Bygas fremstilles ved at gløde stenkul. Det resterende materiale består primært af koks, der er et udmærket brænsel til bl.a. kakkelovne. Gassen renses på forskellig vis; ammoniak og tjære fjernes ved at lede gassen gennem vand og afkøle den. Svovl- og cyanforbindelser fjernes ved at lade gassen passere kasser med gasrensemasse, der især består af myremalm. Herfra sendes gassen gennem et målerhus til gasbeholderen og derfra videre til forbrugerne.

Verdens første offentlige gasværk blev sat i drift i London i 1819 med det formål, at producere bygas til brug for gadebelysning. Rundt omkring i Europa byggedes i de følgende år gasværker og i Danmark blev det byerne Aalborg, Randers og Odense, der som de første, alle i 1853 kunne tænde for gadebelysningen.
I København gik der yderligere et par år inden Kjøbenhavns Belysningsvæsen kunne igangsætte Vestre Gasværk i 1858. Det blev placeret, hvor den hvide kødby ligger i dag og havde direkte adgang til en egen pramhavn ved Kalvebod Strand.
Efterspørgslen på bygas steg voldsomt i takt med, at der blev installeret gaskomfurer og gasovne rundt omkring i byen. Vestre Gasværk blev udbygget igen og igen men kunne ikke følge med, selvom produktionen af gas blev øget fra 10.000 kubikmeter til 70.000 kubikmeter i døgnet.

Løsningen på Københavns umættelige gasforbrug var bygningen af et helt nyt gasværk kaldet Østre Gasværk på en stor ledig grund ved Svanemøllebugten, hvor værket kunne få en egen pramhavn direkte ved kulhusene.
Østre Gasværk blev sat i drift den 23. oktober 1878 og der gik kun få år, før de første udvidelser blev nødvendige. Nye retortovne blev bygget og i 1883 stod gasbeholder nr. 2 færdig. Denne gasbeholder blev overdækket og yderbygningen blev tegnet af arkitekt Martin Nyrop, der senere tegnede bl.a. Københavns Rådhus. Gasbeholderen overlevede gasværkets lukning og eksisterer den dag i dag som teatret Østre Gasværk.
Den helt store udfordring for Østre Gasværk kom i 1897 da Kystbanen åbnede og med sin placering mellem værket og kysten, afskar værket fra sin kulhavn. I 1894 var første del af Københavns nye Frihavn åbnet og løsningen blev at etablere en normalsporet jernbane fra et lejet areal med kajplads i Frihavnen og via en underføring under Kystbanen føre banen ind til værket. Inde på Østre Gasværks område byggedes en lang rampe i stål, der førte banen i en stor bue op i 11 meters højde, hvorfra kulvognene kunne bundtømmes ned i store tragte i kulhusene.
Østre Gasværks 1,4 kilometer lange jernbane blev taget i brug i november 1900 og til at varetage driften blev indkøbt to små B-koblede sadeltanklokomotiver fra England samt 14 kulvogne fra Tyskland. I 1902 indkøbtes endnu et lokomotiv fra England.

Driften af kulbanen ved Østre Gasværk foregik på den måde, at mens det ene tog fyldtes ved havnen, var det andet i færd med at tømme sin last oppe på højbanen inde på selve gasværket. Turen frem og tilbage samt aflæsning på gasværket tog ca. 20 minutter. Tilsammen kunne de to togpar transportere 70-80 tons kul i timen. Hastigheden på banen var omkring 15 km/t i de første år - senere noget højere. Op til rampen for højbanen kørtes der i sagens natur noget hurtigere. På havnekajen forhaledes vognene ved hjælp af lokomotiverne og wirer. I banens første levetid var der nitten mand beskæftiget ved lastning og lostning samt driften af de to togstammer. Fra banens ibrugtagning transporteredes der ca. 80.000 tons kul om året.

I næsten 70 år kørte de tre små lokomotiver millioner af tons kul til det forslugne værk indtil 1969, hvor en lukning af det efterhånden forældede gasværk blev besluttet samtidig med en udvidelse af det mere moderne Strandvejs-Gasværk i Tuborg Havn. Kulgasanlægget blev slukket den 10. april 1969 og resten af værket blev afviklet i løbet af foråret 1970.

Rullende materiel


Vognmateriellet

Til åbningen af Østre Gasværks kulbane blev der i 1898 indkøbt 14 åbne selvtømmende kulvogne fra Beuchelt & Co. med følgende tekniske data: Længde 5,5 m. Akselafstand 2,2 m. Last 6 tons. Tara ca. 5,6 tons. Nogle vogne var indrettet til at køre forrest op ad rampen med skruebremse, lanterne, siddebræt og skærm foran hjulene. Alle vogne blev ophugget i 1969 bortset fra vogn 7, der blev solgt til DJK i Maribo
1-10: Beuchelt 1898, håndbremse
11-14: Beuchelt 1898, skruebremse

Læs mere om Østre Gasværk:
Signalposten 1989/4
EVP.dk
Wikipedia
Kul-tur video
Youtube video

Læs også historien om Valby Gasværk.