Jernbaneartikler på Jernbanen.dk

Fra ´De gode gamle dage´
Af: Morten Flindt Larsen
Synes du om artiklen?
Del den!

Privatbane-Tidende ??.??.1912
En agent har konstrueret et transportabelt kupésæde til benyttelse for dem, der rejser på 3. klasse. Sædet er indrettet som en polstret stol med armlæn til begge sider og hovedstøtte. Agenten har taget patent på sin opfindelse.


Privatbane-Tidende 15.05.1910
Da militæret i Aalborg forleden foretog en øvelse med indladning af materiel på Aalborg banegård, blev nogle heste i en jernbanevogn så urolige, at sergent Ellegaard, der stod i vognen, ikke turde blive hos dem. Da hestene spærrede døren, kravlede han ud af en luge, men var så uheldig at komme ned lige ved siden af det frembrusende tog, der passerede så tæt forbi ham, at kappe, frakke og skjorte blev revet af ham. Ud over nogen ømhed i kroppen havde han dog i følge "Nordjyll." ingen skade taget; men det er dog endnu ikke afgjort om der er sket noget indvendigt brud eller blødning.


Dansk Jernbaneblad ??.??.1924
"Uniform" for kvindelige ansatte. De hollandske Jernbaner har givet Ordre til, at de kvindelige ansatte senest fra 1. august skal bære en enkel, uigennemsigtig overklædning, der skal "slutte til" i Halsen og naa til Haandleddene.
Mærkeligt nok synes der ikke at være foreskrevet Minimumslængde til f.Eks. nedenfor Anklerne.


Jernbanearbejderen oktober 1948
Hårdt liv på Slangerupbanen. 1. distrikt har udsendt et b-cirkulære, som i sin hårdhjertethed lyder således:

"Underretning om toiletforhold til rejsende på strækningen Farum - Slangerup
På given foranledning meddeles, at der ikke må gives rejsende, som under togophold på en station vil benytte derværende toilet, løfte om, at toget vil vente på dem."


Dansk Privatbaneblad 7. april 1911
Hunden trak flittigt i Nødbremsen. "Kolding Folkeblad" skriver: Forleden Eftermiddag, da Egtvedtoget lige havde passeret Fredericiavejen, kom der en stor rød Hund og afrykkede paa den bageste Vogn en Gummislange, der stod i forbindelse med Nødbremsen, hvorved Toget standsede. Det er nu tredje Gang i den sidste Tid, at denne Hund har standset Toget.


Dansk Privatbaneblad 26. oktober 1906
En Flab. For nogen Tid siden blev en Rejsende paa Glostrup Station saa hidsig, at han kaldte en af Konduktørerne: saadan en storsnudet Flab. Sagen blev selvfølgelig indberettet, og Straffedommeren paa Frederiksberg fandt, at en saadan Tiltale passende kunde vurderes til 100 Kr.
Den Mand siger næppe Flab næste Gang, han kommer ud at rejse.


Dansk Privatbaneblad 8. maj 1914
En ung Mand skulde forleden rejse fra en Østjysk By til Odense med gangbare Obligationer og Kontanter til et Beløb af ialt 25.000 Kr., men ved sin Ankomst til Odense opdagede han pludselig, at Tasken med disse Værdipapirer var borte, og han mente nu at have glemt Tasken i et Tog, hvor den saa forgæves blev eftersøgt. Da Manden om Aftenen ulykkelig vendte tilbage, fandt han ifølge "Fred.Dagbl." sin Taske staaende i god Behold i Strib ved Færgerne.


Dansk Jernbaneblad 8. oktober 1930
Hund som Indsamler. Paa Waterloo Station i London færdes der rundt om ved Togene en Hund, som siden 1923 har samlet ind til Børnehjemmet for Southern Railway. I de sidste 7 Aar har Hunden indsamlet over 4500 Pund Sterling, d.v.s. over 80.000 Kr.


Dansk Privatbaneblad 1. januar 1929
I Natekspressen til Korsør var en Rejsende fra Kolding forleden saa uheldig, da Toget befandt sig mellem Taastrup og Hedehusene, at skylle en Diamantring til 14.000 Kr. ud gennem Vaskekummens Afløb. De to Stationer blev anmodet om at eftersøge Linien, men hidtil har det været uden Resultat. Snelaget dækker alt, og desuden kan Ringen være slynget ud til Siden under Farten.


Dansk Privatbaneblad 1. februar 1929
Paa Køge-Ringstedbanen har man vedtaget at nedlægge Sneslev Station og har desangaaende opsagt Stationsmester Elmfeldt. Grunden til dette Skridt er, at Sogneraadet paa Kommunens Vegne har nægtet at deltage i Betalingen af Banens Underskud. Stationsmester Elmfeldt er selv Medlem af Sogneraadet, og Sneslev er en af Banens bedste Stationer.
Snæversyn kan bevirke mærkelige Ting.


Dansk Privatbaneblad 1. august 1927
Paa Fjerritslevbanen har Banemester Jonson og Motorfører Kaastrup Andersen mødt et veritabelt "Spøgelsestog". Overbanemesteren havde ogsaa mødt "noget", der efter "Aalborg Venstreblad" foranledigede ham til at smide sin Motordraisine i Grøften for at skabe "fri Bane". Flere af Togpersonalet gaar efter Sigende nu med et Stykke gammelt Fyrstaal i Lommen.


Dansk Privatbaneblad 1. januar 1929
Et ejendommeligt Jernbaneuheld skete forleden Formiddag paa Københavns Godsbanegaards Terræn, idet nogle Godsvogne, som rangeredes, væltede Stoppebommen og kørte ind i et W.C. Porcelænskummerne i Toiletrummet blev knust, og en Drager, som befandt sig inde i Toilettet, maatte hurtigst muligt tage Flugten, men kom heldigvis ikke til Skade, skønt Murbrokker og Kalk fløj ham om Ørene.


Dansk Privatbaneblad 1. august 1926
Fra den 2. Juli har et Korsør Rhederi oprettet en fast ugentlig Dampskibs-Rute mellem Horsens og London. Ruten er dog allerede standset paa Grund af mindre Tilslutning end beregnet fra de Forretningsdrivendes Side i Horsens.


Dansk Privatbaneblad 15. april 1926
Den 30. Marts skød en ungarsk Officer en Passager i Hurtigtoget Budapest - Ternes. Passageren havde anbragt en tung Maskindel i Bagagenettet, hvorfra den styrtede ned og knuste Officerens et Aar gamle Barn.


Dansk Jernbaneblad 13. september 1933
Hyggelige Tilstande. Paa den østkinesiske Jernbane i Manchuriet har Røvere i Løbet af de sidste 16 Maaneder dræbt 50, saaret 800 og bortført 1000 Jernbanemænd, ødelagt 50 Lokomotiver og 1500 Vogne og afbrændt adskillige Stationsbygninger -- og dog er der endnu smaa Drenge i Manchuriet som tænker paa at komme til Banen.


Dansk Privatbaneblad 15. august 1928
Natten til den 4. august forsøgte en Tyv et Attentat paa Isskabet i Jernbanerestaurationen i Silkeborg. Han blev under Arbejdet overrasket af Stationsforstanderen og flygtede; kort efter anholdtes han og angav som Grund til sit Angreb paa Isskabet, at han havde set Restauratøren sætte sin Pengekasse derind om Aftenen.
Saa er han leveret.


Dansk Jernbaneblad 27. april 1932
Lokomotivføreren paa Toget mellem Hanchow og Shanghai blev grebet af Rædsel, da han hørte Lyden af en forfærdelig Eksplosion paa Jangtse-Floden. Han saa op i Luften og fik Øje paa Postflyveren Nanking - Shanghai. "Japanerne bombarderer os", tænkte han. Hurtig skred han til Handling. Han standsede Toget, koblede Maskinen fra og stak af med den for full speed til Shanghai, overladende Passagererne til deres Betragtninger. - - Lokomotivføreren er ikke længere i Jernbaneselskabets Tjeneste!


Privatbane-Tidende 15. september 1933
Følgende lille Episode skete fornylig iflg. "Jyllp." paa Storebæltsfærgen mellem Korsør og Nyborg:
Færgen var overfyldt af glade Mennesker, der skulle paa Udflugt eller Ferie. Blandt Passagererne var en Familie paa syv Medlemmer, som trængte til en Taar Kaffe og derfor gik ind i en af Færgens Restaurationer. Uheldigvis gik de ind i en 2. Kl.s Salon, skønt de kun var i besiddelse af 3. Kl.s Billet. Tjeneren oplyste dem om, at denne Salon kun maatte benyttes af Passagerer med 2. Kl.s Billet; men disse Ord vakte Sensation, thi Anføreren for denne Familie, en lille, korpulent Kone, udbrød i temmelig ophøjet Stemning: "Nej, jeg tænkte det nok, det er vi ikke fine nok til - kom, lad os gaa igen".
Da hun var kommet helt hen til Udgangen, vendte hun sig om endnu en Gang og udslyngede denne Salve: "Vi er jo kun 3. Klasses Mennesker, men det er da ikke, fordi vi ikke har Raad til at være her; vi har da Masser af Penge hjemme".
Da disse Ord var sagt, forlod hele Familien Salonen, og aabenbart er det sidste Gang, at de sætter deres Ben i en 2. Kl. Salon.


Privatbane-Tidende 15. november 1933
Forleden steg en ung Dame ind i Motortoget ved Risskov, og en Herre rejste sig høfligt for at overlade hende sin Plads.
- Tak, jeg sætter mig ikke paa opvarmede Pladser, lød svaret.
Til de øvrige Passagerers jubel blev hun imidlertid "sat paa Plads" med et:
- Ja, saa maa De virkelig undskylde, Frøken, men jeg gaar nu ikke med Is i Bukserne for Deres Skyld!


Dansk Jernbaneblad 4. oktober 1933
Togrøvere. Fra Kreaturtogene til Buenos Aires forsvandt i den senere Tid adskillige Svin, men Politiet fandt hurtigt ud af, hvordan det gik til. Paa et Sted, 150 Km fra Buenos Aires, er der paa Banen en skarp Kurve, og Togene maa derfor sætte Farten ned. Tyvene havde saa fundet paa at smøre Sæbe paa Skinnerne, saa at Lokomotivet havde vanskeligt ved at faa Fart paa Toget efter Bremsningen. Paa denne Maade fik Tyvene tilstrækkelig Tid til at entre Toget, kaste Svinene ud af Vognene og selv springe af. Bagefter samlede de Svinene sammen og førte dem til Byen, hvor de blev solgt billigt.


Dansk Jernbaneblad ??.??.1933
Stationskatten i Laxå. Laxå Station i Sverige har faaet en Stationskat fra Norge, oven i købet en norsk Stationskat. I Fjor Sommer bemærkede man i Laxå, at en tyk, langpelset Kat sprang af Toget fra Oslo. Katten gjorde sig gode Venner med Stationspersonalet, men efter et Par Dages Ophold stak den af med Toget tilbage over den norske Grænse. Gennem flere Uger gentog Katten sine Besøg i Laxå, hvor dens Ophold blev længere og længere, og tilsidst ringede Stationsforstanderen til sin Kollega i Oslo og spurgte, om det var Oslo Stations Kat, og om han vilde afstaa den til Sverige. Det gik Stationsforstanderen i Oslo ind paa, og nu er den norske Stationskat fra Oslo overgaaet til svensk tjeneste.


Dansk Jernbaneblad 20. februar 1935
Eventyrlysten kat. En Kat forsøgte forleden at gøre en gratis Rejse med Eksprestoget fra Liverpool til London -- paa en Vognbuffer! Togpersonalet opdagede Katten, da Toget havde kørt de første Hundrede Kilometer, og saa tog Spisevognspersonalet sig af den.


Dansk Jernbaneblad 26. september 1934
En Vognladning Fisk. Til en lille Station i Nærheden af Prag ankom en Vogn med Paaskriften "Fisk". Da Vogne med Fisk maa være i Bevægelse for at Vandet kan tilføres Ilt og Fiskene kan holdes i Live, og da Modtageren ikke var parat, lod Stationen Vognen rangere frem og tilbage i 24 Timer. Da Modtageren kom for at afhente Forsendelsen, takkede han Stationsforstanderen mange Gange, men beklagede, at Arbejdet var spildt. Fiskene var - Sardiner i Daaser!


Dansk Jernbaneblad 30. januar 1930
I Rusland forsøger folk i stor stil at køre gratis, men der har man ordnet sig således, at den, der bliver grebet deri, får 6 måneders fængsel. Rejsende, der forsætligt beskadiger de russiske baners materiel, kan idømme fængsel i 3 år.


Dansk Jernbaneblad 6. februar 1935
Toget var Rævens Redning. I England, hvor man jager Ræven til Hest og med Hunde over det aabne Land, reddede en Ræv sit Liv ved at springe paa et Godstog. Forfulgt af Hundene naaede Ræven til Randen af en Jernbanegennemskæring, og da der netop kom et Godstog forbi, sprang Ræven ned paa Toget og undslap Forfølgerne paa Toppen af et Læs Kul!


Dansk Jernbaneblad 7. juli 1937
Naturligvis - ! Trafikministeriet i Nordamerikas Fristater indsamler hvert Aar statistisk Materiale om Jernbanernes Drift, og et af de mange Spørgsmaal lyder: Er der sket Togsammenstød? Fra Lederen af en 8 Km lang Sekundærbane modtog Ministeriet følgende Svar: Hvordan F..... skulde vi lave sammenstød, naar vi kun har eet Lokomotiv!


Dansk Jernbaneblad 3. april 1935
Vintransport i Frankrig. Paa de franske Baner befordres aarlig ca. 6,5 Milloner Tons Vin, hvoraf ca. 2 Millioner Tons befordres i Tankvogne. Vintransporten i Frankrig repræsenterer saaledes i Vægt ca. 50 pct. mere end hele D.S.B.s Godsmængde.


Dansk Jernbaneblad 10. juli 1935
Fra Rusland. I en tysk Avis læser man, at der paa Moskwa's underjordiske Bane blev dræbt 9 Mennesker i den første Uge efter Banens Aabning. I samme Uge blev 41 Personer arresteret for at have ituskaaret Vognenes Hynder og Slaaet Vinduer itu, og der er nu posteret Politi paa Perronerne og i Togene for at forhindre, at de rejsende ødelægger Materiellet.


Dansk Jernbaneblad 2. september 1936
Jernbaneulykker i Rusland. Den 22. juni blev 51 personer dræbt og 52 såret ved et togsammenstød ved Karymskaya i Sibirien. Ulykken skyldtes, at stationen afsendte et tog, inden der var frit for dette, og det kørte da bag ind i et foranløbende tog. 30 jernbanemænd blev i den anledning sat under tiltale. Stationsforstanderen blev skudt, og otte andre jernbanemænd fik fra 3 til 10 års fængselsstraf. Det hedder sig, at der allerede i dette år er sket 86 ulykker på den station.


Dansk Jernbaneblad 24. juli 1935
Jernbaneuheld i Rusland. Ifølge en Avismeddelelse fra Moskva har kommissæren for de russiske jernbaner afgivet en beretning om, at der i 1934 indtraf ikke mindre end 62.000 ulykker og sammenstød på banerne, hvorved flere hundrede personer blev dræbt og mange tusinde blev såret. Ved disse uheld blev 7.000 lokomotiver gjort utjenstdygtige.


Dansk Jernbaneblad 4. november 1936
Naar Elefanternes bliver rasende. En Station i Nordindien fik for nylig Telegram fra en Nabostation om hjælp - en rasende Elefant var løbet ind paa Stationspladsen og var begyndt at vælte Vogne af Sporet.
Tilfælde af denne Art er ikke enestaaende. For et Par Aar siden skete noget lignende, og Stationsforstanderen og Assistenten, der befandt sig paa Perronen, reddede sig skyndsomt op i en Godsvogn og lukkede Døren. Elefanten, der forfulgte dem, stødte saa kraftigt til Vognen, at den løb hen ad Skinnerne; da Vognen var standset, gav Elefanten den et Stød, saa den løb tilbage igen, og saaledes blev Elefanten ved mange Gange, indtil den blev overmandet. Mændene i Godsvognen var mere døde end levende, da de slap ud af den af Middagssolen ophedede Vogn.


Dansk Jernbaneblad 18. september 1935
Gratis-Passagererne misfornøjede. I Pittsburg, U.S.A., har der været holdt et Møde af Jernbanernes Gratis-Passagerer - dem, der lader sig befordre i de aabne Godsvogne eller hængende under Personvognene. Mødet vedtog en Udtalelse imod indførelsen af Lokomotiver og Vogne af Strømlinietype, fordi disse moderne tog ikke har de Jerndragere under Vognene, som Laugsmedlemmerne plejer at rejse paa, naar de ikke foretrækker de mere bekvemme, men langsommere Godstog!


Dansk Jernbaneblad 20. november 1935
Automaten tog ikke 5-Ører. To Børn beder ved Billetkontoret om at faa deres Smaapenge vekslet til en 25 Øre til Automaten -- men de har kun 3 Femører!
- I maa jo have tabt nogle af Pengene?, siger Billettøren.
- Næh - siger den største - vi skulle trække en Cigar til Far, men da vi kom til Femørerne, vilde Automaten ikke ta' dem!


Dansk Jernbaneblad 21. juli 1937
Russisk Togkontrol. I Rusland gør man kort Proces, ogsaa overfor Jernbanepassagerer uden Billet. Bladet Isvestia beretter saaledes, at Togkontrollen, der havde fundet en mand uden Billet, trak ham ud paa sidste Vogns Bagperron og uden at afvente nærmere Forklaring smed ham ud paa Banelinien, mens Toget var i Fart. Manden kom paa Hospitalet med en knust Skulder og andre Læsioner. Det blev saa opklaret, at det var en Banearbejder, som var beordret til at rejse med Toget med en Meddelelse fra en foresat.


Dansk Jernbaneblad 8.juni 1938
Reklamens Magt. To Damer fra Aalborg steg forleden fejlagtigt ud af Toget i Hobro -- de skulde til Randers, men det kom de altsaa ikke med det Tog. Et Reklameskilt: "Brug Randers Reb" havde bibragt dem den Tro, at nu var de i Randers.


Dansk Jernbaneblad 28. juli 1937
Krokodille paa Perronen. Paa en af New Yorks Undergrundsbaners Stationer optrådte for nylig en to Fod (ca. 63 cm) lang Krokodille. Dyret hoppede pludselig op af en Affaldskurv og spredte Rædsel og Skræk blandt de mange Mennesker paa den tætfyldte Perron; Folk flygtede mod Udgangene. Politiet blev tilkaldt, og det lykkedes en rask Betjent at faa lagt et Reb om Gabet paa Krokodillen, som transporteredes til Politistationen, hvor Foreningen til Dyrenes Beskyttelse afhentede den. Passagererne fortalte, at lige før Krokodillen viste sig, havde en Mand stoppet en stor Bunke i Affaldskurven paa Perronen.


Dansk Jernbaneblad 27. oktober 1937 (og mon ikke det bare er en vits?)
Distraktion. I et engelsk Tog befandt sig en Biskop, der ikke kunde finde sin Billet. "Det gør ikke noget", sagde Togbetjenten, "jeg kan faa den, naar jeg kommer igen". Da Togbetjenten kom igen, havde Biskoppen ikke fundet sin Billet, men Togbetjenten, som kendte ham, beroligede ham -- "det gør ikke noget, selv om De ikke finder den!". "Nej, jeg maa have den fundet", svarede Biskoppen, "for jeg skal vide, hvor jeg skal hen!"


Dansk Jernbaneblad 14. april 1937
Belgierne glemmer Bukserne. I England glemmer Folk Hundredtusinder af Paraplyer i Togene; -- i Belgien er i Løbet af 6 Maaneder fundet 100 Par Mandfolke-Bukser i Statsbanernes Tog.


Dansk Jernbaneblad 13. februar 1935
Smaahistorier. Det svenske Jernbaneblad "Signalen" samler paa "smaa Jernbanehistorier" for Tiden. Her er et Par Stykker af dem:

I de øde Egne mellem Boden og Kiruna skete et Sporafløb, og samtidig blev der Brug for en Fødselshjælperske, hvilket var anledning til følgende Telegram til Sektionen:
"Send hurtigt Jordemoder, Hjælpemaskine, Kørekran og Opklodsningstræ".

En Sommerdag i 1918 afsporede 17 Godsvogne paa fri Bane, og Banevogteren sendte da nærmeste Station følgende Melding:
"Sytten Godsvogne ligger afsporede paa Linien, Overbanemesteren er ankommet, et forfærdeligt Syn. Skaf Hjælp fra Ljusdal, Stationen og Ledelsen, altsammen blandet imellem hinanden".


Dansk Jernbaneblad 13. marts 1935
Elsdyret stangede Lokomotivet. I Nærheden af Uleåborg i det nordvestlige Finland var et Elsdyr kommet ind paa Banelinien. Da et Godstog nærmede sig, gjorde Dyret Front imod Toget, sænkede Hovedet og afventede, hvad der vilde komme. Lokomotivet gik af med Sejren.


Dansk Jernbaneblad 25. maj 1938
Elefanten trak i Nødbremsen. Det fortælles fra Amerika, at en Elefant, der blev befordret i en Rejsegodsvogn fra Chicago til Denver interesserede sig stærkt for Nødbremsen -- til de rejsendes og Personalets Ærgrelse trak Elefanten gentagne Gange i Nødbremsen, saa Toget Standsede.


Dansk Jernbaneblad 11. december 1935
Hollandsk Tid. Forslaget om at indføre mellemeuropæisk Tid i Holland i Stedet for Amsterdam-Tiden er blevet forkastet i det hollandske Parlament, og man fortsætter altsaa med at være 20 Minutter foran Greenwich (engelsk) Tid og 40 Minutter bagefter mellemeuropæisk Tid.


Dansk Privatbaneblad 2. maj 1913
Følgende er virkelig passeret paa en fynsk Jærnbanestation: Toget var ved at skulle afgaa, da Konduktøren ser en Dame opholde sig i Samtale med nogen, der havde fulgt hende til Stationen.
- "Skynd Dem lidt, lille Frøken, og stig ind", siger Konduktøren, "vi skal til at køre".
- "Siger De Frøken til mig; jeg har faaet 11 Børn".


Dansk Jernbaneblad 23. oktober 1940
De større Børn paa halv Billet. Paa Sporvognene i en By i Spanien var der jævnlig Uoverensstemmelser mellem Konduktørerne og Forældre, hvis Børn kunne formodes at være over den Alder, der giver Adgang til kørsel paa halv Billet. Det er jo ikke saa nemt for en Konduktør at bedømme, om en velvoksen Dreng eller Pige er berettiget til at køre paa halv Billet eller ikke -- den Historie kendes i de fleste Lande.
I vedkommende spanske By var der imidlertid et lyst Hoved, der fandt paa, at Betalingsgrænsen skulle afhænge ikke af Alderen men af -- Højden.
Myndighederne accepterede Ideen, og paa Sporvognene blev der afsat et Metermaal ved Vogntrinnet. Siden det blev indført, er Diskussionerne hørt op; er der Tvivl, anbringes Barnet ved Maalestokken, saa er den Sag afgjort.
Hvis Metoden breder sig videre ud i Verden, kunde der maaske ogsaa blive et Maal for -- Tykkelse! Hvad om Folk betalte for det Maal af Siddeplads, de optager!


Dansk Jernbaneblad 26. februar 1941
Sovevogne kun for Mænd. Under de i Tyskland herskende Trafikforhold er der truffet den Forholdsregel, at kun Mændene maa benytte Sovevogn. Det fører f.Eks. med sig, at teaterselskaber, der rejser ud for at underholde Soldaterne, maa dele sig i to Hold -- Damerne siddende i de almindelige Vogne, og Herrerne hvilende behageligt i samme Togs Sovevogne. Medmindre Herrerne renoncerer!


Dansk Jernbaneblad 15. august 1934
Et godt Forslag. En Indsender til en Avis i Dublin, Irland, fremsatte følgende Forslag til Forebyggelse af Togsammenstød:
"Det er et forfærdende stort antal Mennesker, der bliver dræbt eller saaret ved Togsammenstød, og særlig beklageligt er det, at der tilsyneladende endnu ikke er foretaget nogetsomhelst for at fjerne Aarsagen til Ulykkerne. Praktisk talt skyldes alle disse Ulykker, at der mangler et ordentligt Udkig over Banen foran Toget. Derfor vil jeg mene, at den sikreste Maade at ordne Sagen paa er at anbringe en Udkigspost i en Hytte foran paa Lokomotiverne, hvor den Mand, der er paa Post, ikke har andet at gøre end at holde Øje med eventuelle Forhindringer paa Banen eller Skade paa Sporet, i hvilket Øjemed han bør være forsynet med en kraftig Kikkert. Endvidere bør alle Lokomotiver have kraftige Frontlanterner, som kan belyse Banen mange hundrede Yards fremefter, og Bagenden af alt rullende Materiel bør forsynes med "Katteøjne" samt i Taage med særlige Lygter. Intet Tog burde køre hurtigere, end at det kan standses indenfor det Banestykke, som Udkigsposten kan se er frit!"


Dansk Jernbaneblad 30. juni 1943
D.S.B.-Service. "Nationaltidende" skriver:
"Der gives mellem Aar og Dag mange Beviser paa Statsbanernes Service overfor det rejsende Publikum, og at man ogsaa har en god Service overfor Dyrene, fortæller følgende Episode fra en Midtfynsk Station. Det sidste Sidebanetog var kørt, og med et Godstog indgik til Stationen en Jernbanevogn med en Ko og en større Kasse med en Kalv. Da det sidste Tog var kørt, skulde begge Dyrene overnatte paa Stationen, og Personalet sørgede for, at de fik det bedst muligt. Koen blev sluppet løs i Vognen, saa den kunde ligge ned og sove, samt fik Vand at drikke, og for at Kalven i Kassen ikke skulde have det daarligere, malkede man Koen og gav Kalven Mælken. Jo, saa sandelig er Idyllen trods al den Nervepirrende Trafik endnu tilbage paa D.S.B.s Stationer.


Dansk Jernbaneblad 14. juli 1943
Sort Børs i S-Togene. Krisepolitiet har konstateret, at der drives "sort Børs" i de sidste Aftentog fra Klampenborg, og der vil nu være Opdagere i Togene for at komme denne Handel til Livs. Det drejer sig navnlig om Handel med Cigaretter, der afsættes til tobakshungrende Bakkegæster til Høje Priser.


Dansk Jernbaneblad 19. marts 1941
Løbet om Kap med Thy-Toget. Møller Konrad Jensen, Lyngs, havde forleden været i Thisted, og paa Hjemvejen stod han ud af Toget i Bedsted for at tale med en Mand. Inden han vidste af det, kørte Toget videre med hans Overfrakke og Kuffert, mens han selv stod tilbage paa Perronen. Resolut tog han, ifølge "Thisted Amts Tid.", den beslutning, at han vilde indhente Toget og løb alt, hvad han kunde, langs med Banelinien til Hurup. Da han naaede hertil, holdt Toget der endnu, og han kunne efter en Løbetur paa 7 Kilometer indtage sin plads i Kupeen igen!
-- Forklaringen maa være, at Toget har ventet enten paa en Krydsning eller paa -- Møller Jensen. Verdensrekorden for 6,9 Km er nemlig ca. 21 Minutter!


Dansk Jernbaneblad 27. marts 1935
Fire Tog støder sammen. En Togulykke af enestaaende Art skete Natten mellem den 20. og 21. ds. udenfor London, idet 4 Tog kørte ind i hinanden. Et Godstog fra Liverpool var blevet standset paa Linien og blev paakørt bagfra af et Godstog med Mælk. Fører og Fyrbøder paa det holdende Tog var ikke kommet til skade, og de gjorde alt, hvad de kunde for at faa standset to Godstog i Nabosporene, men forgæves; først kørte et Kultog fra Nottingham ind i Ruinhoben, og derpaa fulgte endnu et Godstog, som pløjede sig Vej gennem Ulykkesstedet. Ulykkesstedet frembød et forfærdeligt Skue, indtil fire Vogne laa stablet ovenpaa hinanden. Heldigvis lykkedes det rettidig at faa standset et Persontog, der skulde passere Stedet med 1.000 rejsende.
Mærkeligt nok blev der ved denne Togulykke kun dræbt én af de mange Jernbanemænd, som var med de forulykkede Tog.


Dansk Jernbaneblad 13. marts 1915
Maanedsgagen brændt op. En sjællandsk Lokomotivfyrbøder har lige efter Lønningsdagen mistet hele sin Maanedsgage paa en noget udsædvanlig Maade. Manden havde været saa uheldig at tabe sin Portemonnæ oppe i Kullene paa Tenderen, og han opdagede først dette sit Uheld, da han under Fyringen gensaa Portemonnæen mellem Kullene paa Fyrskovlen, men for silde -- hele Maanedsgagen røg med Kullene ind i Fyret, og derfra kommer Pengene aldrig tilbage.


Dansk Jernbaneblad 15. august 1917
Morsomme Patenter. Der er i Amerika udtaget Patent paa et Apparat til Lokomotiver, der, naar Lokomotivpersonalet bliver angrebet, blæser hed Damp i Øjnene paa Røvere.


Dansk Jernbaneblad 12. marts 1919
Forbud mod Tobaksrygning. Generaldirektoratet har skærpet det gældende Forbud om Tobaksrygning. Rygning er forbudt i alle I. og II. Klasses Ventesale, i III. Klasses Ventesale paa Købstadsstationer, i I. Klasses Kupeer for Ikke-Rygere og i Damekupeer.
Det er paalagt Personalet at føre nøje Tilsyn med, at der aldeles ikke ryges Tobak i de Ventesale, Kupeer eller Lokaliteter paa Baner og Færger, hvor Rygning er forbudt.


Dansk Jernbaneblad 29. februar 1928
Mærkværdigt Tilfælde. Ved Afsporingen forleden paa Mariager - Faarup - Viborg Jernbanen var den eneste Passager ejendommeligt nok en 60-aarig Kone, som ved den Lejlighed for første Gang i sit Liv var ude at køre med Jernbanetog.
-- Det lyder ganske ejendommeligt og er utvivlsomt en Sjældenhed at træffe Mennesker, der har levet i 60 Aar uden at have rejst med Togene tidligere, og det er næsten tragikomisk, at Uheldet netop skulde ramme en saadan Førsterejse, naar man erindrer, at der f.Eks. paa samtlige danske Statsbaner sidste Aar var 1 tilskadekommen rejsende for hver ca. 3½ Million Passagerer.


Dansk Jernbaneblad 6. november 1935
Samvittighedens Røst. En af Privatbanerne modtog forleden et Brev med en vedlagt Halvtredskroneseddel. I Brevet skrev en Moder, at eftersom hun var blevet grebet af Oxfordbevægelsen, kunne hun nu ikke modstaa en indre Stemme, der bød hende at bekende, at hendes Datter for nogle Aar siden i en længere Periode havde rejst til Skole uden at have løst Maanedskort. Derfor fremsendte hun nu Halvtredskronesedlen for at faa Ro i Sindet -- Lignende tilfælde kendes ogsaa paa Statsbanestationer.


Dansk Jernbaneblad 5. februar 1919
Indlogeret i en Jernbanevogn. Politiet har i disse Dage anholdt en ung Mand, som var flygtet fra en Opdragelsesanstalt og havde indlogeret sig i en Jernbanevogn paa Godsbaneterrænet. Den unge Mand havde indrettet sig det rigtigt hyggeligt med stjaalne Sengeklæder og andet Husgeraad. Han har udelukkende boet i forskellige Jernbanevogne og levet af at stjæle, siden han forlod Anstalten.


Dansk Privatbaneblad 15. september 1911
Forleden Morgen havde flere hundrede stære, som har ophold i rørene ved Borup Sø, sat sig på en telegraftråd, så den blev trykket ned på de underliggende tråde. Dette lavede uorden på telegrafen. Viby kunne iflg. "Roskilde Av." ingen melding få om femtoget, som måtte vente i Borup til "morgenslæberen" kort efter ankom fra Viby. Dette tog jog stærene på væk; da var telegrafen i orden, og toget kunne afgå.


Dansk Jernbaneblad ??. februar 1915
Togene i Rusland. Den russiske Jernbaneledelse har sørget for, at der altid i Togene paa de lange Strækninger indsættes Vogne, hvor der findes Uldgarn, Strikkepinde og andet fornødent til at forfærdige Strømper, Veste, Trøjer o. desl. til Soldaterne ved Fronten. Alt dette staar til de Damers Disposition, som ønsker at forkorte Rejsens lange Timer med et nyttigt Arbejde.


Dansk Jernbaneblad 3. marts 1937
Bogtrykkerens Luner! Ved et ejendommeligt Tilfælde er forleden et af Statsbanernes Opslag om en ledig Stilling blevet trykt paa Papir med Vandmærket: "Kgl. dansk Klasselotteri". Forhaabentlig forbinder Bogtrykkeren ikke nogen dybere Mening dermed!


Dansk Jernbaneblad 24. februar 1905
Tyggegummi er navnet paa et nyt Stof som Surrogat for Skraa og andre Nydelsesmidler, man ynder at bruge af denne Art. Det forhandles paa Københavns Banegaard, men det vil sikkert snart vinde indpas paa alle Banegaard-Restaurationerne.


Dansk Jernbaneblad 28. august 1935
Whisky-Tyverier. I Togene fra Skotland sydpaa forsvandt for nogen Tid siden adskillige Kasser Whisky. At de blev stjaalet, var man klar over, men man kunde ikke straks konstatere, hvor Tyverierne foregik. Det skete ikke saa sjældent, at Godstogene kørte i Staa paa Stigningerne, og Personalet troede, at Skinnerne var fugtige, hvorfor de kastede Grus paa og fortsatte Kørselen. Imidlertid viste det sig, at det var Tyvene, der bragte Togene til Standsning ved at smøre Olie paa Skinnerne, og medens Togpersonalet havde travlt med at sande, entrede Tyvene Toget og tilvendte sig saa meget Whisky, som de kunde slæbe. Sagens Sammenhæng blev opdaget ved en Tilfældighed -- Tyvene glemte en Kande Olie paa Banelinien!


Dansk Jernbaneblad 10. februar 1937
Elefantens gode Hukommelse. For to Aar siden ankom en Elefant fra Hamburg til Goole, og da den blev sat ind i en Jernbanevogn, gik Vognbunden itu under den. Ved Juletid kom samme Elefant til Goole, ledsaget af tre andre. I de forløbne to Aar havde den gaaet ind og ud af Godsvogne over det meste af Europa, men gaa ind i en Godsvogn i Goole -- det vilde den ikke risikere een Gang til. Oppassere og Havnearbejdere snakkede godt for den og lagde Foder ind i Vognen som Lokkemad, altsammen forgæves. Saa var der ikke andet at gøre end at lænke den ængstelige Elefant til en af dens Kammerater og anbringe et knippe Hø i Vognen. Den fristelse kunde Kammeraten ikke staa for, og saa trak den sin forsigtige Ven ind i Vognen -- under Hurraraab fra Tilskuerne.


Dansk Jernbaneblad 3. oktober 1934
Stationen ødelagt af Elefanter. I Aarsberetningen fra Malay-Staternes Jernbaner meddeles, at Sungei Yu Stationsbygning er blevet stærkt beskadiget af Elefanter. Størstedelen af Trævæggene, inklusive 6 Vinduer og 1 Dør, samt 60 Fod Cementrør og Stationens støbte Navneskilt blev knust.


Dansk Privatbaneblad 1. marts 1931
I Dagspressen meddeles, at de europæiske Luksustog i længere Tid som Følge af de daarlige Tider har været meget tyndt besatte, og at Toppunktet naaedes, da Luksus-Ekspressen Rom - Paris forleden ankom til Pari, medførende én eneste Passager, en Englænder.
Toget bestaar af fire Pulmann-Vogne, en Spisevogn og to Bagagevogne. Den ensomme Passager havde paa Rejsen haft ikke mindre end tolv Funktionærer til sin Opvartning.


Dansk Jernbaneblad 3. januar 1935
Græshoppernes Hævn. En Landmand i Sydafrika, hvis Ejendom var stærkt plaget af Græshopper, henvendte sig til en Lokomotivfører og bad ham fløjte stærkt, naar han passerede -- i den Hensigt at faa Græshopperne Skræmmet bort. Det lykkedes ogsaa, men Græshopperne hævnede sig på Lokomotivføreren - hele Sværmen slog sig ned paa Banen, hvor der er Stigning, og Toget kørte istaa og forsinkedes flere Timer, fordi Lokomotivets Hjul ikke kunde staa fast paa Skinnerne.


Dansk Jernbaneblad 9. juni 1937
Trafikulykke af en ny Slags. For første Gang i Trafikvæsenets Historie er der sket et Sammenstød mellem et Tog og en Flyvemaskine. Denne Tildragelse er sket i England for nylig, da en Militærflyver paa Grund af Taage blev tvunget til at gaa saa langt ned, at Maskinen tørnede imod London - Manchester Eksprestoget og rev et Stykke af Spisevognens Tag. Uagtet Toget havde en fart af 90 Km i Timen, forløb Sammenstødet uden videre Følger for nogen af Parterne. Toget kom planmæssigt til Manchester med molesteret Tag paa Spisevognen, og Flyveren gik ned paa en Mark for at lade Mekanikeren se lidt paa Maskinen, men den fejlede ikke noget. -- Det gentager sig næppe nogensinde!


Dansk Privatbaneblad 1. marts 1932
Paa Statsbanerne er der, grundet paa udgaaede Klager, udstedt Forbud mod, at Rejsende forkorter Rejsetiden ved medbragte Grammofoner eller transportable Radioapparater. -- Der bliver sikkert ikke installeret Radio i Statsbanernes Tog foreløbig!


Dansk Privatbaneblad 16. maj 1913
Indenfor statsbanernes generaldirektorat har det hidtil været praksis, at skrivelser til det tyske jernbanevæsen affattedes på dansk. Nu er der imidlertid fra den tyske jernbanedirektion indgået en skrivelse, hvori kategorisk meddeles, at for fremtiden modtages kun skrivelser affattet på tysk.


Dansk Privatbaneblad 24. februar 1905
I en Klageprotokol for en Landstation findes følgende Klage:
"Jeg undertegnede Klager over Dereksjonen der ikke kan give saamange Penge igen at Billetløsen ikke kan vexle idethele taget er det en uskik med Billetrisser.
N.N."

Det bemærkes, at Klagen er indgivet, fordi en kvindelig Elev ikke kunde veksle en 50-Krone-Seddel for en Billet til 25 Øre.


Dansk Jernbaneblad 24. januar 1911
Kvindelige ansatte. "Politiken" meddeler, at Ministeriet vil træffe Bestemmelse om, at kvindelige ansatte, som indgaar Ægteskab, fremtidig vil blive afskediget af Banernes Tjeneste.
Det forekommer os at være en meget fornuftig Ordning, hvis Meddelelsen blot er rigtig!
- det var meddelelsen ikke, og det kan endvidere oplyses, at Dansk Jernbaneblad på det tidspunkt var det mest reaktionære jernbanefagblad i landet. Senere kom der andre folk til, og bladet ændrede sig noget. Efter 51 år som privatudgivet fagblad blev bladet i 1943 købt af DSB og ændrede navn til - "Vingehjulet" (senere "DSB bladet"). Og det er så gået hen og har udviklet sig til "DSB i dag". Ak ja!


Dansk Jernbaneblad 21. september 1938
Aalen, der standsede Rangeringen. Som omtalt gjorde den hydrauliske Bremse ved Rangeranlægget i Aarhus Strejke forleden, idet Vandtilførslen var stoppet.
Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at en Aal paa 25 cm Længde var bleven pumpet op fra Aaen, havde passeret derværende Pumpestation og fortsat gennem 150 m Rørledning, indtil den inde i Bremsetaarnet standsedes af en Hane - altsaa en Vandhane! Aalen stak saa Hovedet ind i Ventilen, standsede dermed Vandtilførslen og satte dermed Anlæget ud af Drift.
Dette fandt man naturligvis først ud af, efter at der var tilkaldt Folk, som maatte skille Rørledningen ad. Den stakkels Aal havde -- sikkert ufrivilligt -- maattet lade Live og derved faaet Banetrafikken til at gaa "i Fisk"!
Dyret er nu sat i Spiritus og indlemmet i det lokale Jernbanemuseum. Mulig vil Aalen kunne faa Lejlighed til at gøre sin Forbrydelse god igen ved at yde sit Bidrag til Videnskabens Undersøgelser af Problemet: Aalens Vandringer!


Dansk Jernbaneblad 23. november 1938
En Ko sprunget af Toget. I et Godstog savnede man i Søndags en Ko, da Toget kom til Horsens. Lidt hen paa Dagen kom Koen spadserende ad Banelinien til Pjedsted -- den havde ingen Skade taget.


Jernbane-Tidende 16. februar 1914
En kvart Million til Klister! Den prøjsiske Minister for offentlige Arbejder har oplyst, at der ved de prøjsisk-hessiske Baners Rejse- og Godsekspedition hvert Aar bruges ikke mindre en 1 Million 100.000 Kg Klister til en værdi af 220.000 Mk.

Det må antages at tallet 1.100.000 kg var inkl. vand. MFL


Jernbane-Tidende 1. december 1930
Paa Jernbanestationen i Randers vrimler det med Naturfænomener. Man har saaledes haft en hvid Svale og en hvid Graaspurv, og den sidste "Erhvervelse" er i Følge "Ran. A. Avis" en enbenet Krage, som i nogen Tid har holdt til paa Stationen.


Jernbane-Bladet juli 1910
Gamle "Lotte", Rangerhesten paa Hellerup Station, faldt forleden Aften i et af Hovedsporene og kom ind under en Jernbanevogn. Den kunde ikke rejses, og Uheldet medførte forskellige Togstandsninger.
Falck's Redningskorps maatte møde med en Kran og frelse den gamle veltjente Lotte.


Jernbane-Bladet juni 1911
"Politiken" meddeler:
En Portør paa en fynsk Landstation skød for nogen Tid siden en Kat i den Tro, at det var en Hare. Han har i den Anledning været Genstand for talrige Drillerier fra sine Kammeraters Side. Efter at han havde modtaget en Pakke indeholdende en død Kat, syntes han, at det kunde være nok, og klagede til Kredsbestyreren. Denne har optaget Sagen, og en stor Del af Togpersonalet har været tilsagt til Forhør i Fredericia. Trods den Energi, hvormed der er gaaet frem, er det dog endnu ikke lykkedes at opdage Afsenderen af den døde Kat.


Jernbane-Bladet august 1916
Den 16. ds. glemte en Dame paa Klarskov Holdeplads sit 3 Aars Barn, da hun gik ind i Toget. Efter telegrafisk Anmodning fra Klarskov blev i Vordingborg spurgt ind i Kupeerne om nogen havde glemt Barnet. Men først i Masnedsund (station et par minutter senere) kom Damen i Tanker om Barnet og tog en Bil for at afhente det.


Jernbane-Bladet juli 1914
En ubekendt Mand, der led af momentan Hukommelsessvaghed, havde paa Rejsen fra København til Aalborg i Fredericia den 29. ds. anbragt sig paa Taget af en Godsvogn og var ikke til at drive ned fra sit ophøjede Sæde.
Stige, Reb, Nedhejsning. Indlæggelse paa Kommunens Forsørgelsesanstalt indtil videre.


Jernbane-Bladet oktober 1914
I Statstidende for den 3. ds. meddeles, at Bolle Station paa Fjerritslev-N.Sundby-Banen har faaet Navneforandring og fremtidig skal hedde Rørholt Station. Det lyder ogsaa kønnere!


Jernbane-Bladet oktober 1914
"Natt." fortæller, at en sjællandsk Ledvogterkone har anskaffet sig et rødt Forklæde, og at en Lokomotivfører, hver Gang, han passerer dette "Faresignal", lader Dampfløjten lyde; undertiden har han sagtnet Togets Fart og raabt til Konen, at hun skulde tage Forklædet af. Ledvogterkonens Mand har klaget derover, og nu er Sagen efter Sigende gaaet til Generaldirektionen.


Jernbane-Bladet juli 1915
Under det voldsomme Tordenvejr den 7. ds. slog Lynet ned i Skinnerne netop som Toget fra Roskilde til Holbæk passerede. I Toget var en del Skolebørn fra Holbæk. Flere af Børnene blev bedøvede, en lille Dreng lammedes, saa han maatte under Lægebehandling efter Ankomsten til Holbæk.


Jernbane-Bladet ???? 1915
Den 4. ds. fødte en Kone, der havde været paa Skovtur i Hareskoven, et Barn i Slangeruptoget. En tilfældigt tilstedeværende Dyrlæge fra Bagsværd, der var Passager, maatte agere Fødselshjælper, og først i Buddinge kunde Jordemoderen skaffes; hun mødte med Tøj til Barnet.


Jernbanebladet maj 1918
11. maj 1918. En tidligere straffet Kontorist Johansen, hvis nye Specialitet var Tyveri af Blyrør fra Statsbanekupéernes Toiletrum, paagribes af en tjenstgørende Togbetjent Petersen Kbhvn.


Dansk Privatbaneblad 9. juni 1911
Den Kærlighed! Drama paa den underjordiske Bane.
For et Par Dage siden er der paa den underjordiske Ringbane "Le Metro" i Paris udspillet et ejendommeligt og uhyggeligt Drama.
Henimod Aften steg en ung, sortklædt Dame ud af Toget ved Stationen Palais Royal. Kort efter kom en Herre, der syntes at have fulgt efter Damen, hen og tiltalte hende. Han var bleg og mager og laset klædt. Han talte et Øjeblik med den unge Pige, og de omkringstaaende hørte hende sige nogle afvisende Ord. Straks efter gik Manden hen og satte sig paa en Bænk i Nærheden.
Pludselig hørtes Bulderet fra et Tog inde i Tunnellen og da hændte noget forfærdeligt. Manden sprang op fra Bænken, løb hen til den unge Pige og greb hende i Skuldrene. En kort Kamp, - - - et frygteligt Skrig - - - og under Buldren og Hvæsen passerede Toget forbi.
Op fra Skinnerne trak man først Manden. Hans Hoved var knust, og han var øjensynlig død øjeblikkelig. Damen levede endnu, men hun var frygtelig tilredt. Begge Ben var knust og den højre Skulder stærkt læderet. Paa Hospitalet fik hun begge Ben sat af.
Først et Par Dage senere kunde hun afgive Forklaring. Hun var Buffistinde og hed Louise Remy. Manden var Arbejder og kom ofte i den Beværtning, hvor hun var ansat. I lang Tid havde han forfulgt hende med Ægteskabstilbud, men hun havde sagt nej og stadig søgt at holde ham paa Afstand. Tilsidst truede han hende med Døden, men hun havde ikke taget Notits af hans Trusler. Aftenen før den uhyggelige Begivenhed havde han været værre end sædvanlig og havde fulgt hende til Stationen. Den næste Aften, da hun steg i Toget, var han der igen og forfulgte hende paany med sine Trusler og Bønner. Hun havde atter afvist ham og var gaaet ind i Toget, og hun havde ingen Anelse om, at han var fulgt efter. Fra dette Øjeblik og indtil hun vaagnede paa Hospitalet i lemlæstet Tilstand, huskede hun intetsomhelst.
Det triste og usædvanlige Drama, der har kostet den unge Pige Førligheden, har vakt megen Opsigt i Paris, og der er straks bleven sat en Indsamling i Gang for nogenlunde at sikre hendes triste Fremtid.


Dansk Privatbaneblad 16. juni 1911
"De vel a prøv igen"
En Dreng paa ca. 3 Aar, Søn af Fabrikant Nielsen, Skern, havde forleden umiddelbart forinden Togets Afgang fra Skern 10,05 Form. set sit Snit til ubemærket at kravle ind i en 2. Kl.s Damekupe og gemme sig der. Da Togføreren billetterede, havde han ingen bemærket.
Efter at Toget var afgaaet, havde Drengen mageligt lagt sig til Rette paa Sædet med en Pude under Hovedet. Ved Ankomsten til Herning var han - fortæller "Skanderborg A.Av." - falden i Søvn, og det var rent tilfældigt, han blev opdaget saa tidligt, han kunde komme med Toget tilbage til Skern. Forældrene blev underrettet pr. Telefon om, at de kunde hente deres lille barhovede og barbenede Dreng.
Drengen forklarede paa sit vestjydske Sprog: "De vel a prøv igen."


Dansk Privatbaneblad 9. juni 1911
De søde unge Damer besejrede den tjenstegørende Konduktør
Da Aftentoget fra Skagen forleden ankom til en af Mellemstationerne, stod der et Selskab paa Perronen, som skulde sige Farvel til en bekendt, der skulde rejse, men som endnu ikke var arriveret.
Gode Raad var dyre. Et Par Mand blev sendt ud ad Vejen for at møde Synderen, og to søde, unge Damer kastede sig over Konduktøren og underholdt ham saa livligt, at han glemte baade Tog og Afgangssignal og det hele -- indtil endelig Manden arriverede og blev proppet ind.


Dansk Jernbaneblad 24. marts 1903
Et af en stor Masse Damer udsendt Andragende til Regering og Rigsdag om, at "Politiet maa blive styrket og forøget Landet over", samt at der maa blive fastslaaet strengere Straffe for Voldtægtsforbrydere "i Anledning af de hyppige Voldtægtshandlinger, som i den senere Tid er forefaldne her i Landet, og af hvilke Ørsted-mordet kun er et enkelt, om end særligt oprørende Tilfælde", cirkulerer for Tiden blandt Jernbanepersonalet til Underskrift, men synes ikke at vinde overvættes stor Tilslutning.


Dansk Privatbaneblad 28. august 1914
Hør, lille Ven -
Hr. Jensen er en meget ung Jernbaneassistent, hvis Legemsomfang desværre ikke staar i noget rimeligt Forhold til hans Selvfølelse, der navnlig er stærkt fremtrædende, naar han af og til i sin guldstraalende Uniform optræder som Stationsforstander paa den lille Station, hvor han tjener til Livets Ophold.
Forleden fik, fortæller "Vends. Tid.", hans Selvfølelse ved en saadan Lejlighed dog et slemt Knæk, da en ældre venlig Herre fortroligt slog ham paa Skulderen og sagde:
- Hør, min lille Ven, ved din Mo'r at du gaar her?


Dansk Privatbaneblad 18. november 1910
Det siger man ikke, for det ved man ikke.
Da Togpersonalet forleden Aften paa Randers Station billetterede hos de Rejsende, var der blandt disse en ung "søsyg" Tjenestekarl, der var i en løftet Stemning, men uden Billet. Han hævdede højlydt, at det var bevisligt, at han havde løst Returbillet om Morgenen paa sin Hjemstation, men paa Konduktørens Forespørgsel, hvor han havde gjort af den, svarede han:
"Det siger man ikke, for det ved man ikke".
Da Konduktøren derefter spurgte ham, om han saa havde Penge til en ny Billet, svarede Karlen lige saa højlydt, at det var bevisligt, at han om Morgenen havde haft hele sin Aarsløn i sin Pengepung.
"Og hvor er den saa nu", spurgte Konduktøren.
"Ja, det siger man ikke, for det ved man ikke", lød Svaret.
Og saa blev Karlen sat ud af Toget og saas lidt efter ravende af Sted ad Landevejen 3½ Mil fra sit Hjem.


Dansk Privatbaneblad 9. september 1904
Kyllinger paa Rejse. Forleden Aften havde en Flok Kyllinger - 18 Stkr. - taget Nattekvarter paa Bremsestængerne paa en Jernbanevogn, der henstod paa Asnæs St., uden at nogen havde lagt Mærke dertil. Da Skæbnen imidlertid vilde, at Vognene skulde afgaa til Asminderup samme Aften, kørte Kyllingerne med de ca. 2 Mil. Paa Asminderup St., hvor de 18 Kyllinger Næste Dag promenerede omkring, var der ingen, der anede, hvorfra de var komne, før det 2 Dage efter opdagedes, hvor de hørte hjemme. Kyllingerne vedblev imidlertid at betragte Jernbanevognen som deres Hjemsted, idet de havde opholdt sig der hver Nat siden.


Dansk Privatbaneblad 27. maj 1910
Han hilste paa Lokomotivet.
Forleden udspilledes et uhyggeligt Optrin paa Hellerup Jernbanestation. Her gik den gamle Overretssagfører C. A. Olsen og ventede paa Toget. Han havde gaaet frem og tilbage paa Perronen en halv Times Tid og han var tilsyneladende ganske rolig. Da Toget var en halv Snes Skridt fra ham og i meget stærk Fart, traadte han sindig ned paa Skinnerne, tog sin Hat af og bukkede dybt for det fremstormende Tog. Folk skreg i vilden Sky og Lokomotivføreren bremsede saa Ild og Gnister flammede op fra Vognhjulene, men det var umuligt at standse. Lokomotivet væltede den høflige Mand, der stod med Hatten og rullede derefter hen over ham. Først da Lokomotivet og 3 Vogne havde passeret ham, standsede Toget og rædselsslagne begyndte Folk nu at hale Manden frem. Mærkeligt nok var han ikke fuldstændig knust. Han var ganske vist bevidstløs og Blodet drev fra flere Skrammer, men der syntes at være Haab, at hans Liv kunde reddes. I vild Fart bragtes han til Hospitalet, hvor man konstaterede en ret alvorlig Hjernerystelse, et knust Kraveben og forskellige Læssioner paa Hænder og ben, men der er Haab om, at han slipper fra Ulykken uden at miste Livet. Det antages, at han har handlet i et Anfald af Sindssyge.


Dansk Privatbaneblad 10. marts 1911
Det dejlige W.C. benyttede Zigøjneren til Rengøring af sin Kone.
For nogle Dage siden var der ovre paa Sjælland Stormløb til Toiletrummet i en af Statsbanernes nye 3 klasses Gennemgangsvogne. Rummet var imidlertid lukket inde fra, og hverken Bønner eller Trusler hjalp til at faa det aabnet. Saa henvendte man sig til Konduktøren, og han fik endelig lukket op.
Et mærkeligt Syn viste sig nu, fortæller "Hørsholm Avis". Derinde stod ugenert en Kvinde, blottet som før Syndefaldet, og en Mandsperson var i Færd med at vaske og tørre hende paa Kroppen. Det var to Zigøjnere, og han protesterede imod at blive forstyrret i sit Rengøringsarbejde.
Manden fortalte paa sit Kaudervælsk, at det var en stor Helligdag, paa hvilken han skulde tvætte sin Kones Legem, og da han havde set det herlige Lukaf med det nødvendige Tilbehør af Vand og Haandklæde, havde han naturligvis taget det i Brug. Konduktøren fik ikke gjort ham begribeligt, at det ikke var nogen Badeanstalt, selv om Kvinden muligt syntes at kunne trænge til at blive vasket ren.


Dansk Privatbaneblad 14. juli 1911
Spejderuheld.
Togføreren paa Vogntaget.
I "Vestjyllands Social-Demokrat" fortælles følgende lille Historie:
En ung Mand og en ung Kvinde lod forleden en Togfører skaffe dem en tom Kupe. De vilde gerne være alene.
Men Togføreren vilde have at se, hvorfor de to absolut vilde være alene. I den Hensigt krøb han op paa Taget af den Vogn, hvori Parret kørte.
Her lettede han Dækslet af Lygteaabningen i Taget og kiggede ned. Det Syn, han saa, interesserede ham i den Grad, at han stak Hovedet helt igennem.
Men ak og ve !
Da han vilde trække sig tilbage, vilde Hovedet ikke igennem, hvordan han end vendte og drejede sig, Ørene lagde sig paatværs for Hullet.
De to Passagerer blev nu opmærksomme paa Støjen, og efter at de var komne sig af Forbavselsen, hjalp Herren den ulykkelige Togfører at "lægge Ørene tilbage" og bad ham derpaa "holde Ørene stive" og trække sig ganske langsomt tilbage. Hvorpaa den uheldige Spejder trak sig "slukøret" tilbage som det blev ham paalagt.


Dansk Privatbaneblad 7. januar 1916
Bukseløs i Toget.
Tidligt om Morgenen Nytaarsaftensdag fik Politiet i Nyborg Anmeldelse fra Statsbanerne om, at der i en Togkupe laa en til Dels afklædt Mand og sov. Da Fyren blev vækket, var han meget fortumlet, og da han opdagede, at hans Benklæder var borte, vilde han absolut trække sin Jakke paa Benene, hvilket resulterede i, at Jakken fuldstændig sprængtes.
Efter at han havde faaet noget laant Tøj paa, gik Turen til Politistationen. Her forklarede han, at han den foregaaende Dag var afmønstret som Fyrbøder fra en Damper i Aarhus og nu var paa Vej til sit Hjem i Nykøbing F. -- Forinden Afrejsen fra Aarhus havde han imidlertid drukket tæt ved Afskedsgildet med Kammeraterne, og siden havde han lagt sig til at sove i Kupeen og maatte her være blevet frarøvet Benklæderne, hvori hans Pung med ca. 50 Kr. laa.
Forklaringen om et saadant Røveri lød jo noget Mærkelig, og op ad Dagen fandtes da ogsaa de forsvundne Benklæder med Pengene i god Behold paa Stationsterrænet, hvor Fyrbøderen antagelig selv har begyndt sin afklædning, inden han er kravlet ind i Kupeen.
Efter at han var kommen til Hægterne og havde faaet Jakken syet sammen, drog han saa videre ad Falster til.


Dansk jernbaneblad 16. december 1903
Hvor Kupé-Inventaret bliver af. Lørdag Formiddag den 14. f. M. er der paa Banelinien ved Alslev mellem Guldager og Varde fundet en Hynde og en Sovepude til en 1. Klasses Kupé. Disse Genstande er den foregaaende Aften blevne udkastede af Kupeen under Togets Kørsel, formentlig af 4 Herrer fra Esbjerg, der den paagældende Aften havde kørt i den 1. Klasses Kupé, hvori Genstandene manglede, og som var blevne sete i en temmelig "livlig" Stemning. Generaldirektoratet har ifølge "Ribe Amtstidende" foranlediget Sagens videre Forfølgning og Behandling i Henhold til Straffelovens § 288, hvorefter slige Handlinger straffes i mildeste Tilfælde med Fængsel.


Dansk jernbaneblad 16. december 1903
Den russiske Enkekejserinde har skænket følgende Gaver til Maskinafdelingens Personale: Lokomotivmester Hansen og Værkmester Jul. Hansen hver et Cigaretetui af Sølv med en Diamant paa Forsiden, Lokomotivformand Clausen og Lokomotivfører Nr. 134 Nielsen har faaet smagfulde Brystnaale med Diamanter; endelig blev Vognopsynsmand Rasmussen og Fyrbøder Nr. 422 Schmidt overraskede ved at modtage hver et overordentligt smukt Sølvur med tilhørende Kæde.


Dansk Jernbaneblad 16. december 1903
De danske Statsbaner og Verdensudstillingen i St. Louis. De danske Statsbaner har besluttet sig til at deltage i Verdensudstillingen i St.Louis. Man mener nemlig, at vi her hjemme er udmærket med, hvor Talen er om Personbefordring. Baade vore Billetter, Rejsegodsbeviser, Rundrejsehefter, Abonnementskort skal være noget af det mest praktiske, der eksisterer, og det vil da ogsaa udelukkende blive inden for disse Enemærker, at de udstillede Genstande vil blive valgte. Hver enkelt Art vil blive ledsaget af en kalligraferet Forklaring.


Dansk Privatbaneblad 25. marts 1910
Privatbane-Idyl.
Toget venter - mens Skorstenene fejes.
I Dagspressen cirkulerer under denne Overskrift følgende muntre Opsats:
En Horsensborger, der i Mandags kørte med Toget til Bryrup, har fortalt "Hors. Av." følgende:
- Nu skal De høre en hyggelig lille Historie. I Mandags - den 21. Marts 1910 - skulde der fejes Skorstene paa alle Bryrupbanens Stationer. Skorstensfejerne var med Toget, og medens de udrettede deres samfunds- og skorstensgavnende Gerning, maatte Passagererne vente ganske roligt paa Stationen. Først da de sorte Herrer atter viste sig, kunde vi faa Lov til at køre, og den Historie gentog sig ved hver Station undtagen i Brædstrup. Her var Damerne nemlig i Gang med at stryge, og Skorstensfejerne vendte straks tilbage til stor Glæde for samtlige Passagerer. Jeg skylder dog Sandheden at tilføje, at Dampen blev sat stærkt op mellem Stationerne.


Dansk Privatbaneblad 11. september 1914
"Hankoen" standsede Toget. En Oplevelse paa Nykøbing-Nysted-Banen.
Da Nystedtoget, der afgaar fra Nykøbing Kl. 8 Formiddag forleden Dag var naaet omtrent til Thoreby Landevej, blev det standset af en lille "Hanko", der havde taget Opstilling midt paa Sporet. Det hjalp ikke, at der blev fløjtet og blæst Damp ud, den stod parat til at modtage den sig nærmende Fjende. Toget maatte holde og Fyrbøderen bevæbnet med en Kost maatte staa af for at jage den væk, men saa hurtig han gjorde omkring for at bestige Maskinen, vendte ogsaa Tyrekalven om og indtog igen "Stillingen", hvorfor en ny og mere energisk Henvendelse maatte rettes til den før den endelig gjorde saa megen Plads, at Toget kunde slippe forbi. Det lille Ophold virkede nærmest gemytligt paa de faa Morgenpassagerer.


