Jernbaneartikler på Jernbanen.dk

Assens Sukkerfabrik
Af: Tommy Nilsson
Synes du om artiklen?
Del den!



I 1883-84 opførtes Assens Sukkerfabrik af A/S De danske Sukkerfabrikker. Fabrikken bestod af selve centralfabrikken i Assens samt tre saftstationer i Salbrovad (nedlagt 1952), Haarby (nedlagt 1921) og Uglebjerg (nedlagt 1912). I 1899 åbnedes endvidere en saftstation i Kolding. I forbindelse med saftstationerne anlagdes der i alt 36 km rørledning, hvori den sukkerholdige roesaft blev pumpet fra saftstationerne til centralfabrikken i Assens. Fra Kolding til Assens sejlede en særligt indrettet tankdamper.
I 1884 blev statsbanen Tommerup-Assens indviet og allerede i Assens Sukkerfabriks første kampagne, der begyndte den 7. oktober 1884 blev omkring halvdelen af de over 25.000 tons roer leveret til fabrikken pr. jernbane - resten kom med hestevogn. I de første mange år blev al det færdige sukker udskibet via Assens havn.

Assens Sukkerfabrik 1910

På Lolland havde De danske Sukkerfabrikker erfaret, at bøndernes interesse for at dyrke roer steg i takt med udbygningen af smalsporede roebaner. Det blev derfor i 1910 besluttet, at Assens Sukkerfabrik også skulle have et net af 700 mm roebaner og snart bredte sporene sig mod både nord, øst og syd. Anlægsudgifterne blev væsentligt højere pr. kilometer i forhold til de lollandske baner på grund af det kuperede terræn på Vestfyn. På Lolland kunne man køre med op til 30 læssede roevogne pr tog mens grænsen på Fyn var 18 vogne. Til at varetage driften på det nye roebanenet indkøbtes seks ens 4-koblede tenderlokomotiver fra Henschel i Tyskland samt 373 vogne. En nordbane blev lagt til saftstationen i Uglebjerg og en sydbane til saftstationen i Haarby. Saftstationen i Salbrovad fik en separat bane nordpå, der aldrig blev sat i forbindelse med det øvrige net.

Assens Sukkerfabrik 1940

I 1922 var spornettet udbygget til 68 kilometer hovedspor foruden utallige sidespor og i kampagnen var 7 lokomotiver og 400 vogne i drift. Dette år indkøbtes yderligere to 4-koblede tendermaskiner; dennegang fra Borsig i Berlin. I 1923 blev færgen mellem Årøsund og Assens forsynet med meterspor og kunne på denne måde fragte metersporede roevogne fra Haderslev Amts Jernbaner til fabrikken i Assens. Denne trafik ophørte i 1951. Op gennem 1930´erne og 40´erne udførtes mindre forbedringer på såvel fabrikken, spornettet og det rullende materiel. I 1948 kunne et nyt vogntippeanlæg ibrugtages på fabrikken og herefter blev samtlige vogne tømt ved tipning. Saftstationen i Salbrovad med tilhørende banenet blev nedlagt i 1952 og det rullende materiel overført til Assens Sukkerfabrik. Op gennem 1950´erne overtog lastbiler og traktorer mere og mere af transporterne og der var ligeledes hyppige sammenstød mellem biler og tog. Alle lokomotiver blev derfor forsynet med gule skråstriber samt rød/hvid advarselstrekant. Tiden var dog løbet fra roebanerne og efter kampagnen i 1960 blev alle roebaner nedlagt. Assens Sukkerfabrik fortsatte dog produktionen helt frem til og med roekampagnen i 2006, hvorefter Danisco valgte at koncentrere sukkerproduktionen i Nykøbing Falster og Nakskov.

Assens Sukkerfabrik 1956

Assens Sukkerfabrik 2018



Lokomotiver
DdS AS 1
DdS AS 1

Henschel 1910
DdS AS 2
DdS AS 2

Henschel 1910
DdS AS 3
DdS AS 3

Henschel 1910
DdS AS 4
DdS AS 4

Henschel 1910
DdS AS 5
DdS AS 5

Henschel 1910
DdS AS 6
DdS AS 6

Henschel 1910
DdS AS 7
DdS AS 7

Henschel 1921
DdS AS 8
DdS AS 8

Borsig 1922
DdS AS 9
DdS AS 9

Borsig 1922
DdS AS 1
DdS AS 1

Pedershåb 1944

Synes du om artiklen?
Del den!
Næste artikel:
Gørlev Sukkerfabrik
Nørre Smedeby skærvefabrik A/S
Nørre Smedeby skærvefabrik A/S

Her er historien om aktieselskabet Stenbrud & Skærvefabrik Nørre Smedeby med firmaets aktiviteter i både Smedeby og Fladbjerg. Skærvefabrikken ejede gennem tiden adskillige både damp- og motorlokomotiver i såvel smalsporede som normalsporede udgaver.

Læs mere
Indsend billeder
DSB MY 1114

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak