Gørlev Sukkerfabrik

Jernbaneartikler på Jernbanen.dk

Gørlev Sukkerfabrik

Af: Tommy Nilsson

Synes du om artiklen?
Del den!

I 1911 stiftede en kreds af sjællandske landmænd Sukkerfabrikken Vestsjælland A/S. En stor fabrik blev opført tæt på Gørlev station på DSB strækningen Slagelse-Værslev og en rørledning til at pumpe vand fra Tissø blev etableret. Det tyske firma F. Schichau i Elbing leverede den maskinelle udrustning til fabrikken og der blev lavet aftaler med roedyrkere på hele Vestsjælland.

Et net af 700 mm roebaner blev etableret allerede ved fabrikkens åbning. En sydbane til Falkensten syd for Slagelse og en nordbane til godset Lerchenborg ved Kalundborg. Senere fulgte yderligere strækninger. I 1921 købte fabrikken den private Mullerup havn og etablerede et kraftigt spor mellem havnen og fabrikken i Gørlev. Havnen anvendtes som udskibningshavn for sukker og melasse samt som importhavn for kul og kalk samt andet til brug for fabrikken. Det samlede roebanenet kom til at bestå af 87 kilometer hovedspor og over 100 kilometer side- og læssespor. Som trækkraft indkøbtes fem D-koblede tenderlokomotiver fra Arnold Jung Lokomotivfabrik GmbH i Tyskland samt et enkelt D-koblet tenderlokomotiv fra Orenstein & Koppel ligeledes i Tyskland. Dette sidste lokomotiv var noget kraftigere end de øvrige og beregnet til drift på sydbanen, der havde de største stigninger. Endvidere blev der anskaffet 460 åbne roevogne samt 10 lukkede sukkervogne.

Starten blev temmelig kaotisk med forsinkelser og uheld, og produktionen kom først i gang i december 1912. Vandledningen fra Tissø frostsprængte, roerne var frosne, Gørlev station var blokeret af godsvogne ligesom fyldte godsvogne afventede på alle stationer i omegnen. Den første kampagne strakte sig helt frem til april 1913 og man fik kun udnyttet 50% af fabrikkens kapacitet.
Fabrikken producerede råsukker til eksport men leverede snart også råsukker til Københavns Sukkerraffinaderi A/S på Christianshavn ligesom man påbegyndte produktion af puddersukker. Op gennem 1920´erne blev økonomien dårligere og dårligere; blands andet fordi egnens landmænd hellere ville dyrke korn end roer. I 1933 måtte man kaste håndklædet i ringen og Handelsbanken, der i princippet var eneejer, solgte fabrikken for 3,9 millioner kroner til De danske Sukkerfabrikker (DdS). Overtagelsen fandt sted den 1. februar 1934, hvor fabrikken samtidig blev omdøbt til Gørlev Sukkerfabrik.

De danske Sukkerfabrikker fik fabrikken på fode igen og i 1948 var produktionen dobbelt så stor som ved åbningen i 1912. Dette år producerede man blandt andet 30.000 sække med industrisukker og 300.000 sække med melis. I 1952 var Gørlev Sukkerfabrik Danmarks største med 800 medarbejdere og over 4.500 tilknyttede roedyrkere heraf en del i Jylland. De jyske roer blev sejlet i pramme til Mullerup havn, hvorfra de med roetog blev kørt til fabrikken.

Fabrikken udbyggedes løbende og i 1957 blev fabrikkens nye vartegn indviet i form af to gigantiske siloer, der hver kunne rumme 17.000 tons melis og som stadig kan ses på lang afstand. I 1960 blev der bygget et nyt tippeanlæg til lastbiler og al transporter overgik nu til lastbil. Roebanenettet blev nedlagt og en del af det rullende materiel blev overført til andre sukkerfabrikker. På fabriksområdet blev en del af smalsporsnettet fortsat anvendt til omkring 1975. Gørlev Sukkerfabrik havde også gennem tiden et antal normalsporede lokomotiver til rangering til og fra Gørlev station. Takket været rationaliserede og automatiserede arbejdsgange blev kampagnen i 1967 den største i fabrikkens historie. I 1993 skiftede fabrikken navn til Danisco Sugar - Dansukker Gørlev men produktionen blev indstillet i 2000.