Dansk Privatbaneblad 24. juni 1910
En Cykletur til Skanderborg.
Der meddeles følgende, som ikke lyder helt almindelig: Da Togfører Jacob Petersen (65 Aar) forleden stod paa Aarhus Banegaard og saa Tog 928 (herfra Kl. 8,35) køre, kom han i Tanker om, at han vilde en lille Tur til Skanderborg. Han startede af sted paa sin Cykle og naaede Skanderborg før Toget. 928's Personale havde den Fornøjelse at se ham sidde i Ventesalen og drikke Kaffe, da de arriverede, hvorefter han kørte fra Skanderborg samtidig med Toget 935. Fra Toget kunde de følge de blanke Knappers Fart paa Landevejen, hvor Toglinjen krydsede denne. Her Petersen naaede Aarhus samtidig med Toget Kl. 10,56. Altså har han kørt 6½ Mil (= 49 km) paa 2 1/4 Time foruden Ophold i Skanderborg til Kaffedrikning. En smuk Rekord af en ældre Mand.


Dansk Privatbaneblad 16. maj 1913
Mystik paa Banelinien. Et nyfødt Barn midt Sporet.
Da Toget den 11. Maj Kl. 7 Aften var afgaaet fra Volk Mølle til Strømmen fandt Ledvogteren ved Vogterhus Nr. 5 et nyfødt nøgent Barn midt i Sporet umiddelbart ved Overkørslen.
Barnet, der var levende, blev bragt ind i Vogterhuset, hvor det plejes af Ledvogterens Hustru. Det befinder sig udmærket og har ingen Skade taget, bortset fra nogle Skrammer.
Ved Eftersynet af Toget fandtes der Blodpletter i et af Klosetterne i en af Personvognene, saa det kunde synes, som om Barnet er født der.
Politiet fra Ryomgaard tog sig straks af Sagen og oplyser følgende:
Barnemoderen er en næppe 20-Aarig Pige, datter af en agtværdig Familie i Randers. Hun var sammen med sine Forældre og andre paa Udflugt til Floes Skov. Under Opholdet i Skoven vaandede hun sig flere Gange af Smerte, men foregav at have frygtelig Tandpine. Paa Hjemvejen gik hun ind i en anden Kupe end Forældrene, og paa Klosetrummet har hun da født et Barn. Det menes, at det nyfødte Barn fra Klosettet er styrtet ned paa Banelinien. Pigen gik efter Hjemkomsten i Seng, uden at nogen anede, hvad der var sket. Efter at Banevogteren havde fundet Barnet, alarmerede han Politiet og Distriktslægen tilkaldtes. Han konstaterede, at Barnet, der vejede 8½ Pund, udover et Par ubetydelige Skrammer, ingen Skade havde taget. Saavel Moder som Barn er nu indlagt paa Randers Sygehus og befinder sig begge vel.


Dansk Privatbaneblad 3. november 1911
Jærnbanedrama.
Paa Jærnbanestrækningen Assens - Tommerup er der navnlig paa Torvedagene et livligt Rykind af Handelsfolk og geschäftige Fragtmænd, der søger at forkorte Rejsetiden for sig selv og andre ved allehaande drastiske Indfald.
Forleden var et Par af disse joviale Medborgere - en større og en mindre - kommen i Kupe sammen paa Hjemturen fra Odense. Efter først at have udvekslet en Del Komplimenter, geraadede de snart i en livlig Ordstrid, der ifl. "Fyns Venstrebl." endte med, at den store hev den lille ud af Vinduet og i nogen Tid holdt ham svævende mellem Himmel og Jord.
Da Synderen efter den paagældendes Mening var tilstrækkelig afkølet, blev han atter halet i Land og sat paa Plads under de tilstedeværendes Jubel.
Men ude i Landskabet stirrede de indfødte forbauset paa det mystiske Optrin. Rimeligvis gisnede man paa et eller andet grufuldt Drama, hvis Hovedscene udspilledes indenfor Kupeens fire Vægge.
Slet saa "frygtelig" var Sagen altsaa ikke; men den ydede Passagererne et højst velkomment Samtaleæmne for Resten af Køreturen.


Dansk Privatbaneblad 28. april 1911
Togførerens Fremad blev misforstaaet af Lokomotivføreren.
Da Toget, der om Morgenen afgaar fra Holstebro til Herning, forleden Morgen skulde fra Aulum, skulde der rangeres et Par Vogne til.
Da Togføreren under Rangeringen fløjtede "Fremad", misforstod Lokomotivføreren dette Signal og mente, der var fløjtet "Afgang", hvorfor han satte Dampen op efter Vildbjerg, mens Togføreren og det øvrige Togpersonale stod paa Perronen i Aulum og kiggede langt efter Toget. Da dette var kommen et Stykke ud ad Banelinien, opdagede en Passager, hvilken nødvendig Bestanddel, der var glemt, og han standsede derefter Toget ved at trække i Nødbremsen. Toget returnerede saa til Aulum og hentede Togpersonalet og et Par Vogne, og saa gik det fremad paany mod Vildbjerg.


Dansk Privatbaneblad 27. maj 1910
Bryllupsrejsens Fataliteter.
For nogle Dage siden forlod en lille Svendborgdame, der lige var bleven smedet i Hymens Lænker, Svendborg sammen med sin Brudgom, fortæller "Svendborg Avis". Slægt og Venner fulgte det unge, lykkelige Par til Stationen; man tilvinkede de bortrejsende Bryllupsturister et sidste kærligt Farvel, og af Sted pustede "sydfynske" med de to nygifte i en Fløjlskupe. Man naaede Kirkeby, hvor Iltoget som bekendt holder ganske kort. Den unge Mand sprang ud og forsvandt bag en af den nybyggede Stations Tremmedøre (wc). - Ak, da fløjtedes til Afgang og Toget satte sig langsomt i Bevægelse. Den ulykkelige Brud vred hænderne i Fortvivlelse. Hvad var Livet uden ham! Da ser hun Nødbremsen under Loftet, og i et Nu ved hun, hvad hun har at gøre. Et Ryk; Plomben er sprungen, Stoppesignalet givet, og Damphesten standser med et Ryk. Personale og Passagerer strømmer til, og forrest af dem alle den angstfulde Brudgom, der i Kirkeby er sprungen ind i den nærmeste Kupe i den Hensigt at forenes med sin lille Kone igen i Stenstrup. Nu skete Gensynet før. Men det kostede 20 Kr.


Dansk Jernbaneblad 8. oktober 1906
Kvindelige Billetsælgere har i en længere Aarrække været benyttede paa større tyske Stationer. Da det imidlertid har vist sig, at Kvinderne ikke fuldt saa godt som Mændene forstaar at omgaas Publikum, men ikke sjældent indlader sig i Skænderi, navnlig med Herrerne, ligesom de nu og da opfører oprivende Scener med deres mandlige Kolleger, og under saadanne Scener af og til bryder ud i Krampegraad(!), har det prøjsiske Jernbaneministerium bestemt, at Stillinger som Billetsælgere fremtidig skal beklædes af Mænd. Saadan fortæller Dagspressen.


Jernbanebladet august 1915
En ubesindig Soldat, der havde rettet sit Fripas Holbæk - Nykøbing Sj. til at gælde til Stenløse, idømtes 5 Dages simpelt Fængsel paa Vand og Brød - en Straf, der efter Overkrigsrettens Indstilling dog nu ved kgl. Resolution er formildet til 5 Dages Vagtarrest.


Jernbane-Tidende 1. januar 1931
Færdselspolitiet synes nu at have udvidet sin Virksomhed til Jernbanerne: En Færdselsbetjent har forleden noteret Hirtshals-Hjørring-Toget for at have kørt for hurtigt over en Vejoverskæring.
Man imødeser med Interesse Sagens videre Udvikling, idet der hersker nogen tvivl om, hvorvidt Sagen skal paadømmes efter Færdselsloven, eller om der skal rejses disciplinær Tiltale mod Lokomotivføreren.


Jernbane-Tidende 22. juni 1931
Paa Hovedbanegaarden i København blev en Assistent forleden ved Billetsalget narret ganske alvorligt, idet han af en Rejsende modtog og gav tilbage paa en tysk Tusindmarkseddel, som viste sig at være fra 1910 og altsaa værdiløs. Den Rejsende har ikke kunnet opspores.


Dansk Jernbaneblad 18. oktober 1939
Da Nat-Eksprestoget London - Newcastle forleden kom til Tinsley, fandt man en Kat, som sad og krøb sammen paa en af Vognens Boggier. De Rejsende havde undervejs kunnet høre en mystisk Miaven, men Katten fandt man først, da den havde kørt 270 Km.


Dansk Jernbaneblad 17. november 1937
Gratis-Passagerer forulykket. Selv om de amerikanske Baner passer paa, at Gratis-Passagerer ikke lister sig ombor i Godstogene, saa er Antallet af disse "Tramps" dog betydeligt. I forrige Maaned løb et Godstog af Sporet i Canada, og ved den Lejlighed omkom 8 "Tramps" og andre 8 blev saaret.


Dansk Jernbaneblad 21. oktober 1936
Larver standser Toget. At Græshopper har slaaet sig ned paa Skinnerne i saa stort Antal, at Lokomotiverne ikke kan staa fast, og Togene gaar i staa, har man hørt før. Nu har man i Kanada haft samme kalamitet med Sommerfuglelarver, men nu har man fundet paa at forsyne et Lokomotiv med Damprør foran, saaledes at man kan blæse Skinnerne rene med en Dampstraale med 14 Atmosfæres Tryk.


Dansk Jernbaneblad 9. juni 1937
Søløve i Sporet. Paa en elektrisk Bane i Kalifornien fandt man for nylig en stor Søløve. Den var kravlet op af Havet og gik en Tur ad Banelinien, men da den skulde tilbage, var Vejen spærret - hver Gang den forsøgte at komme tilbage til det vaade Element, stødte den mod strømførende Skinner og blev forbrændt. Politiet maatte skyde den.


Dansk Jernbaneblad 30. juni 1937
Jernbanen holder Faarehunde. Den engelske Vestbane har i sin Tjeneste 45 Faarehunde, som har til Opgave at holde Faarene borte fra Jernbanerne i Wales. Hundene hører hjemme hos Banevogterne og følger i Almindelighed med dem, men nogle af dem kan ogsaa passe deres Opgave uden Ledsager. De er afrettet til at drive Faarene hen til Steder, hvor der er Mulighed for, at de kan slippe ud. Endvidere har Hundene lært at tage sig i Agt for Togene; kommer Hunden ind mellem to Tog, lægger den sig ned, til begge Tog er passeret forbi. Banevogterne sørger for Hundene, og Banen betaler Hundeskatten.


Dansk Jernbaneblad 8. juni 1932
Det nyeste Poststempel. Poststemplet: "Enhver dansk Borger er Aktionær i D.S.B." er blevet afløst af et nyt, der siger "Kør hurtigt, sikkert og billigt - kør med D.S.B."


Dansk Privatbaneblad 17. april 1914
Saadan var han vant til. Da Toget forleden ankom til Ikast meddelte en Rejsende, som var staaet ud der, en Togbetjent, at han havde taget Skiltet paa en Kupe for "Ikke-Rygere" ind i Kupeen, fordi han ønskede at ryge (på de gammeldags kupevogne var der beskiltning med løse skilte udenpå vognene, som personalet skulle opsætte og tilpasse togets størrelse inden afgang fra udgangsstationen og i fornødent omfang undervejs), og at Betjenten nu godt kunde anbringe det paa sin Plads igen, da han ikke vilde med længere. Paa Betjentens Spørgsmaal, hvorledes det kunde falde ham ind at tage skiltet bort, svarede han i Fl. "Holstebro Dagblad", at saaledes var de vant til at gøre, hvor han var fra. Politiet er nu anmodet om at foranledige den paagældende mulkteret.


Dansk Jernbaneblad 16. juli 1907
I Tog 49 forleden Aften blev en Dame søsyg paa Grund af Vognens hæftige slingren. Tog 49 er som bekendt Skandinavien hurtigste Tog, og den Aften var Toget lidt forsinket og kørte paa sine Steder endog meget hurtigt. Strækningen Ringsted - Forlev, 36 Km tilbagelagdes paa 25 Min. (86,4 km/t), saa det er jo ikke underligt, at Materiellet har slingret en Del.


Privatbane-Tidende 15. oktober 1933
Alene i Kupéen. Der bliver paa Jernbanen udvist stor Opfindsomhed for at sikre sig Enebenyttelse af Kupéer. Ved Berlinertoget fra København forleden bemærkede man et Tilfælde, som formentlig ikke tidligere er forekommet. Et ungt københavnsk Ægtepar, der skulde til Udlandet, havde tværs over Ruden mod Perronen klistret en stor Seddel, hvorpaa med store, røde Bogstaver var malet de advarende Ord: Just married (nygifte).
Advarslen virkede.
Saadan fortæller "Jyllandsposten".


Jernbane-Tidende 15. januar 1922
Fra Haslev.
I anledning af den projekterede Flytning af Haslev Station havde en Del Borgere indvarslet til Møde midt i forrige Maaned. Paa dette Møde udtalte Direktør Ole Olsen ifølge "Vordingborg Soc. Dem.", at den nuværende Station var stor nok, "naar bare de, der skal udføre Arbejdet der, vilde røre dem".
Udtalelsen er karakteristisk for den værdige Storbonde, og den brovtende anmassende Optræden, som Bønderne mener at kunne tillade sig overfor Statens Arbejdere.


Dansk Jernbaneblad 8. maj 1909
Han vil skyde Assistenten. Paa Hobro Station har der i et Aarstid været en saakaldt "Ekstramand", som var lidt "fugtig", og Assistent Holleufer sagde derfor til ham, at han burde indmelde sig i en Afholdsforening. Herover blev Manden fornærmet og gik sin Vej. Næste Dag sendte Stationsforstanderen Bud efter ham for at høre, om han vilde genoptage Arbejdet eller ikke. Det vilde han kun, hvis Assistenten gav ham en Undskyldning, men da Hr. Holleufer var uvillig hertil, gik Manden hjem og skrev et Trusselsbrev til Assistenten, idet han svor paa at ville skyde denne.
Sagen blev meldt til Politiet, og Ekstramanden anholdt. Han fastholder ifølge "Rand. Dgbld.", fremdeles, at det er hans urokkelige Beslutning at ville skyde Assistenten, saa snart han igen slipper ud. Formentlig har Manden en Skrue løs.


Dansk Jernbaneblad 1. november 1914
En Flyvemaskine. En af Marinens Flyvevmaskiner maatte i Onsdags foretage en Nødlanding paa Banegaardsterrænet ved Københavns Personbanegaard. Mærkeligt nok lykkedes det Flyveren at lande i god behold paa det af den højtliggende Ingerslevsgade begrænsede lave Terræn imellem den store Bro over Godsbanegaarden og Kommunens Kulbro. Maskinen maatte flyttes ud til Enghavevejens Sporgruppe for at kunne flyve bort igen.


Jernbane-Tidende 1. januar 1922
De 22 Lig, der kun blev til 10.
Selv i en saa tragisk Ulykke som den, der i Eftersommeren skete i Batignolles-Tunellen i Nærheden af Paris, kan der, skriver en fransk Korrespondent, være et Komisk Moment. Ulykken skete paa en af Paris Forstadsbaner og hvem som helst kan have siddet i Toget uden at nogen behøvede at vide noget om det paa Forhaand. Efter Ulykken skete der en Eksplosion inde i Tunellen, hvor Katastrofen indtraf og mange af de Lig, der blev trukket frem, var forbrændte og aldeles ukendelige. Men nu er der sket det mærkelige, at Antallet af savnede langt overstiger Antallet af fundne Lig - og der maa saaledes være en Del Mennesker i Paris, der helst ønsker at være "døde". Dagen efter, at Ulykken var sket blev der til Politiet anmeldt 40 savnede Ægtefæller og Slægtninge, medens man kun havde fundet 10 Lig. Samme dag indfandt der sig imidlertid 3 "døde" Mænd hos Politiet og forklarede, at deres Død skyldtes en Misforstaaelse. For Øjeblikket er der 40 savnede, medens der kun er fundet 28 Lig, hvoraf 10 er absolut ukendelige. Men det er aldeles umuligt, at disse 10 ukendte kan strække til for de 22 savnede. Listen over savnede er offentliggjort i alle Aviser og ved siden af de 10 virkelig døde figurerer der således 12, som bare er pseudodøde, og som rimeligvis alle har sin mærkelige Historie som Grund til at de helst vi være at betragte som forsvundet fra denne Verden.


Dansk jernbaneblad 10. december 1919
Ogsaa en Instruks.
Paa en jydsk Privatbanestation findes efter forlydende følgende Opslag:
Instruks for den nye Tjenestepige paa x-Station
Pigens første og største Pligt om Morgenen, naar hun møder til Tjeneste Kl. 7,15, er at oplukke alle de til saavel Ventesal, Postværelse og Kontor stødende Døre, derefter, hvis Assistenten ikke indfinder sig Kl. 7,30, at holde et vaagent Øje med Strækningen nordpaa. Skulle den for Stationen saa vigtige Person imidlertid ikke have indfundet sig senest Kl. 7 3/4, vil det i de fleste Tilfælde tilraades Tjenestepigen at styrte op paa Assistentens Værelse, i hvilken paaklædning hun end befinder sig, for at hidbringe samme.
Imidlertid er det Tjenestepigens Pligt, hvis Toget høres eller ses nærme sig, at nedrulle Bommene og give Indkørsel. Skulde Assistenten ikke indfinde sig ved Togets Indkørsel, skal hun tage rødt Bind om Armen og overrække Togføreren saavel Papirer som Post, og denne sørger saa for resten.
- - - Man skulde ikke tro, at der endnu hersker saadanne idylliske Forhold ved enkelte Privatbaner i Aaret 1919.


Giv Agt, december 1927
Grisen i Motorvognen. Det er de utroligste Ting, man hører om de sydfynske Jernbaner. Saaledes meddeltes det os, at der for nogle Dage siden blev sendt et Svin fra en af Landstationerne til Svendborg. Svinet var anbragt i en Tremmekasse i "Entreen" til Motorvognen og udbredte en rædsom Stank over hele Vognen. Denne forøgedes betydeligt, da Svinet benyttede Toget som "W.C." Under Opholdet i Svendborg, hvor Svinet udlossedes, blev der foretaget en hurtig Renselsesproces, men denne var ikke i Stand til at fjerne Stanken, som de rejsende nød godt af paa Farten til Nyborg.
Det er en stram Kost at byde Folk, der betaler for at blive befordret pr. Bane. De har godt af en saadan Rejse i flere Dage, og det kan godt tænkes, at Rutebilerne vil blive foretrukne, hvis Mennesker og Svin saaledes skal transporteres sammen.
Man tør nok paastaa, at en saadan Sammenstuvning ikke er nogen Attraktion for en Bane, der anbefales Turister.


Jernbane-Tidende 1. januar 1922
En Jernbanevogn som Alderdomshjem. I 54 Aar har en Englænder, Mr. Knight, været ansat som Konduktør ved et stort britisk Jernbaneselskab. Da han paa Grund af Alder fik sin Afsked med Pension følte han sig højst Ulykkelig. Men saa fandt han paa at købe sig en gammel, udrangeret Personvogn, som han indrettede til Bolig. Her bor nu den gamle Jernbanemand, og nu føler han, at han stadig har nogen Tilknytning til sin gamle Virksomhed.


Nyt Signal 15. august 1935
Erindringsbøder. I den korte Tid, Lillebæltsbroen har været tilgængelig, er den blevet overmalet med Navne, saa højt op, som Folk har været i Stand til at naa. I disse Dage har Broen faaet sin sidste Omgang Maling, og man har nu besluttet at sætte en Stopper for ny Forurening af Folk, som ligger under for den ejendommelige Mani at skulle male deres Navne alle Vegne, hvor de kommer.
Statsbanerne har indsamlet ca. 100 Navne, som er skrevet ovenpaa den nye Maling, og som tillige er forsynet med Adresse, og de paagældende, der stammer fra alle Egne af Landet, vil nu faa en Bøde til Erindring om deres Brobesøg.


Jernbanearbejderen, nr. 1 1945
Kristeligt Dagblad:
Jernbanedetektiver som Tobakstyve
De var blevet ansat for at passe paa Tobakken.
Aalborg, Fredag (RB)
De Danske Statsbaners Jernbanedetektiver i Aalborg antog for ca. 3/4 Aar siden to Assistenter, som skulde hjælpe Detektiven med at opdage de mange Tyverier, særlig af Tobak, som fandt Sted fra Banernes Forsendelser til og fra Aalborg. Detektiven har nu overgivet sine to Assistenter til Kriminalpolitiet, idet han har opdaget, at de to Hjælpedetektiver i Stedet for at opklare Tyverierne tværtimod gennem længere Tid har stjaalet flittigt af Tobaksforsendelserne paa Aalborg Banegaard.
De to uheldige Assistenter, den 25-aarige Leif Due Jensen og den 29-aarige Elmer Andersen, har tilstaaet, at de har stjaalet ca. 4.000 Cigaretter, 3-400 Kasser store Cigarer, ca. 100 Pakker Tobak og en mængde Cerutter. Tobaksvarerne har de solgt til store Priser paa den sorte Børs.


Jernbane-Bladet februar 1916
Den 7. ds. blev en svensk Sømand ved 6. Kriminalkammer idømt en Bøde paa 100 Kr. for at have overfaldet en ung Barber i Korsørtoget forleden. Sømanden var bleven irriteret over, at Barberen morede sig med at tale Tysk med en Medrejsende.


Jernbane-Bladet februar 1916
Den 11. ds. fik Ledvogter Jul. Andersen ved Snapind Overkørsel sit ene Ben afkørt af Bogensetoget. Chaufføren for den Bil, der tilkaldtes fra Odense, nægtede at køre den Saarede, og først da Sygebilen var rekvireret og ankommen, kunde den haardtsaarede Ledvogter føres til Sygehuset. Chaufførens Optræden vakte selvsagt megen Harme.


Jernbane-Bladet juni 1914
En mistænkelig Person gennemrodede i Eksprestoget fra Fredericia nordpaa Natten mellem den 5. og 6. ds. Passagerernes Tøj. Da dette opdagedes, blev Manden, der øjensynlig var noget beruset, forskrækket for Følgerne og sprang af Toget mellem Hatting og Løsning. Han dræbtes paa Stedet.
Den mystiske Rejsende formenes at være en 40-aarig Mand, V. Jensen, nylig løsladt af Arresten i Odense.


Jernbane-Bladet juni 1914
Den 9. ds. var en Maler i Holbæk beskæftiget med at male et Sporskifte, og for at komme bedre til skiftede han efter Forlydende Sporskiftet under Arbejdet. Uheldigvis var Maleren ikke opmærksom paa, at et Rangertræk var i Bevægelse, og Resultatet af den uventede og ureglementerede Sporskiftning var, at Rangertoget stødte mod en Godsvogn og med denne i Fronten tørnede saa stærkt mod Godsekspeditionens Bygning, at baade denne og Godsvognen led betydelig Skade. Hjælpetog maatte sendes fra Roskilde.
Maleren har senere hævdet, at han ikke har skiftet Sporskiftet.


Jernbane-Bladet juli 1914
Forskellige Dagblade har meddelt, at den Statsbanerne af Høgsbro (trafikminister) i sin Tid paatvungne Kupéordning, hvorefter Halvdelen af et Togs Kupéer skulde være forbeholdt Damer og Ikke-Rygere - en Ordning, som ikke svarer til de virkelige Forhold i Befolkningen, der er stærkt tobaksrygende, ikke mindst paa Rejser - nu forberedes omændret i Tobaksrygernes Favør.


Jernbane-Bladet august 1914
Mellem Storvorde og Ellidshøj sad forleden et toaarigt Barn mellem Jernbaneskinnerne og legede, da Toget kom. Det lykkedes den fungerende Lokomotivfører, Lokomotivfyrbøder Andersen, Aalborg, at standse i Tide, saa at den tililende Moder kunde bringe sit uskadte Barn i Sikkerhed.


Jernbane-Bladet august 1914
En bevæbnet Soldat fra Garnisonen i Aalborg blev den 12. ds. pludselig sindssyg i Toget mellem Skørping og Arden. Togpersonalet var saa fornuftigt at tage Ammunitionen fra ham. Han undløb ad Doense til.


Jernbane-Bladet januar 1915
Menig Nr. 20, Lundsgaard, af 23. Bat., 4. Komp., forsøgte den 6. ds. Selvmord paa Maaløv Stations W.C. ved Gasforgiftning (stationen havde gaslys), idet han havde medtaget en Slange, som han anbragte over den aabnede Gashane og førte ind i Munden. Han blev fundet bevidstløs og førtes til Garnisions Sygehus.


Jernbane-Bladet januar 1915
Af de mange Rygter, der er gaaet om ulovlig Udførsel m.m. (smugleri under 1.verdenskrig), er Rygtet om de seks Vognladninger Rugbrød, der skal være set paa Haslev Station paa vej til Warnemünde, det for Jernbanemænd mest interessante. Justitsministeriet fik Rygtet meddelt af Direktør Cold, der havde det fra Godsejer Lassen, Høvdinggaard; det var naaet denne gennem Læge Camillo Nielsen, der havde hørt det af Handelsgartner Ulrich, der igen havde hørt det af Kontrolassistent Laustsen, der havde talt med Rangerkusken i Haslev, der aldrig havde set de Vognladninger Rugbrød, men blot havde sagt, at han havde hørt, at nogle Togbetjente havde tal om, at der vistnok smugledes Rugbrød til Tyskland. Her endte Sporet blindt.


Jernbane-Bladet februar 1915
"Hovedstaden" fortæller, at paa Grenaa Station hedder Stationsforstanderen Thomsen, 2. Assistent Thomsen, Trafikeleven Thomsen, Portøren Thomsen og Stationskarlen Thomsen. Kun Drageren, siger Bladet, har et andet Navn. Han hedder nemlig Thomasen!


Jernbane-Bladet februar 1915
I de tyske Jernbaneblade læses nu følgende Advarsel mod Spioner:
"Det er fastslaaet, at der endnu i Tyskland befinder sig talrige Spioner og først og fremmest kvindelige Spioner, som plejer at opholde sig paa offentlige Steder, paa Banegaarde, i Restaurationslokaler o.s.v. for gennem højt og uforsigtigt førte Samtaler mellem de Tilstedeværende at erholde Kendskab til militære Anliggender.
Under Hensyn hertil kan det ikke ofte nok betones og atter og atter gentages, at det er enhver Jernbanemands Pligt at vise den største Forsigtighed og ubetinget Tavshed om alle militære Anliggende, i Særdeleshed ogsaa om alle Troppetransporter, ligegyldigt af hvilken Art. Heller ikke paa Spørgsmaal af tilsyneladende uskyldig Art om sadanne Forhold bør man under nogen Omstændigheder give Oplysninger - ligegyldigt om de ansatte har erholdt Kendskab til de omspurgte Forhold ad tjenstlig eller privat Vej.
Altsaa endnu en Gang: Jernbanemænd! Va'r jer Tunge og vær tavse! Hold jer det for Øje, at I gennem ubetænksomme Bemærkninger og Fortællinger kan gøre vore brave Tropper i Felten og vort elskede Fædreland uoverskuelig Skade".
- Det har sikkert været Fortilfælde af alvorlig Art, der har dikteret denne kraftige Advarsel.


Jernbane-Bladet marts 1915
De højeste Skatteprocenter betales i Esbjerg (12,5), Hjørring (11,5), Aarhus og Nr.Sundby (11,3), Silkeborg (10,8), Grenaa (10,3) Skive (10,0) og Aalborg (9,8). Den laveste betales i Hillerød (4,7 pCt.).


Jernbane-Bladet marts 1915
I Vamdrup opdagedes det, at det tyske Lokomotivpersonale paa Lokomotivet og Tenderen skjulte store Mængder af Varer (Rismel, Risengryn, Margarine o.s.v.), hvis Udførsel er forbudt; Varerne købtes hos en Købmand i Vamdrup og skulde smugles ud. Denne Trafik, der nu er blevet stoppet, har formentlig foregaaet i længere Tid.


Jernbane-Bladet april 1915
En 20-aarig Pige, Hansine Hansen, blev den 2. ds. om Aftenen overkørt af Toget fra Rudkøbing og henlaa hele Natten hjælpeløs paa Banelinien med frygtelige Kvæstelser. Lokomotivføreren paa første Morgentog opdagede hende, og den stakkels Pige, der var ved fuld Bevidsthed, førtes til Sygehuset.


Jernbane-Bladet april 1915
Jernbaneviadukten over Taffelbays Allé i Hellerup er ret lav, og Kørsel under den med højt Læs har tidligere medført Kvæstelser af uforsigtige Kuske. Den 16. ds. blev en Kusk paa en Flytteomnibus knust mellem Viadukten og Omnibussens Tag, og først ved Aftagning af Hjulene lykkedes det Falcks Redningskorps at frigøre Liget.


Jernbane-Bladet maj 1915
Da Eksprestoget forleden Formiddag ventedes til Frederikshavn, gik en beruset Mand ad Sporet lige mod Toget ved en af Overkørslerne og ænsede ikke, at Ledvogter Poulsens Hustru raabte advarende til ham. I sidste Øjeblik fik den raske Ledvogterkone Manden revet ud af Sporet.


Privatbane-Tidende 15. oktober 1943
Hillerød-Frederiksværk-Banen søger i disse Tider at klare Trafikvanskelighederne med Humør og gode Idéer. Man har saaledes i Kupeerne opslaaet Skilte med følgende Indhold: "Vis Rejsevenlighed og ryk lidt sammen. Der er god Plads til 3 slanke Personer paa hver Bænk. Og vi er jo næsten alle slanke nu!"
Samme Bane har været udsat for stærkt Hærværk i en nylig anskaffet Motorvogn. Dette har ifølge "Aftenbladet" givet Driftsbestyreren Anledning til følgende Opslag i Toiletrummet:
"Dette Toilet var udstyret med Haandklæde, Sæbekop, Haar-, Negle-, Sko- og Klædebørste, og alt forsvandt paa 3 Dage, men vil senere genopstaa.


Dansk Jernbaneblad 31. januar 1940
Kvinder. Paa Sovjet-Ruslands Baner er der i 1939 antaget 132.073 Kvinder, og Kvindernes antal ved disse Baner er dermed steget til 446.950. Paa Jernbaneakademiet uddannes 42 Kvinder, medens 48 gør tjeneste som Lokomotivførere og 3.101 er Lokomotivfyrbødere.


Thisted Amts Avis, tirsdag den 8. februar 1887
Tabt Pibe paa Randers-Hadsund-Banen
Randers-Hadsund Banen har, ligesom visse andre i Nordjylland, langsom Kørsel, hvilket en Indsender til "Aalborg Stiftstidende" bekræfter ved følgende Historie:
En bekjendt Mand fra Egnen stod under Kjørslen paa Platformen paa den bagerste Personvogn og samtalede med andre. Naa, vedkommende Mand stod med en lille Pibe i Munden, et Hostetilfælde kom pludselig over ham, og Bums, der laa Snadden paa Jorden.
Med en ikke ganske almindelig Snarraadighed løb to Ting gennem Vedkommendes Tanke, nemlig først dette, at Piben var for god til at ligge der, og for det andet, at den kunde faaes med det samme ved lidt hurtig Bevægelse.
Resultatet var: en, to, tre, nede paa Jorden, Piben i Haanden, Hurtigløb, op igen, endnu Ild i Snadden - godt gjort.
- Det bemærkes, at der var Stigning paa Banen det Sted - men alligevel".


Thisted Amts Avis, onsdag den 29. september 1886
Paa Vemb-Lemvigbanen, der altid har udmærket sig ved visse Ejendommeligheder, bemærkede en Rejsende i Lørdags, den 25. September 1886, til sin Forbauselse, at ved hver Station stod der en eller flere Piger med indbundet Hoved, og saasnart Toget holdt, nærmede de sig en bestemt 3die Klasses Kupe, bleve lukkede ind og efter en Tids Forløb, fjernede de sig atter. Toget holdt imidlertid roligt og ventede, og da dette oftere gentog sig, forhørte den Rejsende sig om Aarsagen. Han fik da den Besked, at det var en Tandlæge fra Ringkjøbing, som hver Uge foretog en saadan Tur og trak Tænder ud paa Folk fra Egnen, naar de indfandt sig paa Stationen før det paagældende Togs Ankomst."


Thisted Amts Avis, 21. juli 1884
Fra en lille Landstation befordrede Telegrafen forleden følgende Melding til Driftsinspektøren:
"Toget forsinket 30 Minutter. Aarsag: Kjedelen tom. Lokomotivføreren fuld."


Thisted Amts Avis, lørdag den 15, marts 1884
"De danske Statsbaner have i disse Dage faaet tilstillet en Beskrivelse over amerikanske Helvedesmaskiner for eventuelt at kunne kjende dem, hvis de skulde blive forsendte med Jernbanerne".


Thisted Amts Avis, mandag den 24. november 1884
"Da Toget fra Nakskov Tirsdag den 11. November om Aftenen kjørte over Marken foran Skoven ved Ryde Station, overkjørte den ifølge "L-F. Stiftst." et meget stort Eksemplar af en Hjort.
Den blev med sit Gevir hængende paa Maskinen og saaledes ført ind paa Stationen. Den var naturligvis dræbt, men havde iøvrigt ikke lidt nogen større Beskadigelse."


Thisted Amts Avis, tirsdag den 5. maj 1885
Maskinføreren for Iltoget fra Aarhus Kl. 5½ i Lørdags Morges var saa uheldig at falde af Maskinen tæt ved Hinnerup.
Han fik flere Skrammer, men kom dog heldigvis ikke alvorligere tilskade, saa han kom atter op paa Maskinen og førte Toget videre.


Thisted Amts Avis, 2. juni 1882
En Mand fra Næstved, der agtede at tilbringe en del af Pinsen i Hovedstaden, kjøbte Billet til Aftentoget Kl. 6 1ste Pinsedag og leirede sig iflg. "Dagsavisen" meget behagelig i en af de bagerste Waggoners Kupeer ganske alene, hvilket i Forbindelse med den stærke Hede bevirkede, at han snart faldt i en blid søvn.
Ved Roskilde blev imidlertid nogle Waggoner - hvoriblandt den, hvori Manden laa - løsnede fra Toget, for snart efter at fæstes til det fra Kjøbenhavn kommende Masnedsundtog; man kan tænke sig Mandens Forbauselse, da han først vågner ved Konduktørens Udraab: Næstved.
Hans Bønner om at blive expederet til Kjøbenhavn pr. Extratog vare desværre frugtesløse.


Thisted Amtsavis efter Vends. Tid. den 1. februar 1878
En uhyggelig Kjøretur fik i Onsdags endel Jernbanerejsende, der vare med Toget fra Frederikshavn til Hjørring. Mellem Tolne og Sindal begyndte pludselig den Vogn, hvori man befandt sig, at sætte sig afsted i spring som en halt Kat. Nogle Jernstykker slyngedes mod Bunden af Vognen, til stor Forskrækkelse for Passagererne, der derved fik al mulig Udsigt til igjennem et eventuelt Hul i Gulvet at falde ned paa Banen.
Forgjæves søgte man ved høje Raab at henlede Togpersonalets Opmærksomhed paa Skaden og paa, at man om fornødent foretrak at komme af og gaa. Toget fortsatte sin Fart, og da nu endelig den hede Kakkelovn begyndte at falde ned mellem de Rejsende, imødesaa man med Skræk det øieblik, da man paa Farten ville naa Sindal Bro, hvor der var alvorlig Fare for, at Vognen med dens Indhold kunde styrte ned i Aaen. Da mærkede de, der førte Toget, heldigvis Uraad, og det lykkedes at standse Toget lige foran Broen. Vognen var gaaet ud af Sporet. Det ene Hjul var forsvundet, og man fandt kun Stumperne af det langs Linien.


Thisted Amtsavis den 1. marts 1878
Da Toget fra Kjøbenhavn Onsdag Morgen Kl. 9 havde passeret Frederiksberg og var kommet saalangt, at Lokomotivføreren i Svinget kunde se Signalstationen ved Lampevejen, hvor alt var i Orden, blev han strax efter opmærksom paa at Ledvogteren, pensioneret Sergent K.N.Neumann, laa paa Sporet med Hovedet og den ene Arm over den ene Skinne.
Der blev strax givet Kontradamp, hvorved fremkom en stærk Rystelse i Vognene, men Afstanden var for kort til at afværge en Ulykke. Hjulet kløvede Ledvogterens Baghoved og afskar hans ene Arm i skraa Retning over Albuen.
Da der endnu var Liv i den Ulykkelige, blev han ledsaget af en tilkaldt Læge, ført til det nære Hospital hvor han døde faa Minutter efter.


Thisted Amtavis, onsdag den 12. august 1885
En Amerikaner, Robert P. Portner, som foretog en Rejse fra Hamborg til København via Kiel, skrev følgende i et amerikansk Blad: "Rejsen fra Hamborg til Kjøbenhavn over Kiel er just ikke saa overordentlig oplivende. Ved Solnedgang naaede vi Korsør, en lyserød By paa en grøn Baggrund. Forskjellen mellem Tydskernes og de Danskes Udseende fremtræder intetsteds mere iøjnefaldende end paa Jernbanestationerne. Den blaaøjede, runde, hørhaarede, øldrikkende Tydsker med militær Holdning og smuk Uniform har veget Pladsen for den langansigtede, kantede, slet Uniformerede, kognakdrikkende Dansker.
De i Danmark brugelige Jernbanevogne taale ingen Sammenligning med Vognene i Tydskland, medens det hvæsende, gamle Lokomotiv er lavet i Manchester for en Snes Aar siden.
Rejsen mellem Korsør og Kjøbenhavn var kun af liden Interesse, undtagen forsaavidt den gav Lejlighed til at studere den Maade hvorpaa Jernbanekjørslen foregaar i Danmark. Farten var ikke større end en rask Gang.
Der hører flere Konduktører til at føre et Tog i Danmark foruden Bremseren, der sidder ovenpaa Vognen i en Slags fast Jernstol. Hver af dem vimsede lidt om og lod, som om han bestilte noget, og alle fire steg af paa hver Station.
Hver af dem gjorde nogle Bemærkninger til Stationsforstanderen paa hver af stationerne.
Hver af dem aabnede alle Døre til alle Kupeer og lukkede dem igen. En Medrejsende og jeg havde givet en af disse Konduktører, Billetsamlere, eller hvad de nu vare, et Par Kroner for at faa en Kupe for os selv, og vor underkjøbte Vens Hovedbeskæftigelse var derfor at sørge for, at de andre tre ikke lukkede Dørene op til vor Kupe, som de gjorde ved alle de andre.


Thisted Amtsavis den 29. marts 1878
Da Aftentoget fra Korsør i Tirsdags var naaet omtrent til Roskilde, begyndte Lokomotivet at fløjte med en Udholdenhed, som maatte indgyde den Tro, at en alvorlig Fare var paa Færde. Toget kjørte ikke destomindre ind til Stationen paa sædvanlig Maade, men til almindelig Forbauselse fortsatte Maskinen sin Fløjten efter at Toget var standset. Det viste sig nu, at den ikke kunde lade være trods Lokomotivførerens ivrige Forsøg paa at bringe den til Taushed.
Efter ca. 25 Minutters Forsinkelse maatte man stille Maskinen ud og sætte Reservelokomotiv for Toget i Stedet.


Jernbanebladet 1910
Hundekupéen. I "Ekstrabladet" klager en hundevenlig og øjensynlig noget menneskefjendtlig Dame over, at der i Hundekupéerne hyppigt indlades Passagerer uden Hund, og at der til andre Tider stoppes ti Personer, hver med sin Hund, ind i Hundekupéen. De Rejsende maa da sidde med Hunden paa Skødet.
Denne Klage vækker dog sikkert ingen medlidende Følelse. "Hundekupéen" er overordentlig upopulær blandt det store Flertal af Passagererne, der jo ofte har maattet opleve det Tilfælde, at en Dame med sin Hund har Hundekupéen helt for sig selv, beskyttet af Reglementet, medens alle de øvrige tredie Klasses Kupéer har været stuvende fyldte. At en Togfører maaske under saadanne Omstændigheder lukker Passagerer uden Hund ind i Helligdommen, maa snarest kaldes god Konduite.


Jernbanebladet 1910
Pas Dem selv. I "Vort Land" skrives:
Jeg bliver gal i Hovedet, naar et vildfremmed Menneske begynder at konversere mig i en Jernbanekupé.
Lige saa høfligt jeg besvarer et direkte Spørgsmaal, hvis jeg er i Stand dertil, lige saa uhøflig er jeg over for Forsøg paa selskabelig Tilnærmelse fra Personer, der er mig ganske uvedkommende, særlig naar de fra almindelige Flovser om vejret avancerer henimod Bestræbelser for at faa mit Navn at vide og derefter begynder at anstille Krydsforhør over mine Anskuelser og mine Sympatier.
Egentlig talt er man jo ganske værgeløs overfor en saadan Taktløshed. Er en Person beruset eller brutal, kan man tilkalde Konduktøren og forlange Vedkommende udvist, men over for Taktløshed er man henvist til selv at tage Affære.
Det virksomste Middel er ubetinget Tavshed. Lader man Gang efter Gang de indiskrete Spørgsmaal, ubesvarede, skal det gaa underligt til, om den videbegærlige Passager - særlig naar der er Vidner tilstede - ikke ender med at blive flov og derefter lader En i Ro.
Men kunde Direktionen ikke opslaa en Plakat, der foruden Spytning forbød Passagererne at tiltale fremmede Mennesker?


Jernbanebladet 1911
Gustav Wied, der er en stor Paradoxmager (2 X 2 = 5) og Kvindehader ("Børn er lykkelige og Dyr og Kvinder, men vi Mennesker er det ikke") foreslog i en Tale forleden, at der burde indrettes særlige Herrekupeer, hvor "vi mennesker" kunde være i Fred. Han henviste til, at saadanne Herrekupeer fandtes i Italien. Wied havde nemlig forstaaet det signore sole, der staar paa Kupeerne som "Herrekupé", medens det betyder - Damekupé! En lille Forskel.


Jernbanebladet november 1911
En ung Mand, der forleden gærne vilde køre alene med en ung Dame i Toget far Gentofte til København, angav for Konduktøren at være Prins Harald, og blev anvist Plads i en Kronekupé sammen med sin "Gemalinde". Da Toget ankom til København, havde Telegrafen sladret, og "Prinsen" og "Prinsessen" maatte ind paa Stationskontoret, hvor Højheden gik af dem, og hvor Spøgen kostede 5 Kr. i Bøde.


Jernbanebladet december 1912
En kendt københavnsk Fabrikant og Grosserer er fornylig ved Retten bleven idømt en Bøde paa 500 Kr. for at have bestilt Abonnementskort til Kørsel paa Statsbanerne til halv Pris til Brug for sin Søn, uagtet denne var over 18 Aar, og som følge deraf skulde have haft Kort til fuld Pris. Bøden ansattes saa højt, fordi Fabrikanten en Gang tidligere er greben i samme Forseelse og den Gang slap med Betaling af Prisforskellen.


Værksteds-Tidende januar 1941
Dørsikring. S-Togsdørene har hidtil været til at aabne i Siderne baade under Kørslen og ved Stationerne. Mørklægningen har imidlertid vanskeliggjort, at Folk kan orientere sig, og adskillige har derfor fejlagtigt aabnet Døren, der vender fra Udstigningsperronen. For at forebygge dette, er et Hold Elektrikere paa A.V.Remisen (Enghave depotet) beskæftiget med at montere en Lukkemekanisme, ved at indlægge ny Ledning og Trykluftventiler i S-Togene, saaledes at Dørene kun kan aabnes mod den Side af Perronen, hvor Udstigningen finder Sted, og det sker automatisk af det kørende Personale.


Jernbanebladet december 1911
En ihærdig Kufferttyv, der har bedrøvet mange Rejsende paa den gamle Hovedbanegaard, fik forleden sin Dom, et Aars Forbedringshusarbejde. Han "arbejdede" paa de Maade, at han gik ind i Ventesalen med en tom Kuffert, satte den ved Siden af de øvrige, fyldte Kufferter og tog et Øjeblik efter en af disse i Stedet.


MOTOR 5. juli 1919
Luksusbenzin. En Rejsende, der forleden kom til København med en Dunk Benzin i Kupeen, blev ved Ankomsten til Hovedbanegaarden afkrævet en Mulkt paa 60 Kr. for Overtrædelse af Baneloven, der forbyder at tage brandfarlige Vædsker med i Kupeen.


Jernbanebladet april 1912
1. April 1912 inddroges DSB-Personalets mangeaarige Ret til fri Forsendelse af Levnedsmidler og Brændsel til eget brug.


Jernbanebladet januar 1916
Under Julestormen skete det mærkelige Uheld i et tog til Grenaa, at Stormen rev Lokomotivets Lygte op af Holderen og slyngede den gennem Udkigsruden ind paa Førerpladsen, hvor Glassplinterne saarede Lokomotivføreren ret alvorligt.


MOTOR den 8. december 1927
Fordvognen paa Skinner. Statsbanernes sidste Nyerhvervelse er en Ford-Vogn paa Jernbanehjul, som skal anvendes af de overordnede Embedsmænd til Inspektionsrejser.
Forleden foretog Forden sin første Tur fra Fredericia nordpaa.
Den vakte stor Opsigt i Landskabet.


Dansk Privatbaneblad 25. marts 1904
En Automobil paa Skinner. Et flot lille Køretøj susede forleden ind paa Faaborg Jernbanestation. Det var i F "Faab Flkt" Sydfynske Jernbaners ny Motor-Dræsine, en Oldsmobile (Automobil med lydløs Gang paa Jernbanehjul), et moderne Befordringsmiddel, hvormed Turen fra Odense til Faaborg skal kunne gøres paa en Times Tid.


Dansk Jernbaneblad 24. november 1908
Dødens hule kalder Skive Folkeblad stationsforstanderboligen i Vinderup og endvidere anføres, at under de tre sidste forstandere, der har haft stationen, er ikke mindre end 6 mennesker døde i stationsbygningens soveværelse, fire af kræft, et af lungetuberkulose og et af en hjertesygdom. Ingen af de afdøde fejlede noget, før de flyttede ind. Lejligheden er meget lille, og ovennævnte værelse er det eneste, der kan benyttes til sovekammer.
En læge har erklæret, at det er meget sundhedsfarligt at flytte ind i lejligheden, hvor der er en væmmelig stank.
- - - - - - -
Vi gengiver denne meddelelse med alt forbehold.


Dansk Jernbaneblad 1. august 1911
Træd af! Da et Tog forleden holdt udenfor Nyborg, steg en af Hærens Auditører ud af Toget, hvorfor en tjenstgørende Togbetjent gjorde ham opmærksom paa, at dette var forbudt. Auditøren tilkendegav imidlertid Togbetjenten, at det lod han sig ikke sige, hvorpaa han paa militærisk Vis gentagne Gange befalede: "Træd af". Ifølge Odense-Bladene har Auditøren senere været nødsaget til at ordne Sagen med en Bøde til Politikassen for Overtrædelse af Politireglementet.


Dansk Jernbaneblad 16. april 1912
Bortløben Kat. Herning Stations Pakhuskat er kommen bort, formodentlig i en Pakvogn.
Paa Forespørgsel om Katten er funden, svarer Skern Station:

Hver en Pakvogn østerfra
her er gennemrodet
af at lede ere vi
kuldrede i Ho'det.
Hernings Kat den fandtes ej,
kedeligt den løb sin Vej,
thi nu til en Killing
gaar der vel en Skilling
Naa, hvad - det er jo kun en Bod,
Straf fordi De Katten
ordentlig ej vogte lod,
saa den løb bort om Natten.


Dansk Jernbaneblad 16. september 1912
Indbrudstyverierne. "Det lange Brækjærn", som brød ind og Stjal paa adskillige Stationer, har faaet sin Dom, lydende paa 4 Aars Forbedringshus; hans 2 Hjælpere fik henholdsvis 2½ og 1½ Aars Forbedringshus, og hans Moder og 2 Søstre 30-40 Dages simpelt Fængsel. Denne Tyvebande skal endvidere tilbagebetale "Udbyttet", som er opgjort saaledes: Statsbanerne 2.268 Kr., Postvæsenet 852 Kr. og Vedbækbanen 48 Kr.

(til sammenligning tjente en faglært arbejder ca. 60 øre i timen og en enkeltbillet København - Roskilde på III. klasse kostede 90 øre)

En Dom. En Smedesvend fra Kolding-Egnen fik forleden en Dom paa 4 Ugers Fængsel paa sædvanlig Fangekost for at have forulempet en Togbetjent under dennes Tjeneste. Smeden havde under kørselen imellem Bramminge og Gørding slaaet ud af Vinduet efter Togbetjenten, som om han havde til Hensigt at støde ham ned fra Trinbrædtet.


Dansk Jernbaneblad 16. september 1912
Drastisk Skrivemaade. I et af de sidste Numre af det udbredte svenske Jernbaneblad "Signalen" aftryktes nedenstaaende ældre Artikkel, som i sin Tid vakte en Del Opsigt. Bladet trøster sig med, at Tonen ved Banerne nu er blevet adskilligt bedre, end den var i 1901.

"Nedenstaaende, som taler tilstrækkeligt for sig selv, er en nøjagtig Afskrift af en til Stationspersonalet i Lund udfærdiget og i dets Ordrebøger indført "Dagsorden":
Saasom det turde være Eder bekendt, at der af Publikum ofte føres Klage over, at de saakaldte Avisdrenge ved Togene opføre et bedøvende Spetakkel paa Perronen, dels ved at hyle som skabede Hunde og dels ved at brøle som syge Høveder, opfordres De til at være mig behjælpelig med at sætte en Stopper for denne Uskik.
Naar ikke straks mundtligt Paabud har den forønskede Virkning, skal Drengene enten tørres langsomt om Munden med en i tyk Tjære dyppet blød Pensel, eller ogsaa nappes i Nakken og rulles, efter Omstændighederne mere eller mindre kraftigt, indtil de ophører med at give Hals.
Lund den 27/9-1901
R.Klinchowstrøm
Stationsforstander"


Dansk Jernbaneblad 16. juli 1919
Ikke flere Drankere. Ved Afholdsforeningens Aarsmøde blev det oplyst om Redningsarbejdet, at dette paa det nærmeste nu er indstillet, fordi der ikke findes flere Drankere. Det vil vække Glæde blandt de mange Afholdsmænd indenfor Banerne.

Man undrer sig måske lidt, men en mere udtømmende forklaring findes i Dansk Jernbaneblad 19. januar 1921:

Tilbagegang i Afholdsagitationen. I Anledning af, at Snapsen nu er saa dyr, at den kun er for Millionærer og Murarbejdsmænd, udsender de lokale Afholdsforeninger ikke nogen Aarsberetning, men man maa nøjes med Medlemsbladet.
En Mængde Lokalforeninger rundt omkring i Landet er i Stagnation, Tilbagegang eller Opløsning. I Ølstykke har man nedlagt Arbejdet, og flere Steder, hvor der har været planlagt Møder, er disse opgivne af Mangel paa Tilslutning. I flere nordsjællandske Byer har man opgivet Arbejdet og indstillet al Agitation.
Det er jo i Grunden glædeligt, at man er kommet saa vidt. Thi som et af Bladene meget rigtig bemærker, hvad Glæde er der ved at tordne mod Snapsen, naar man Maaneder igennem ikke ser en Snaps.


Dansk Jernbaneblad 22. oktober 1919
Stationskatten. I et svensk Jernbaneblad finder vi følgende Anekdote:
"En Inspektør, som nylig undersøgte Regnskaberne paa en dansk Jernbanestation, fandt i Stationens Bøger følgende Post:
- Kød til Katten, som skal æde Stationsrotterne, 1 Kr. 50 Øre.

Embedsmanden tilføjede hertil:
- Hvis Katten æder Rotterne, behøver den ikke at faa Kød, og æder den ikke Rotterne, behøves ingen Kat!"


Dansk Jernbaneblad 1. april 1921
Tyverier paa Fredericia Banegaard. En Ejendommelig Art Tyverier har i den senere Tid fundet Sted paa Fredericia Banegaard, idet nogle Tyve med utrolig Frækhed har overklippet Hanken paa flere af de rejsendes Haandtasker og derpaa fjernet sig saa hurtigt, at de bestjaalne intet har mærket, før de stod med Hanken tilbage.


Dansk Jernbaneblad 20. juli 1921
En Elev P.A.Nielsen i Københavns Personbanegaards Billetkontor (Kystbanetogene) har i Fredags Aftes, lige før det sidste Klampenborgtogs Afgang, arrangeret en hel lille Jernbane-Røverfilm efter bedste amerikansk Mønster. Der hørtes paa den Tid pludselig høje Raab fra en anden Elev, og da Folk og Politi kom til, fortalte han, at hans Kollega i Billetkontoret var blevet overfaldet, og det viste sig da ogsaa, at Elev Nielsen inde i Kontoret var bundet med Sejlgarn paa Hænderne og med Lommetørklæder for Øjnene og i Munden. Pengekassen, der indeholdt ca. 3.000 Kr., var brækket op ved Hjælp af en Skruetrækker, og Pengene naturligvis borte. De to unge Mennesker kom paa Politistationen, og her tilstod Elev Nielsen i at Overfaldet paa ham var arrangeret i Forening med en Mand og en Kvinde, der var forsvundne. Den anden Elev kendte intet hertil.


Dansk Jernbaneblad 6. september 1921
Fluerne. En Frøken X i "Socialdemokraten" klager over, at det skaarne Smørrebrød paa Roskilde Banegaard staar utildækket for Fluerne. Frøkenen bemærker, at hun ikke holder af Smørrebrød "dobbelt belagt".


Dansk Jernbaneblad 1. februar 1922
Afskediget Trafikelev Nielsen fra Røveriet på Hovedbanegaarden er idømt 18 Maaneders Forbedringshusarbejde.


Dansk Jernbaneblad 1. februar 1922
En Dom! Overretssagfører Zoega Nielsen, Hillerød, der har kørt paa et ugyldigt Abonnementskort mellem Hillerød og København og tvungen sin Hustru til at køre paa Perronbillet, er idømt 60 dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost, og til at have sin Sagførerbestalling forbrudt. Endelig er han dømt til at betale Statsbanerne 500 Kr. i Erstatning, samt at udrede 100 Kr. i Salær til sin Defensor.


Dansk Jernbaneblad 1. august 1923
En Lærkerede mellem Skinner. Ude paa "den lave Bane" paa det under Østerbro St. henhørende Jernbaneterræn mellem Nordre Frihavnsgade og Aarhusgade har Jernbanepersonalet i nogen Tid daglig aflagt Besøg ved en Lærkerede, som er anbragt nede mellem en skinne og den parallelt dermed løbende Tvangsskinne i et Forbindelsesspor fra Togvejen ind til det saakaldte Gitterspor. Reden indeholder 3 levende Lærkeunger, som lige nu har faaet Øjne. Lærkemor fjerner sig lidt fra Reden hver Gang, der rangeres over denne, men er - det fremgaar af alt - fuldt ud klar over, at ingen nærer onde Hensigter mod dens Hjem.
Man frygter kun for, at Ungerne skal blive for nysgerrige snart og stikke Hovederne op, naar Vognenes Hjulflader gaar over Reden - thi saa bliver selv det "tilladelige Hjultryk" for stort for dem. Men foreløbig lever de!


Dansk Jernbaneblad 22. august 1923
90 Aar. Enkefru Louise Nielsen, der i mange Aar bestyrede Bursø Holdeplads paa den lollandske Jernbane fyldte i mandags 90 Aar.
Den gamle Dame, der paa Etatsraad Tietgens Anbefaling i 1874 blev ansat som Stationsholderske paa Bursø, bestyrede denne Holdeplads, til hvilken der var knyttet ret store Postforretninger, med megen Dygtighed og Indsigt i over 40 Aar. Fru Nielsen trak sig først tilbage fra sin Gerning, da hun var 81 Aar, og hun vandt megen Anerkendelse baade blandt Banens Publikum og Banens Personale for sin lange, smukke Virksomhed i Jernbanens Tjeneste.
Det kan noteres som en Sjeldenhed, at Fruen i sine mange Tjenesteaar ikke havde en eneste Sygedag.


Dansk Jernbaneblad 3. februar 1926
Kalorius. En Grosserer blev for nogen Tid siden tiltalt for Fornærmelser mod en Bestillingsmand i Funktion, fordi han paa Masnedø-Færgen havde omtalt en Matros, som vilde forhindre ham i at gaa op i en afspærret Sovevogn, som en "Kalorius". Der har i den Anledning været afholdt Forhør ved Retten i Nykjøbing F. og i Kjøbenhavn, og Statsadvokaten har nu bestemt, at Sagen for hans Vedkommende kan afsluttes med en Bøde paa 50 Kr. I et Byretsmøde forleden Dag gik Grossereren ind paa at betale Bøden, men han vil nu føre Klage over Matrosen.


Dansk Jernbaneblad 15. februar 1928
Ogsaa en Form for Spioneri. Ved Udlæsning af Rejsegods paa Warschawa Hovedbanegaard for nogen Tid siden hørte Personalet en sagte Stønnen fra en stor Prøvekuffert. Man anede en Forbrydelse, fik Kufferten aabnet og fandt en af Transporten medtaget, men i øvrigt uskadt ung Dame, der ved den nærmere Undersøgelse viste sig at være den handelsrejsendes Hustru. Hun havde næret Mistanke om sin Mands Troskab under Rejserne og derfor faaet den Ide at følge med gemt i en Kuffert for eventuelt at kunne gribe ham paa fersk Gerning.


Dansk Jernbaneblad 14. april 1926
Paaskønnelse. Den 22. Februar udførte Togfører Ahlgreen, Aarhus, paa Stationen i Ryomgaard en modig og livsfarlig Handling. En Dame, der vilde springe paa Toget, snublede og blev hængende paa Bufferne mellem to Vogne. Ahlgreen saa den farlige Situation og sprang paa Toget, hvor han staaende med et Ben paa hver Vogns Trinbrædt holdt Damen fast med begge Hænder. Da det var umuligt for ham af faa Toget standset, kastede han sig, medens han stadig holdt fast i Damen, bagover ned paa Jorden, uden at hverken han eller Damen kom noget til, og indhentede derefter Toget. Generaldirektoratet har nu udtrykt sin Paaskønnelse af den modige Handling og har udbetalt Ahlgreen


Privatbane-Tidende 1. juni 1910
I lægeboligen i Ruds Vedby indfandt der sig forleden en patient, som ville have en rigtig ondartet tand trukket. Lægen skulle imidlertid rejse og var lige gået hjemmefra; men da patienten hørte, at lægen sikkert endnu var på jernbanestationen, bad han ifølge "Sorø Amtstidende" doktorens frue udlevere sig lægens tang og med denne i lommen styred han sine fjed mod jernbanestationen, hvor han straks fik lægen i tale.
Kort og godt bad patienten lægen om at udføre tandudtrækningen der på stedet. "Aldeles umuligt", forsikrede lægen, men patienten gav ikke tabt, han havde jo tangen med, og lægen gik til sidst ind på forslaget. Patienten placerede sig på en bænk i 3. kl. ventesal, tangen kom i brug, og tanden måtte ud. I næste øjeblik bruste toget ind for stationsbygningen, og lægen ilede ud og kunne genoptage sin rejse.


Jernbanebladet november 1911
En ung Mand, der forleden gærne vilde køre alene med en ung Dame i Toget fra Gentofte til København, angav for Konduktøren at være Prins Harald, og blev anvist Plads i en Kronekupé sammen med sin "Gemalinde". Da Toget ankom til København, havde Telegrafen sladret, og "Prinsen" og "Prinsessen" maatte ind paa Stationskontoret, hvor Højheden gik af dem, og hvor Spøgen kostede 5 Kr. i Bøde.


Jernbanebladet november 1911
En beruset Soldat, der skulde fra Holte til København den 18. ds. om Aftenen, lavede stort Spektakel og svang sin Sabel, saa at man maatte sætte ham ind i en Kupé for sig selv. Ved Ankomsten til København skulde han afleveres til Københavns Politi. Paa Vejen maa Soldaten være kommen til Besindelse over Følgerne af sin Optræden, er sprunget af mellem Nørrebro Station og Bülowsvej og sluppet godt fra Springet. Det Mandskab, der paa Dræsine kort efter udsendtes fra Hovedbanegaarden, fandt ham i hvert Fald ikke.


FDM's medlemsblad MOTOR 10. november 1923
(Her er rent undtagelsesvis en lille sandfærdig historie fra ikke jernbanens, men automobilets ungdom, hvor man benyttede nummerplader med lave numre).

"Nu er Hunden altsaa død" Hotelejer Christensen, Nykøbing F, Hvis Telefonnummer er 154, havde nær faaet et alvorligt Tilfælde i Torsdags. Telefonen kimede, og en ukendt Kvinderøst hørtes i den anden Ende af Traaden:
- Nu er Hunden altsaa død.
- Hvilken Hund, spurgte Hotelejeren.
- Den, som De kørte over med Deres Bil . . . .
- Jeg har ingen Hund kørt over.
- Jo, De har.
- Nej, jeg har ikke . . . . .
- Er det ikke Nr. 154?
- Jo, svarer Hotelejeren.
- Jamen, saa er det ogsaa Dem, for det Nummer stod paa Automobilet!
Tableau!
Konen havde set Bilens Nummer og derefter slaaet op paa Nummeret i Telefonhaandbogen!

Synes du om artiklen?
Del den!
Næste artikel:
Jernbanehumør

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak