sat mod Thisted, hvor kongen blandt andet besøgte kirken, skolen og asylet "og Museet, hvor han nær var kørt forbi, dersom en ung Dame ikke havde viftet ham tilbage med en Rosenbuket. Dagen sluttede med privat Middag i Amtmandsboligen".

Fredag den 7. august blev kursen sat mod Skive, hvortil man ankom med "Dannebrog" kl. 12. Også kongetoget havde bevæget sig længere østpå, idet toget efter ønske fra hoffet var placeret på banegården i Skive under besøget i byen inden det blev sendt direkte videre til Aalborg. Også i Skive havde man foretaget en lettere udsmykning af banegården, selvom der ikke var arrangeret nogen officiel modtagelse, da kongeparret benyttede kongeskibet under besøget i Skive. Efter at kongeskibet havde lagt til kaj i Skive kørte man straks videre til Krabbesholm Højskole, hvor der var arrangeret et møde mellem dansk-amerikanere og kongeparret. Efter at man var vendt tilbage til Skive sidst på eftermiddagen blev der afholdt den obligatoriske kongemiddag efterfulgt af en folkefest.

Klokken 7 om morgenen lørdag den 8. august lagde kongeskibet fra kaj i Skive og sejlede videre til Løgstør, hvor de lokale honoratiores var indbudt til frokost inden man atter afsejlede byen for at nå til Nibe inden aftenen, således at man også kunne nå at afholde atter en middag for de lokale honoratiores i Nibe.

Søndag den 9. august 1908 - "Dannebrog" lægger til kaj i Aalborg
Det næste planlagte besøg var Aalborg, hvorfor kongeskibet "Dannebrog" afsejlede Nibe tidligt om morgenen søndag den 9. august. I Limfjordsbyen havde man været på den anden ende i flere dage for at forberede det royale besøg, der skulle vare hele to dage. For at byen skulle tage sig ud fra sin bedste side havde man fra København fået fremskaffet 2000 flag til udsmykningen af byen og disse var pr. jernbane ankommet til byens forholdsvis nye banegård. Endvidere havde man været i Rold Skov for at skaffe tilstrækkeligt med grønt, der skulle bruges i udsmykningen. Politikens korrespondent sammenfattede den store iver i, at udsmykke byen med følgende ord: "Et sandt Pyntedilerium har grebet Borgerne" og rygterne om at hele udsmykningen af byen havde kostet den enorme sum af 100.000 kr. florerede. Også på byens banegård havde baneafdelingen foretaget udsmykning og her havde man også forespurgt søfartschefen om nogle af Statsbanernes færger midlertidigt kunne afgive nogle dannebrogs- og signalflag.

Aalborg 2002

Da kongeskibet ved 9-tiden nærmede sig Aalborg blev skibet modtaget af købmand Georg Bendtzen, der saluterede fra Limfjordsøen Egholm. Da skibet lidt efter lagde til kaj havde de lokale honoratiores taget opstilling, hvilket også gjaldt krigsveteranerne fra de dansk-tyske krige i 1800-tallet. Efter modtagelsen på kajen i Aalborg kørte kongeparret videre til Budolfi Kirke for at deltage i den obligatoriske søndagsgudstjeneste, der blev varetaget af biskop Møller. Dagens absolutte vigtigste begivenhed var frokosten på Aalborghus, hvor selv amtmandens soveværelse var inddraget til spisesal. Under en samtale med den socialdemokratiske bogtrykker Leander Nielsen udtrykte kongen glæde over den smukke udsmykning, som byen havde foretaget i forbindelse med besøget. Efter frokosten var indtaget blev der serveret kaffe i haven, hvorom nysgerrige borgere og fotografer havde taget opstilling rundt langs hegnet. Man foretog derefter en køretur rundt i byen, hvor alderdomshjemmet og nogle kolonihaver blev besøgt inden man tog på privat visit hos biskop Møller. I håndværkerforeningens hus hilste kongefamilien senere på dagen på blandt andet amtsråd- og sognerådsmedlemmer, samt andre af omegnens spidser. Herefter holdt kongen en mindre tale, hvor han sagde: "Da vi rejste ud og saa Planen for vor Rejse, tænkte jeg: Ih Gud bevares, hvordan skal vi komme ud af det! Men efterhaanden som vi kom frem, mødtes vi med en saadan Kærlighed, at vi følte et nyt og fast Baand bundet mellem Konge og Folk. Jeg ønsker Lykke og Velsignelse over alle Hjem her i Nordjylland". Dagen afsluttedes med en middag ombord på "Dannebrog", og kongen blev sidst på aftenen hyldet fra kompagnihusets loggia.

Også ved kongebesøget i Aalborg forventede såvel Statsbanerne, som det private jernbaneselskab der kørte mellem Fjerritslev og Frederikshavn, at der ville være en del mennesker, som ville tage til Aalborg og især forventede man en del passagerer om aftenen, når folk atter skulle hjem. Derfor indrykkede DSB i Vendsyssel Tidende følgende annonce: "I Anledning af Kongebesøget i Aalborg Søndag den 9de August d. A. etableres følgende PERSON-SÆRTOG, der standser ved alle Mellemstationer o.l. dog ikke Mosskov. NATTEN MELLEM SØNDAG DEN 9de og MANDAG DEN 10de AUGUST d. A.
Fra Aalborg Kl. 11,42 Aften til Hjørring Ank. Kl. 1,08 Nat.
Aarhus den 5te August 1908. Trafikbestyreren i 3. Kreds.
"
Man kan så undre sig over at det nævnes, at toget til Hjørring ikke standsede i Mosskov. Mosskov, der var et trinbræt oprettet i 1870, lå på strækningen mellem Randers og Aalborg. Forklaringen skal nok ses i, at der også var indsat ekstratog mod Randers, men dette var af eller anden årsag ikke nævnt i annoncen i Vendsyssel Tidende den 7. august 1908.

Lige under Statsbanernes annonce havde privatbanen sin egen annonce der lød: " Fjerritslev-Nørre Sundby-Frederikshavn Jernbane. Natten mellem søndag den 9de og Mandag den 10de ds. løber følgende Personførende Særtog:
Fra Aalborg Kl. 11,16 Aften til Fjerritslev Ank. 1,05 Nat.
Fra Aalborg Kl. 10,56 Aften til Frederikshavn Ank. Kl. 1,46 Nat, standsende ved de Stationer, hvor der er rejsende at afsætte.
Aalborg den 5te august 1908. Driftsbestyreren.".

Der var dog ikke helt overensstemmelse med de tider som privatbanen meldte ud til publikum og de oplysninger som Nordjyllands forenede Privatbaner tidligere havde opgivet i den lokale presse. Af en annonce i Aalborg Stifttidende kunne man nemlig læse følgende: "Natten mellem Søndag den 9 og Mandag den 10 ds. løber følgende personførende Særtog:
Fra Aalborg Kl. 11,10 Aften til Fjerritslev Ank. Kl. 1,05 Nat.
Fra Aalborg Kl. 11,00 Aften til Aars Ank. Kl. 12,45 Nat.
Fra Aalborg Kl. 11,15 Aften til Hadsund Ank. Kl. 1,35 Nat.
Standsende ved de STATIONER, hvor der er rejsende at afsætte.
Aalborg den 5. august 1908, Driftsbestyreren
".

Mandag den 10. august 1908 - besøg i Nørre Sundby
Programmet for mandag den 10. august var noget mere behersket end de tidligere dage af kongebesøget, idet der denne dag var afsat tid til et besøg i Nørre Sundby. Klokken 12:55 ankom man til Nørre Sundby i landauer og planen var, at man klokken 13:00 deltog i byrådets middag. Efter at maden var indtaget og de obligatoriske taler var afholdt, begav man sig atter ud til de ventende vogne og kørte videre til Skydeselskabet, hvortil man ankom klokken 16:30. Der var dog kun afset forholdsvis kort tid til besøget hos selskabet, idet man allerede klokken 17:30 var tilbage på "Dannebrog" og her kunne hvile ud indtil der om aftenen atter var indbudt til middag på kongeskibet for de lokale honoratiores.

Tirsdag den 11. august 1908 - Vendsyssel får kongebesøg
Samtidig med at kongen foretog sin Jyllandsrejse var en arbejdskonflikt under opsejling, der ville ramme aviser og dagblade. Da det ikke lykkedes at finde en løsning besluttede typograferne at gå i strejke fra den 10. august og først efter kongebesøgets afslutning genoptog de arbejdet. Denne strejke betød, at alle nyheder om kongebesøget ikke nåede ud til befolkningen, og da strejken endelig var overstået var andre nyheder kommet i fokus - undtagen i Nordjylland, hvor man efterfølgende bragte lange reportager fra kongebesøget!

Fra den tidlige morgenstund var kongetoget parat til at tage imod de kongelige rejsende på banegården i Aalborg. Efter opholdet i Skive, hvor toget havde holdt i beredskab, var vognene via Langå blevet sendt til Aalborg, således at de kunne være klar til sidste del af kongebesøget. Klokken lidt i 9 ankom de kongelige med følge samt konseilspræsidenten til banegården i Aalborg, hvor de steg om bord på kongetoget, der holdt ved perron. Præcis da stationsurets viser stod på 9-tallet afgik kongetoget og få minutter senere passeredes jernbanebroen over Limfjorden. Kongebesøget i Vendsyssel var for alvor i gang.

Egentlig var det slet ikke planen, at kongetoget skulle standse i Brønderslev, men dagen i forvejen havde man i Brønderslev modtaget nyheden om, at man fra hoffets side nu havde besluttet at gøre et ekstraordinært ophold i Brønderslev. Da denne nyhed nåede til den mellemstore stationsby mellem Aalborg og Hjørring fik man for alvor travlt. I hast blev byen nødtørftigt udsmykket og den obligatoriske æresport rejst. "Byen var klædt i Festdragt i Dag. Først i Gaar blev det bestemt, at Kongen vilde gøre et lille Ophold der, og straks toges der fat paa Udsmykningen af Byen nede omkring Stationspladsen. En smuk Æresport var rejst ved Indgangen til stor Platform. Over Æresporten saas Kongens Valgsprog. Ogsaa Statsbanen havde ladet Stationen pænt pynte. Det hele saa storartet ud, særligt naar man tager i Betragtning, at det var gjort paa mindre end 24 Timer. Ved den fastsatte Tid samledes Sogneraadet og Bestyrelserne for Byens forskellige Foreninger paa Jernbanestationen. 9,24 gled Kongetoget ind foran Perronen, de høje Gæster steg ud og vekslede Hilsener med Amtmand Linnemann og Herredsfoged Juul, som var rejste fra Hjørring for at møde de kongelige Gæster, desuden med Sogneraadet og flere andre". Efter modtagelsen holdt den stedlige provst Krarup en tale, hvor han takkede for besøget og velsignede kongeparret og det kongelige hus, hvilket kongen efterfølgende takkede for. "Derefter begav Kongen med Følge sig ud paa Platformen, hvor de gamle Veteraner stod opstillede og Kongen hilste meget hjerteligt til hver af dem. Da Majestæterne saa ud over den store Forsamling der sikkert talte mellem 3 og 4 Tusinde Mennesker, lød Leve og Jubelraab dem i Møde. Ogsaa her takkede Kongen og udtalte, at det glædede dem at se den smukke By. Han vilde gjerne have været her i længere Tid, men Opholdet havde dog varet saa længe, at han kunde se, at ogsaa her slog Hjertet dem varmt i Møde. Derefter begav de høje Herskaber sig tilbage til Perronen, hvor der endnu veksledes mangen en Hilsen med de mange Mennesker, som der var samlet. Da Opholdet havde varet en Halv time steg Kongefamilien atter ind i Salonvognene, og toget dampede af Sted til Hjørring". På kongetoget satte man hurtigt farten op for at indhente noget af den tid, som opholdet i Brønderslev havde taget.

Ifølge den oprindelige køreplan skulle kongetoget ankomme til banegården i Hjørring klokken 10, men klokken var noget over 10, da toget - der havde fuldstændig den samme oprangering som på den øvrige del af rejsen - langsomt gled til perron. På perronen i Hjørring havde de lokale honoratiores taget opstilling. Ombord på kongetoget, der ankom til Hjørring befandt sig desuden også amtmand Linnemand, der som nævnt havde modtaget kongeparret tættere på amtsgrænsen, nemlig i Brønderslev. Efter at borgmester Knudsen havde modtaget de kongelige og kongen havde hilst på veteranerne modtog dronningen flere blomsterbuketter fra byens damer. "Efter at de kongelige Herskaber havde hilst paa de i den smukt dekorerede Ventesal forsamlede Herrer og Damer fra Festkomiteen, af Embeds- og Borgerkredse m. Fl. traadte de ud paa Stationspladsen, der saa meget festlig ud".

Hjørring 1908

I dagens anledning var også her den stedlige stationsbygningen blevet festligt udsmykket, ligesom der ved udmundingen af Jernbanegade - lige overfor stationsbygningen - var rejst en stor og imponerende æresport. Langs Jernbanegade havde flere af byens damer taget opstilling i hvide kjoler og med buketter i hånden, parat til at modtage kongeparret. Efter velkomsten til Hjørring foretog kongeparret en mindre køretur gennem byen indtil man ved middagstid rullede op foran amtsgården i Hjørring, hvor der var indbudt til frokost. Men denne gang var der dog kun tale om en mindre frokost, idet man allerede klokken 13:00 afgik fra amtsgården med kurs mod havnebyen Hirtshals stik nord for Hjørring. I 1908 var der endnu ikke etableret jernbaneforbindelse mellem Hjørring og Hirtshals, hvorfor køreturen foregik med hestevogn og undervejs passeredes ved landsbyerne utallige æresporte med gudfrygtige indskrifter. Efter at man atter var vendt tilbage fra besøget i Hirtshals klokken 18:00, og den kongelige familie haft tid til at hvile ud i kongetoget, var der indbudt til middag klokken 19:30. Da middagen var blevet indtaget og de sædvanlige taler afholdt drog de kongelige med følge atter tilbage til kongetoget, som endnu stod opstillet på banegården. Egentlig skulle kongetoget været afgået fra Hjørring klokken 21:30, men afgangstiden var betydeligt overskredet, da toget endelig afgik og satte kursen mod Frederikshavn.

I Vendsyssel Tidende bragte man følgende situationsberetning fra Frederikshavn: "Tirsdag Eftermiddag ved 4-Tiden gik Kongeskibet ind i Havnen og tog Plads ved Plankebroen, hvor Jernbanens Spor fører forbi. Om Aftenen ved 10-Tiden var der mødt 3,000 Mennesker for at byde Majestæterne Velkommen. Man ventede troligt i halvanden Time paa Kongetoget, der først naaede til Havnen Kl. 11½. Da Kongen og Dronningen steg ud af Vognen kom Hurraraab dem i Møde. Byens Embedsmænd og Byraad var mødt frem i Galla. Borgmester Ramsing bød Majestæterne Velkommen og Kongen takkede og udtalte, at han glædede sig til at være sammen med Frederikshavnerne i Morgen. Dermed gik de kgl. Herskaber med Følge om Bord i "Dannebrog"". Det var lokomotivførerne 45 Poulsen og 18 Jensen samt fyrbøderne 169 Nielsen og 582 Christensen, der havde ført maskinerne dagen igennem på Vendsysselbanen

Onsdag den 12. august 1908 - officielt besøg i Frederikshavn
Allerede ved 8-tiden næste morgen var kongen oppe og "og spadserede civilklædt rundt i Byen" og i løbet af formiddagen foretog majestæterne en køretur i byen. Efter at man klokken 12 havde indtaget en frokost sammen med indbudte honoratiores foretog de kongelige og konseilspræsidenten en køretur til blandt andet Flade Bakker. Også ved besøget i Frederikshavn var der indbudt til såkaldt kongemiddag klokken 18:30 og endnu en gang blev der her afholdt taler inden man kl. 20:30 kørte til plantagen, hvor der var folkefest. Først efter at kongen og dronningen her havde modtaget folkets hyldest kunne de returnere til kongeskibet, hvor der overnattedes.

Frederikshavn 1908

Torsdag den 13. august 1908 - med jernbanen til Sæby
Næste formiddag holdt kongetoget ved perronen i Frederikshavn, idet man denne dag skulle på officielt besøg i Sæby. En del af banegårdens personale havde taget opstilling på banegårdens perrontag for derved at have et bedre overblik over begivenhederne. Planlægningen af kørslen med kongetoget på privatbanen havde voldt en del vanskeligheder. Den oprindelige køreplan havde samme dag, som kongerejsen blev påbegyndt, måtte revideres, idet privatbanens driftsbestyrer meddelte Statsbanerne, at den planlagte køretid på 22 minutter mellem Frederikshavn og Sæby ikke kunne overholdes. På grund af kongetogets vægt måtte der kun køres med 30 km/t på banen, hvilket betød at køretiden måtte forlænges med syv minutter, således at toget efter den foreliggende plan skulle afgå fra banegården i Frederikshavn klokken 11:30. Den 8. august modtog Helper, der var direktør for Statsbanernes trafikafdeling, et brev fra hoffets ceremonimester Brockenhuus-Schack. Brevet var skrevet ombord på kongeskibet den 7. august og lød således:

"Dampskibet Dannebrog den 7´ August 1908
Høivelbaarne Hr. direktør for Trafikafdelingen Helper, Ridder af Dannebrog

Idet jeg anerkjender Modtagelsen af Generaldirektionens Skrivelse af 3´ ds., skal jeg bemærke, at det fra Borgmesterkontoret i Sæby er mig meddelt, at vedkommende Driftsbestyrelse, ønsker at Kongetoget fra Frederikshavn til Sæby afgaar fra førstnævnte By Kl. 11,15 istedetfor Kl. 11,30.
Brockenhuus-Schack
".

Da de kongelige, konseilspræsidenten samt følge havde indtaget deres pladser i kongetoget afgik toget til den fastsatte tid kl. 11:15. Det var to af Sæbybanens såkaldte mogul-maskiner, der var spændt foran kongetoget. Selvom toget skulle benyttes på en privatbane var DSB´s opgaver i forbindelse med rejsen langt fra overstået, idet trafikbestyreren for Statsbanernes 3. kreds - hvor kongetoget nu befandt sig - havde udsendt en særtogsanmeldelse, hvor det blandt andet fremgik: "I hver af Toiletrummene og Kupeerne i A.S. Vognene er indsat to Kander til Vand og Toget er af Trafikbestyreren i 2. Kreds, Fredericia, forsynet med to Trappestiger til Brug ved Ind- og Udstigning under vanskelige Perronforhold.

Maskinafdelingen medgiver S8 og S9 fornøden Ledsagelse og med disse Vogne skal altsaa ikke følge noget af Trafikafdelingens Personale.

Derimod bedes Hr. Trafikbestyreren for hver A.S.-Vogn medgive en Togbetjent baade Tirsdag den 11. under Kørslen Aalborg-Hjørring-Frederikshavn og Torsdag den 13. under Togets Benyttelse paa Aalborg-Sæby-Frederikshavn Banen. Nævnte Togbetjent skulle sørge for Vadskevand i Kanderne m.m. Derhos bedes foranlediget, at Toget er i godt rengjort Stand til Benyttelsen den 11. og 13. August. Hoffet har selv leveret Haandklæder til Forsyning af samtlige Vogne i Kongetoget
".

Klokken 11:44 ankom kongetoget til stationen i Sæby, hvor en del mennesker var forsamlet i området omkring banegården. På perronen blev de kongelige modtaget af byens spidser og flere lokale foreninger - herunder afholdsforeningen - havde taget opstilling med deres faner for at byde majestæterne velkommen. Efter at dronningen havde modtaget op til flere blomsterbuketter foretog man en køretur rundt i byen inden man begav sig ned til Kurhotellet, hvor der var inviteret til frokost. Da man i to timer havde underholdt sig på hotellet og borgmester Jacobeæus havde holdt sin tale og kongen havde takket for de pæne ord kørte kongeparret omkring klokken 17:30 tilbage til banegården.

Under besøget i Sæby havde Aalborg Amtstidendes udsendte medarbejder henvendt sig til konseilspræsidenten for at afæske ham nogle kommentarer om rejsens forløb. Blandt andet blev J. C. Christensen spurgt om det havde været en besværlig tur, hvortil konseilspræsidenten svarede: "Aah ja. Jeg vil hellere sige, at det har været en fornøjelig Rejse. Selvfølgelig er der Besvær ved enhver Rejse, og ved denne omfattende Rejse har Besværet ogsaa meldt sig, men det er overraskende at den gode Stemning som Folkets hjertelige Følelser overalt har vist. For Resten er det her som saa ofte Tilfældet, at udenforstaaende ikke kan overse hele Forholdet. Kongen har nemlig under Rejsen ladet sig Regeringssagerne foredrage i samme Omfang som sædvanlig og truffet fine Afgørelser. Han har derfor været ledsaget af Kabinetssekretæren, Chefen for Adjudantstaben og Jagtkaptajnen. Under disse Omstændigheder er Dagen bleven lang og Nattesøvnen kort, men Kongen har ikke sparet sig og hver Morgen har han mødt med friske Kræfter. Hverken han eller Dronningen har klaget over Træthed, men tværtimod taget alle Dagens Besværligheder med godt Humør, hvormed de ogsaa har gjort alt for Rejseselskabet". Korrespondenten tillod sig også at stille et par kritiske spørgsmål til J. C. Christensen: "Har de set at Deres politiske Modstandere har sagt, at De har arrangeret Rejsen for at bruge den til agitation for Gennemførelse af Deres Planer om forsvarets Ordning". Forsvarssagen var langt fra lagt på hylden selvom landets politiske leder var på rejse med den kongelige familie i Jylland. Konseilspræsidenten var dog også parat med et svar på angrebet: "Ja det har jeg set; men det er lige saa usandt, som saa meget andet, som mine Modstandere har beskyldt mig for. Jeg skal nok tage Ansvaret for mine Forslag, naar de fremkommer, og tænker ikke paa hverken nu eller til den Tid at krybe i Skjul bag Kongen. Kongen bør staa udenfor Partiernes Stridigheder, og det ønsker han ogsaa selv. De vil da ogsaa have lagt Mærke til, at han i sine Taler har undgaaet at tage Parti. Han har stedse fremhævet det samlende: Fædrelandet, Arbejdet, Minderne, men aldrig det Splittende og Skillende. Rejsens Maal har alene været Kongens Ønske om at lære sit Folk vel at kende, og det synes fuldt berettiget i vore demokratiske Tider".

Desuden havde der i pressen også floreret rygter om at hofmarskallatet havde krævet at gennemlæse alle de taler, som skulle holdes for kongen under rejsen. Korrespondenten fra Aalborg Amtstidende spurgte derfor J. C. Christensen om dette var sandt: "Selvfølgelig ikke. Hvor kan De tro det? Hofmarskallatet har aldrig stillet en saadan Fordring og endnu mindre har sligt fundet Sted. Det er mærkeligt, at et Blad uden at søge nærmere Underretning fremsætter noget saadant. Folk har saamænd haft let og uhindret Adgang til at udtale sig for Kongen; ingen har paa nogen Maade øvet Censur".

Sæby 1908

På banegården i Sæby havde kongetoget holdt siden ankomsten tidligere på dagen. Efter at man havde taget afsked med de lokale honoratiores afgik toget og klokken 17:59 ankom toget atter til statsbanegården i Frederikshavn, hvor de kongelige steg ud og kørte med vogn ned til havnen, hvor kongeskibet lå. Derefter blev aftensmaden indtaget ombord på "Dannebrog" inden skibet sent på aftenen stævnede ud fra havnen i Frederikshavn og satte kursen mod Randers.

Torsdag den 14. august 1908 - indvielse i Randers
I løbet af morgenen var kongeskibet nået frem til Randers Fjord og stod ind i fjorden. Ved 11-tiden anløb man Randers, hvor det første på programmet var indvielse af det nye havneindløb. Herefter blev man modtaget af byrådet med borgmesteren i spidsen og beså byen inden der kl. 13:00 blev serveret frokost. Kl. 14:30 foretog kongeparret en køretur rundt i byens omegn indtil man ved 17-tiden atter vendte tilbage til kongeskibet.

Kort tid efter forlod kongeskibet Randers og satte kursen mod København, hvortil man ankom lørdag den 15. august. 18 dages hektisk rundrejse i Vest- og Nordjylland var endelig overstået. Men hvad havde Frederik VIII egentlig opnået? Han var efter to år på tronen endelig blevet introduceret for store dele af den jyske befolkning og kunne måske høste lidt goodwill af den positive modtagelse, idet besøget - med undtagelse af rejsens sidste del - var blevet eksponeret ud i landet ved hjælp af fyldige avisreferater. Og den grønmalede trækasse, som Politikens korrespondent havde bemærket, var i midten af august så godt som tom. På rundrejsen havde adskillige personer modtaget medaljer - og især flokken af dannebrogsmænd var steget kraftigt i løbet af de l8 dage rejsen varede!

Efterskrift
Hos Statsbanerne kunne man ånde lettet op. Alt var klappet, og som bevis på at man også fra hoffets side var tilfredse med måden Statsbanerne havde håndteret opgaven på, modtog man en skrivelse. Kuverten hvori skrivelsen lå indeholdt også 200 kr. fra kongen til uddeling blandt lokomotivpersonalet, der havde gjort tjeneste på de lokomotiver, der havde trukket kongetoget. Som det var sædvane blev pengene fordelt efter hvor mange kilometer den enkelte havde kørt kongetoget. Kongetogets vogne blev også sendt ned gennem Jylland. AS-vognene blev sendt tilbage til de byer de normalt var stationeret, mens Salonvogn 9 straks blev sendt til Århus for at afløse den AS-vogn, som kronprinsen havde fået stillet til rådighed under kongen og dronningens rejse i Jylland. Men et problem havde man dog. Det var, at man ikke kunne finde de flag som var udlånt fra Gedser-Warnemünde overfartens hjulfærge "Prinsesse Alexandrine" og Storebæltsoverfartens isbryder "Tyr". En større eftersøgning blev iværksat på de færger, som havde udlånt flag i anledning af kongebesøget, men uden resultat. Flagene var og blev borte. Et andet problem var, om man skulle opkræve betaling af hoffet for benyttelsen af kongetoget på Statsbanernes strækninger. I slutningen af august 1908 blev dette spørgsmål løst, da man fra Ministeriet for Offentlige Arbejder modtog besked om, at der ikke skulle opkræves betaling for benyttelsen.

Allerede tirsdag den 20. oktober foretog Frederik VIII en rejse fra København til Århus, men da rejsen var incognito var der udelukkende reserveret en 1. klasses kupe i den normale sovevogn i Tog 45/917 til Århus med afgang fra Københavns Hovedbanegården kl. 20:30. På rejsen fulgte desuden kammerherre Bull, der også havde været med på kongerejsen få måneder tidligere, samt to tjenere. Sent på aftenen onsdag den 21. oktober returnerede kongen atter fra Århus med Tog 968/14 med afgang fra Århus kl. 23:09. Også andre europæiske kongelige personer rejste med Statsbanerne i slutningen af 1908. Således foretog den norske konge en rejse fra Charlottenlund til Oslo den 4. november i den norske Salonvogn 205. Den 19. november rejste den russiske kejserinde Maria Feodorowna fra København til Warnemünde og her var togets oprangering på Sjælland: Maskine + An eller Am (stødvogn) + Am + Salonvogn 9 + El. Efter at en del af toget var blevet færget over Storstrømmen var togets oprangering på Falster: Maskine + Aa (stødvogn) + Am + Salonvogn 9 + El. Først da færgen anløb lejet i Warnemünde kl. 17:30 var Statsbanernes andel af rejsen overstået. Men denne gang blev der opkrævet betaling for rejsen gennem Danmark og over Østersøen - regningen lød på i alt 747 kr.

I begyndelsen af 1900-tallet rejste fyrstelige og kongelige personer meget ofte med jernbanerne, hvilket resulterede i at man hos Statsbanerne næsten konstant havde travlt med planlægningen af denne eller hin royale rejse i Danmark. Det var dog sjældent, at rejserne var så lange, som den ovenfor beskrevne kongerejse i Jylland i sommeren 1908. En af de strækninger, som meget ofte fik besøg af salonvogne var strækningen mellem København og Gedser via Køge-Orehoved, men også ruten over Storebælt fik ofte besøg af fremmede landes salonvogne. Såvel svenske, som norske konge- og salonvogn har været i Danmark, hvilket også var gældende for de engelske salonvogne, som var stillet til rådighed for det engelske kongehus. Vognene fra England var man dog ikke så begejstret for hos DSB, idet der især var problemer ved jernbaneoverfarterne. Mest uheldigt var dog en episode den 17. april 1904, hvor den engelske Salonvogn Nr. 3 afsporedes både i Korsør og Nyborg, hvilket betød at kongetoget blev stærkt forsinket. Derefter fik Salonvogn Nr. 3 forbud mod at blive overført på Lillebælts- og Storebæltsoverfarterne, men til trods herfor dukkede vognen i de kommende år flere gange op ved overfarterne. Eksempelvis indgik den engelske Salonvogn Nr. 3 - og engelske Salonvogn Nr. 1 - i det tog der i februar 1906 bragte den engelske dronning Alexandra til København i forbindelse med bisættelsen af hendes far - den danske konge Christian IX. Også den franske nordbanens salonvogne var flittige gæster i Danmark og ALDY-vogne var dengang et kendt begreb i Statsbanernes trafikafdeling. Når medlemmer af det danske kongehus var på rejse med jernbanerne i Danmark benyttedes ofte danske salonvogne og AS-vogne, samt i en del tilfælde også 1. klasses kupeer i ordinære persontog. Det gjaldt for eksempel de to prinser Hans og Harald, der tirsdag den 22. december 1908 rejste fra København til Flensborg i en af Tog 5´s ordinære 1. klasses kupeer - begge forsynet med billet til 1. klasse.

Fyrstelige og kongelige personers rejse med jernbaner begyndte først at aftage, da biler og flyvemaskiner begyndte at vinde indpas. Men i sommeren 1908, da kongerejsen fandt sted, var jernbanen stadig det mest foretrukne rejsemiddel.

Fra ´De gode gamle dage´
Fra ´De gode gamle dage´
Morten Flindt Larsen har samlet en lang række små historier og anekdoner, der fortæller om livet ved banerne, den gang tiden var en anden i ´De gode gamle dage´. De stammer fra tusindvis af gamle jernbaneblade, tidsskrifter, dagblade m.v. som Morten har gennemlæst.
 Læs artiklen 
DSB MZ 1402

Jernbanebøger

Tog mod Gedser perron 1!
Tog mod Gedser perron 1!
Pris 229,- kr.
 Læs mere 
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Kongerejsen 1908






Copyright © 2017 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen