DSB Litra A
DSB Litra A
129 - 159

(Retur til oversigt)

Da man til den jysk-fynske jernbanedrift i 1880erne anskaffede 31 persontogslokomotiver skete det i en periode, hvor store organisatoriske omvæltninger fandt sted hos det Sjællandske Jernbaneselskab og de statsejede baner i Jylland og på Fyn. Dette mundede i 1885 ud i dannelsen af DSB, men først i 1892 besluttede man at sammenlægge de to maskinafdelinger fra det tidligere Sjællandske Jernbaneselskab (SJS) og JFJ, som havde drevet banerne i Jylland og på Fyn. Læs mere om A-maskinerne før 1893 her.

Nye udfordringer
A-maskinernes primære arbejdsområde var strækningerne mellem Strib og Nyborg samt Vamdrup-Århus-Aalborg-Frederikshavn, men i begyndelsen af 1890erne kunne man også se lokomotiverne øst for Storebælt. Efter sammenlægningen af de to maskinafdelinger i 1892 blev A 156-159 i dagene omkring den 1. november 1892 overflyttet til Sjælland og først i foråret 1894 vendte de tilbage til Jylland. På Sjælland kørte de fire lokomotiver med tog fra København til henholdsvis Helsingør, Kalundborg, Korsør og Masnedø. Omkring 1894 kunne man også se en A-maskine på Falster. Det var A 149, som var udlånt af maskindepotet i Århus, således at man kunne se om A-maskinerne egnede sig til strækningen mellem Gedser og færgehavnen i Orehoved. Forsøget faldt ikke ud til A-maskinernes fordel, da det i stedet blev lokomotiver som Litra S, Fs og Es, der kom til at køre på Falster.

Den 1. juni 1893 så stationeringen af A-maskinerne således ud:

Maskindepotet i Nyborg:
Havde A 129-142 stationeret, hvor de 11 var i fast tur på strækningen Nyborg-Strib, mens de tre øvrige A-maskiner var i reserve eller på værksted.

Maskindepotet i Århus:
Havde A 143-155 stationeret, hvoraf 9 af dem var i fast tur på strækningen Vamdrup-Århus-Aalborg. Herudover var to i reserve, mens de to resterende maskiner enten var i reserve eller på værksted.

Maskindepotet i København:
Havde A 156-159 stationeret til brug i tog på de sjællandske hovedstrækninger.

Få år efter havde billedet dog ændret sig radikalt, idet der i 1897 ikke befandt sig nogle A-maskiner stationeret på Sjælland eller Fyn. Derimod havde Fredericia fem maskiner i fast tur, mens Århus havde syv. Alle de øvrige A-lokomotiver var i reserve. I 1898 ændredes situationen igen, idet A 129-134 nu var i Struer, hvoraf to af dem var i fast tur på strækningen mellem Struer og Langå. Langå fik først stationeret A-maskiner i 1902, hvor byen blev tildelt fem maskiner til fast tur. I 1902 fandt man også A-maskiner stationeret i Esbjerg, hvor der var 10 lokomotiver i fast tur. Som det ses blev lokomotiverne omkring århundredeskiftet fortrængt fra deres oprindelige arbejdsområde, nemlig hovedstrækningerne. Det skyldtes, at man nu havde fået ombygget hovedbanerne, således at de nu kunne tåle en større belastning end tidligere. Derfor kunne man omkring år 1900 se lokomotiverne foran tog på strækningen Viborg-Aalestrup, ligesom man fra 1909 kunne se Litra A på Djursland, hvor de kørte på strækningerne Århus-Grenaa og Randers-Ryomgård. Dertil kom, at de nu også blev benyttet i arbejdstog ved anlæggelsen af nye banestrækninger eller ved vedligeholdelsen af allerede eksisterende strækninger.

Omkring århundredeskiftet hændte det, at lokomotivpersonalet havde lange arbejdsdage. Det gjorde sig også gældende for personalet i A-maskineturen i Århus, der mødte på arbejde klokken 04:00. Klokken 05:01 var der så afgang med toget til Frederikshavn. Efter planen skulle toget ankomme hertil kl. 11:11, hvorefter der rangeredes ned på havnen til Göteborg-færgen og bagefter returneredes til stationen for kultagning og vandpåfyldning med mere. Herefter var der pause til kl. 17:30, hvor man atter skulle ned til færgen. Kl. 18:45 var der afgang fra Frederikshavn med et af datidens hurtige tog med ankomst til Århus kl. 23:17. Først over midnat havde lokomotivføreren og fyrbøderen fri.

I begyndelsen af 1900-tallet kunne man en kort overgang se samtlige A-maskiner stationeret i 2. Kreds (Struer-kredsen - efter 1904 kaldet 4. Kreds), men det varede dog ikke længe førend de igen kunne findes uden for denne kreds. Således var det kun A 129-140, der var stationeret i Struer-kredsen ved udgangen af 1905. Nedgangen i A-maskiner i Struer-kredsen skyldtes ikke mindst ændringen i kredsfordelingen, hvorved Esbjerg - og de her stationerede A-maskiner - nu kom til at høre under 2. Kreds (Fredericia-kredsen).

Alvorligt var det dog, da A 154 nogle år tidligere - i 1901 - kørte ud over drejeskiven og gennem stopbommen i Fredericia, hvorved den endte ude på Gothersgade. Det var i øvrigt samme lokomotiv, der sammen med K 505, fremførte Tog 1029, der forulykkede ved Bramminge i juli 1913. Nogle dage inden Brammingeulykken indtraf var A 154 blevet overflyttet fra Esbjerg til Fredericia. Den 26. juli 1913 var lokomotivet blevet indsat i eksprestoget til Esbjerg, som forspandslokomotiv, da toget denne dag var ekstra stort. Ved Bramminge afsporedes toget imidlertid og 15 passagerer blev dræbt og mange kvæstet. Læs mere om Brammingeulykken her.

I begyndelsen af 1900-tallet kom A 135 sammen med B 22 ud for et uheld i Skive. Den 22. december 1906 var de to maskiner i sammenkoblet tilstand under indrangering til Skive station, der dengang var en reboussementstation, men på grund af de fedtede skinner kunne lokomotiverne ikke bremse på blindsporet. Det endte derfor med at de kørte ind i stopbommen for enden af sporet. Personalet på lokomotiverne blev dræbt ved ulykken og begge damplokomotiver væltede delvist. B 22 var så skadet, at man valgte at udrangere den.

Som tidligere nævnt fik maskinerne omkring år 1900 nye arbejdsopgaver, således at man fra 1897 og helt frem til 1923 kunne se A-lokomotiverne med tog på strækningen mellem Langå og Struer, ligesom flere andre sidebaner fik glæde af de tidligere hurtigtogslokomotiver. Også Djurslandsbanerne fik glæde af lokomotiverne og i sommeren 1913 var der syv A-maskiner stationeret ved Århus Østbanegård (nuv. Østbanetorvet) til kørsel på Grenaabanen. Her så tur 63 således ud:

Løb 1: Tog 1071 Østbanegården-Grenaa + Tog 1074 Grenaa-Østbanegården.
Løb 2: Hverdage: Tog 1073 Østbanegården-Grenaa + Tog 1076 Grenaa-Østbanegården.
Søndage: Tog 1073 Østbanegården-Grenaa + Tog 1086 Grenaa-Østbanegården.
Løb 3: Hverdage: Tog 1075 Østbanegården-Grenaa + Tog 1078 Grenaa-Østbanegården.
Søndage: Tog 1073 Østbanegården-Grenaa + Tog 1086 Grenaa-Østbanegården + Tog 1085 Østbanegården-Grenaa.
Løb 4: Mandag: Tog 1072 Grenaa-Østbangården (forspand) + Tog 1079 Østbanegården-Grenaa.
Tirs-Søn: Tog 1079 Østbanegården-Grenaa.
Løb 5: Tog 1072 Grenaa-Østbanegården + Tog 1077 Østbanegården-Grenaa.
Løb 6: Tog 1070 Grenaa-Østbanegården + reserve efter ordre.
Løb 7: Udvask-fri

Hver 8. dag ombyttedes Løb 1 og 2.

Som det ses var A-maskinerne travlt beskæftiget på strækningen mellem Århus Østbanegård og Grenaa, ligesom de fra 1914 også kom til at køre på den nye statsbanestrækning mellem Vejle og Herning. Oprindeligt var delstrækningen mellem Vejle og Give anlagt som privatbane, men da Statsbanerne den 1. januar 1914 indviede Give-Herning overtog man samtidigt den tidligere privatbane. Fra starten blev A-maskinerne indsat i persontog, mens godstrafikken blev varetaget af G-maskinerne. At A-maskinerne næsten ikke havde nogen betydning for hovedstrækningerne mere ses blandt andet af, at der i sommeren 1916 kun var stationeret en A-maskine i Nyborg i fast tur.

Litra A i 1920erne
I begyndelsen af 1920erne kørte en del af A-maskinerne stadig på banen mellem Århus og Grenaa samt Randers-Ryomgård. Således havde man ved Århus Østbanegård i vinteren 1920 stationeret fire A-lokomotiver til drift på Grenaabanen, mens man ved maskindepotet i Randers havde tre A-maskiner. Dog havde man i vinteren 1920 et enkelt togpar på Grenaabanen fremført af en K-maskine. Maskinløbene på Djursland i vinteren 1920 så således ud:

Maskindepotet ved Århus Østbanegård
1 K-maskine: Tog 1071 Østbanegården-Grenaa + Tog 1076 Grenaa-Østbanegården.

4 A-maskiner:
Løb 1: Tog 1073 Østbanegården-Grenaa + Tog 1076 Grenaa-Østbanegården.
Løb 2: Udvask hver 3. gang + Tog 1079 Østbanegården-Grenaa.
Løb 3: Tog 1072 Grenaa-Østbanegården + Tog 1077 Østbanegården-Grenaa.
Løb 4: Tog 1070 Grenaa-Østbanegården.

Maskindepotet i Randers
Tur 19:
Løb 1: Tog 1090 Randers-Ryomgård + Reserve kl. 06:25-08:20 + Tog 1093 Ryomgård-Randers + Tog 1096 Randers-Ryomgård + Reserve kl. 17:00-22:00.
Løb 2: Reserve kl. 04:45-06:26 + Tog 1091 Ryomgård-Randers + Tog 1098 Randers-Ryomgård + Tog 1099 Ryomgård-Randers.
Løb 3: Tog 1092 Randers-Ryomgård + Reserve kl. 08:20-12:30 og kl. 14:35-17:00 + Tog 1097 Ryomgård-Randers.

I 1920erne kunne man desuden se A-maskinerne på strækningen Skanderborg-Silkeborg-Herning-Skjern, således var der den 1. juli 1923 stationeret en A-maskine i Skjern til varetagelse af Tog 985 og Tog 982, der var et togpar der kørte Skjern-Århus-Skjern. At oprangeringen af togene også forandrede sig i 1920erne ses af, at man i 1924 kunne se følgende oprangering i et tog mellem Århus og Skanderborg: Litra A + EF + CC + CD + BB + CC, altså de nye rystevogne som netop blev leveret i disse år. Mindre tog kunne dog også gøre det, som for eksempel den dag i 1930erne, hvor en A-maskine passerede Ry station med en CD- og CC-vogn. Desuden kunne man fra 1920 også se dem i drift på banen mellem Randers og Silkeborg.

Den 15. november 1920 blev den lille sidebane mellem Videbæk og Skjern åbnet. På den 19,5 kilometer lange bane kunne man i de første år se A-maskiner i drift, men også damplokomotiver af typen Litra B og G kunne ses på Videbækbanen.
I forbindelsen med Genforeningen i 1920 overtog Statsbanerne en lang række jernbanestrækninger i det sønderjyske område. Derfor kom Litra A også til at køre på de nye sønderjyske baner og den 1. juli 1920 - kun få uger efter Genforeningen - kunne man se A 130 og A 131 stationeret i Tønder. Natten mellem den 16. og 17. juni 1920 havde Statsbanerne overtaget driften af de sønderjyske jernbaner. På Sønderborg station havde den tyske stationsforstander Ehlers ved midnatstid overdraget stationen til den danske stationsforstander I. A. Hald. Næste dag rullede en kranseprydet A 132 ind på Sønderborg station med det første danske tog bestående af kupevogne med udvendige løbebrædder. I den efterfølgende tid var det også A-maskiner der kørte på strækningen mellem Tinglev og Sønderborg og den afkortede strækning Smedeby-Tørsbøl, der før Genforeningen havde gået helt til Padborg. Det var dog ikke Statsbanernes nyeste materiel der blev indsat i togene til og fra Sønderborg, idet vognstammen - som blev trukket af en A-maskine - var oprangeret således: AD (2. klasses personvogn) + BF (2. og 3. klasses personvogn) + 2 CB (3. klasses personvogne) + CP (personvogn med 3. klasse og postbureau) + EH (rejsegodsvogn). På turen fra Tinglev til Sønderborg blev Smedeby-toget tilkoblet i Tørsbøl, og blev senere - i Vester-Sottrup - afkoblet igen, så det kunne køre videre til Skelde. Smedeby-toget havde en noget mindre oprangering, da det kun bestod af en A-maskine og en CB-vogn. Dog overtog en F-maskine meget hurtigt kørslen på Broagerbanen mellem Vester-Sottrup og Skelde, hvorefter Litra A kun kørte på banen, når F-maskinen var til revision eller lignende. I sådanne tilfælde var det en af Sønderborgs A-maskiner, der overtog kørslen på strækningen Vester-Sottrup-Skelde. Maskinerne var dog ikke velegnede på denne bane, da de her kun måtte trække 150 tons mod F-maskinens tilladte 250 tons.

A-maskinerne gennemgik i 1920erne også en række tekniske ændringer, idet en del af maskinerne i perioden 1924-1932 fik indbygget overheder. Dette var dog ikke tilfældet med A 139, A 143, A 147, A 150 og A 156. Dertil kom, at de maskiner der fik overheder også i perioden fra 1924-26 fik sat kedeltrykket op fra 10 atm. til 12 atm. Allerede i begyndelsen af århundredet havde samtlige maskiner fået udskiftet kedlen med nybyggede fra Centralværkstedet i København, hvilket skete i perioden 1902-1917.

Som tidligere nævnt kørte en del af A-maskinerne i 1920erne på de to statsejede jernbanestrækninger på Djursland. Strækningen mellem Randers og Ryomgård blev kørt af maskiner, der var stationeret i Randers, mens strækningen mellem Århus Ø og Grenaa blev kørt med lokomotiver stationeret ved maskindepotet Århus Ø. På grund af en bestemt svingbro på strækningen mellem Århus H og Århus Ø måtte togene på turen gennem Århus by trækkes af rangerlokomotiver. Ved ankomsten til Østbanegården overtog et af de toglokomotiver, der var stationeret ved Århus Ø, inden turen fortsatte mod Grenaa. Samme procedure gentog sig med tog der ankom fra Grenaa. Her overtog et rangerlokomotiv toget på Østbanegården inden man fortsatte ind til Århus H. Derfor så maskinløbene for banerne på Djursland således ud den 15. maj 1926:

Maskindepotet ved Århus Østbanegård
24. Tur.

3 A-Maskiner:
Løb 1: Udvaskning + Tog 1077 (Østbanegården-Grenaa 14:35-18:25 hverdage) eller Tog 1877 (Østbanegården-Grenaa 15:40-17:45).
Løb 2: Tog 1070 (Grenaa-Østbanegården 08:24-10:33) + Tog 1079 (Østbanegården-Grenaa 19:00-21:09).
Løb 3: Tog 1072 (Grenaa-Østbanegården 08:24-10:33) + Tog 1075 (Østbanegården-Grenaa 11:50-14:41) + Tog 1080 (Grenaa-Østbanegården 19:10-21:38).

1 A-Maskine: Tog 1071 (Østbanegården-Grenaa 05:14-07:28) + Tog 1074 (Grenaa-Østbanegården 12:28-14:32).

1 K-Maskine: Tog 1073 (Østbanegården-Grenaa 08:20-10:17) + Tog 1078 (Grenaa-Østbanegården 16:05-18:14).

1 D-Maskine: Tog 3081 (Østbanegården-Grenaa 06:36-11:10 hverdage) + Tog 3086 (Grenaa-Østbanegården 16:22-20:37 hverdage).

Maskindepotet i Randers
25. tur.

2 A-maskiner:
Løb 1: Tog 1090 (Randers-Ryomgård kl. 04:56-06:18) + Tog 1091 (Ryomgård-Randers 06:40-08:05) + Tog 1092 (Randers-Ryomgård 08:16-09:11) + Tog 1093 (Ryomgård-Randers 09:28-10:22) + Tog 3090 (Randers-Ryomgård 14:30-16:35 hverdage).
Løb 2: Tog 1204 (Randers-Langaa 04:58-05:13) + Tog 2921 (Langaa-Randers 06:10-06:33) + Tog 1094 (Randers-Ryomgård 12:18-13:30) + Tog 1095 (Ryomgård-Randers 13:40-14:50) + Tog 1096 (Randers-Ryomgård 16:00-16:59) + Tog 1097 (Ryomgård-Randers 17:11-18:08) + Tog 1098 (Randers-Ryomgård 19:08-20:07) + Tog 1099 (Ryomgård-Randers 20:27-21:25).

Som det ses kørte de A-maskiner, som var stationeret i Randers, også udenfor Djursland, nemlig en tidlig morgentur fra Randers til Langaa og retur. Statsbanerne så det som et reelt problem i slutningen af 1920erne, at man skulle skifte lokomotiv på Østbanegården i Århus. Derfor kom der i løbet af sommeren 1926 gang i planerne om, at lade Grenaabanens tog køre direkte til og fra Århus H uden det tidskrævende og uøkonomiske lokomotivskift ved passage af Århus Ø. Planerne ville også medføre ændringer for driften af strækningen mellem Randers og Ryomgård, idet man ville forlænge togene mellem Randers og Ryomgård, således at de fortsatte helt til Grenaa. Det betød så samtidigt, at togene fra Århus ikke længere fortsatte helt til Grenaa, men derimod kun til Ryomgård. Dog kunne man nedlægge maskindepotet på Århus Østbanegård og lade toglokomotiverne køre helt ind til Århus Hovedbangård. Det var nødvendigt for maskinafdelingen, at indhente tilladelse fra baneafdelingen førend man kunne realisere disse planer om, at man kunne passere svingbroen mellem Århus Ø og Århus H med de tungere A-maskiner. Den 15. januar 1927 kom den positive tilbagemelding fra baneafdelingen: " I Besvarelse af den ærede Afdelings Forespørgsel af 6´ November f.A. om hvorvidt det vil kunne tillades, at Svingbroen mellem Aarhus H og Aarhus Ø befares af Lokomotiver af Litra K, D, A og G skal man herved meddele, at der intet vides til Hinder derfor.". Derved forsvandt en af de største forhindringer ved omlægningen af driften på Djursland. I løbet af efteråret og vinteren 1926 havde Statsbanerne arbejdet videre med projektet, men da der var tale om radikale ændringer måtte man indhente ministerens approbation. I løbet af 1927 blev planerne om nedlæggelse af maskindepotet ved Århus Østbanegård - der i efterhånden en del år havde været hjemsted for A-maskiner - endelig realiseret. De A-maskiner som tidligere havde været stationeret ved Århus Ø blev overflyttet til henholdsvis Randers og Århus H.

Det blev dog ikke sidste gang, at maskindepotet Århus H overtog A-maskiner fra nedlagte maskindepoter. I forbindelse med overgangen til sommerkøreplanen i maj 1932 nedlagdes maskindepotet i Skanderborg trods store protester fra det lokale byråd. Det betød at man overførte to A-maskiner til Århus H, mens fire andre A-maskiner blev hensat som overkomplette.

1930ernes udrangering og Harteboringerne
I 1930erne påbegyndte Statsbanerne en udrangering af de næsten 50-årige lokomotiver, hvorved størstedelen af de 31 maskiner blev ophugget. Dog holdt fem lokomotiver sig i drift indtil 1950erne. De fleste af de udrangerede lokomotiver blev ophugget, men der var enkelte undtagelser og en af disse var A 147. I 1936 blev lokomotivet ombygget til togforvarmningsmaskine og opstillet i Korsør med tenderen fra det tidligere SJS-lokomotiv Fs 49 eller Fs 61. Først i 1959 blev lokomotivet udrangeret. Der gik dog nogle år inden A 147 blev ophugget, således at man også i 1961 kunne se lokomotivet hensat på Centralværkstedet i København. Udrangeringen af A-maskinerne kunne også direkte ses i stationeringen af A-maskiner i Århus. Den 1. april 1932 havde man i Århus 13 A-maskiner, men i løbet af 1930erne faldt antallet drastisk så der kun var to A-maskiner stationeret i Århus den 1. april 1936.

Tre A-maskiner fik dog en noget ejendommelig skæbne, idet de kom til at medvirke i eftersøgningen af råstoffer i den danske undergrund. I 1933 rettede ingeniør K. Østman henvendelse til den amerikansk olieingeniør Ravlin, der ifølge egne oplysninger var en af USA´s mest benyttede olieeksperter. Ravlin kom i 1934 til Danmark og sammen med Østman indledte de et samarbejde om efterforskning af råstoffer i undergrunden, ligesom de fik eneret på udvinding af de råstoffer som var omtalt i råstofloven. Flere undersøgelser rundt om i landet udpegede området vest for Kolding, som et af de mest lovende for saltudvinding og man begyndte straks at bore ved den lille landsby Harte. Til brug ved boringen anskaffedes i første omgang A 139, og i et brev fra Statsbanernes Generaldirektorat til K. Østman den 23. juli 1935 oplystes det, at A 139 havde en kedel fra 1899 bygget på Centralværkstedet i København med byggenummer 93 og en kobberfyrkasse fra 1922. I øvrigt var den sidste store hovedreparation og indvendigt kedeleftersyn på lokomotivet afsluttet 3. januar 1929. Få dage efter at brevet var afsendt fra Generaldirektoratet påbegyndte man saltboringerne ved Harte den 25. juli 1935 - den såkaldte Harte I-boring. Kort tid efter anskaffede man endnu et lokomotiv, A 132, der også skulle bruges til levering af kraftdamp ved boringen i undergrunden ved landsbyen Harte. I øvrigt var lokomotiverne inden salget til Harte-boringerne solgt til ophugning, hvilket K. Østman fik oplyst i et brev fra Statsbanerne efter at han åbenbart havde klaget over kedlernes tilstand. I 1936 ønskede man ved Harte-boringerne at anskaffe yderligere et lokomotiv, men Statsbanerne var dog ikke villige til at sælge den nyreparerede og tjenestedygtige A 147. Derimod tilbød man A 133 eller A 134, som begge havde fået fyrkasserne fornyet i 1931. Det endte derfor med, at Østman anskaffede A 134 til brug ved boringen efter råstoffer. Alt imens forhandlingerne om salg af A 134 pågik i 1936 satte boret sig fast i 790 meters dybde i juli 1936. Man besluttede derfor at flytte boringen 30 meter mod vest og i september 1936 startede man Harte II-boringen op, men allerede i august 1937 ophørte boringerne ved Harte II. Anstrengelserne i Harte kronedes måske med held, i hvert fald oplystes det at man i november 1936 fandt salt, hvorfor koncessionshaveren med god fortjeneste solgte rettighederne til udvindingen af salt til et olieselskab. En efterfølgende retssag efter besættelsen viste dog, at saltet var købt i en materielhandel i Odense. Hvad der efterfølgende skete med de tre A-maskiner vides ikke.

Besættelsen og tiden der fulgte
I 1940 havde DSB kun fem A-maskiner i drift. Det drejede sig om A 133, A 153 og A 157-159 foruden A 147, der stod som togforvarmningsmaskine i Korsør. Som følge af besættelsen kom de fem lokomotiver til at trække større og tungere tog end de hidtil havde været vant til, ligesom enkelte blev udlejet til privatbanerne såsom Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ), der i perioden fra den 10. april til den 2. september 1943 havde indlejet A 157. Efter at lejemålet var udløbet blev lokomotivet sendt til Fyn.

Under besættelsen viste den tyske besættelsesmagt stor interesse i den jyske vestkyst og området omkring Nymindegab. Det medførte at den private Varde - Nr. Nebel Jernbane i 1942 blev forlænget af tyskerne fra Nr. Nebel til Nymindegab. I årene under besættelsen havde besættelsesmagten gang i befæstningen af Den jyske Vestkyst, ligesom der fandtes store militære lejre i Varde - Nr. Nebel banens opland. Disse enorme projekter krævede naturligvis en del arbejdskraft. Derfor blev det besluttet at Statsbanerne kørte direkte tog fra Esbjerg til Nymindegab med eget materiel. Således også i oktober 1944, hvor det var to A-maskiner med hjemsted i Esbjerg der fik opgaven at køre disse arbejdertog mellem Esbjerg og Nymindegab. Vognmateriellet i "Piraten" - som disse tog hed - bestod blandt andet af de dengang over 40-årige kupevogne Litra CT.

Maskindepotet i Esbjerg
24. tur, 25/10 1943.

2 A-maskiner
Løb 1: Hverdage: Tog 6304 Esbjerg-Varde + Tog 301 Varde-Nymindegab + Tog 302 Nymindegab-Varde + Tog 6315 Varde-Esbjerg + Tog 6372 Esbjerg-Varde + Tog 303 Varde-Nymindegab + Tog 304 Nymindegab-Varde + Tog 6347 Varde-Esbjerg
Søndag: Disp. i Esbjerg.
Løb 2: Reserve for særtog til Nymindegab. Udvask i Esbjerg efter behov.

På statsbanestrækningerne kunne man nu også se A-maskiner på Assensbanen, idet A 133 i august 1941 blev stationeret i Nyborg til brug på Assensbanen. A 133 var i øvrigt blevet overflyttet fra Århus til Horsens tidligere på året, men kom nu efter omstationeringen til Nyborg til at køre på Assensbanen. I de følgende år kunne man i kortere eller længere perioder se A-maskiner i Assens helt frem til 1950. En enkelt af maskinerne - A 157 - kom dog lidt uheldigt af sted da den ankom med morgentoget til Assens den 19. maj 1944. Lokomotivet kunne ikke bremse ved indkørslen til stationen, hvorved toget fortsatte ud over drejeskiven og fejede stopbommen til side for at ende ude på Willemoesgade. Til al held kom ingen mennesker til skade ligesom de materielle skader var begrænsede. Det blev i øvrigt ikke sidste gang, at Willemoesgade i Assens fik besøg af et damplokomotiv, idet J 16 i januar 1948 tog samme tur. I 1940erne kunne man også finde en enkelt A-maskine på Skælskørbanen mellem Skælskør og Dalmose, da strækningens overbygning ikke tillod tunge damplokomotiver. På Skælskørbanen bestod togene blandt andet af de gamle kupevogne Css, men i 1946 kunne man eksempelvis se følgende oprangering: Litra A + CM + EH. I øvrigt kom A-maskinerne på Skælskørbanen også til at køre med godsvogne, hvilket som sagt ikke havde været hensigten ved anskaffelsen i 1880erne. Det var A 157 som var Skælskørbanens faste lokomotiv i perioden fra 1939 til begyndelsen af 1943, hvor det blev sendt til Centralværkstedet i Århus - for senere herfra at blive sendt til Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ). I 1944 kunne man imidlertid se A 153 på Skælskørbanen og i 1946 var det A 157 som var stationeret i det sydvestsjællandske område. A 158 kom til Sjælland efter at den i en periode havde været stationeret ved maskindepotet i Esbjerg.

A-maskinernes sidste højborg var dog Sydfyn, hvor de kom til at køre den sidste tid. Allerede inden Statsbanernes overtagelse af Sydfyenske Jernbaner (SFJ) i april 1949 havde SFJ selv indlejet A-maskiner til at varetage en del af driften. Eksempelvis var A 133 lejet fra marts til november 1947, ligesom man kunne finde A 157 på Sydfyn i perioden fra juli 1948 til februar 1949. Efter Statsbanernes overtagelse af driften kom A-maskinerne dagligt til at køre på Sydfyn, herunder også på den tidligere SFJ-hovedstrækning mellem Odense og Svendborg frem til 1955. Den 22. maj 1952 blev Odense Syd nedlagt som jernbanestation og på netop denne dag kunne man også se A 133 afgå med et persontog fra stationen, men om aftenen var det slut, da DSB-flaget blev taget ned for sidste gang. Som den første - af de A-maskiner der havde overlevet udrangeringsbølgen i 1930erne - blev A 153 hensat i Århus den 4. december 1952 og i oktober året efter blev lokomotivet udrangeret.

I oktober 1953 var tre af de tilbageværende lokomotiver stationeret i Nyborg, hvor de var travlt beskæftiget på strækningen mellem Nyborg og Svendborg, men også Odense-Svendborg banen fik besøg af A-maskinerne, hvilket ses af nedenstående maskinløb:

Maskindepotet i Nyborg
4. tur, 4/10 1953

3 A-maskiner
Løb 1: Hverdage: Tog 172 Nyborg-Svendborg + reserve 7,33-13,30 + Tog 181 Svendborg-Nyborg Færge + Tog 188 Nyborg Færge-Svendborg + reserve 19,00-22,00.
Søndag: Tog 182 Nyborg Færge-Svendborg + reserve 13,30-17,00 + Tog 1187 Svendborg-Nyborg Færge + Tog 1194 Nyborg-Svendborg + reserve 22,32-23,35.
Løb 2: Hverdage: Tog 215 Svendborg-Odense + Tog 228 Odense-Svendborg.
Søndag: Disp. (kold).
Løb 3: Mandag: Tog 179 Svendborg-Nyborg + reserve 13,00-24,00.
Tirsdag-Fredag: Reserve 5,35-7,33 + Tog 179 Svendborg-Nyborg + reserve 13,00-24,00.
Lørdag: Reserve 5,35-7,33 + Tog 179 Svendborg-Nyborg + reserve 13,00-22.00.
Søndag: Reserve 6,16-13,30 + Tog 181 Svendborg-Nyborg Færge + Tog 188 Nyborg Færge-Svendborg + Tog 191 Svendborg-Nyborg.

De tre tilbageværende lokomotiver blev først udrangeret i 1956. A 133 blev hensat i Svendborg den 1. juli 1956 og udrangeret i september samme år. A 158 blev også hensat på Fyn den 1. juli 1956 og ligeledes udrangeret i september 1956. Oprindeligt var det planen at netop dette lokomotiv skulle bevares til det kommende jernbanemuseum, men af uvisse årsager blev lokomotivet solgt til ophugning. Derfor blev A 159 - der også blev udrangeret i september 1956 - udtaget til bevaring i stedet for A 158 og lokomotivet findes i dag bevaret hos Danmarks Jernbanemuseum.
(LC)


Længde:
14,07 m.
Tjenestevægt:
32,6 tons
Tomvægt:
28,8 tons
Tendervægt:
21,2 tons
Kedeltryk:
10 kg/cm²
Drivhjulsdiam.:
1,69 m.
Kul:
3,5 tons
Vand:
7 m³
Hastighed:
100 km/h
Antal:
31 stk.
 
   
 
   
Tegning Litra Fabrikat År Noter
DSB A 129A 129Borsig1882Omlitreret 1893 fra JFJ A 129. Nyborg 1893-96. Struer 1898. Struerkredsen 1905. 3 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-19. 3 distrikt 1919-21. Brande 1921-22. Langå 1923. 3 distrikt 1923-27. Kedeltryk 12 fra 1926. Struer 1927. 3 distrikt 1927-29. Overheder fra 1929. Viborg 1930. 2 distrikt 1932-38. Udrangeret 20/9-38.
DSB A 130A 130Borsig1882Omlitreret 1893 fra JFJ A 130. Nyborg 1893-96. Struer 1898. Struerkredsen 1905. 3 kreds 1910-15. Langå 1916. 2 distrikt 1918-19. Esbjerg/Tønder 1920. Kedeltryk 12 fra 1925. 3 distrikt 1920-27. Struer 1927. Overheder 1928. 3 distrikt 1927-29. Struer 1930. 2 distrikt 1930-37. Udrangeret 24/2-37.
DSB A 131A 131Borsig1882Omlitreret 1893 fra JFJ A 131. Nyborg 1893-96. Struer 1898. Struerkredsen 1905. Ny kedel 1908. 3 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-19. Esbjerg/Tønder 1920. 3 distrikt 1920-23. Langå 1923. Kedeltryk 12 fra 1924. 3 distrikt 1923-27. Langå 1927. Overheder fra 1927. 3 distrikt 1927-29. Esbjerg 1930. 2 distrikt 1932-37. Viborg 1937. Udrangeret 20/9-38.
DSB A 132A 132
Borsig1882Omlitreret 1893 fra JFJ A 132. Nyborg 1893-96. Struer 1898. Ny kedel 1903. Struerkredsen 1905. 3 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-19. Kørte 17/6 1920 første danske tog Padborg-Sønderborg. 3 distrikt 1920-23. Langå 1923. Kedeltryk 12 fra 1924. 3 distrikt 1924-27. Langå 1927. 3 distrikt 1927-29. Struer 1930. Overheder 1931. 2 distrikt 1932-34. Udrangeret 8/1-35. Henstod april-maj 1935 uden tender i Struer med brugbart inventar fjernet. Kedel opsat ca. 1937 i Harte ved Kolding til olieprøveboring. Tender ombygget 1937 til Brovægtsprøvevogn 3.
DSB A 133A 133
Borsig1882Omlitreret 1893 fra JFJ A 133. Nyborg 1893-96. Struer 1898. Struerkredsen 1905. 3 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-19. 3 distrikt 1919-23. Langå 1923. Kedeltryk 12 fra 1925. 3 distrikt 1924-26. Struer 1927. 3 distrikt 1927-29. Struer 1930. 2 distrikt 1932-38. Hensat defekt 1938-40 i Langå med tender 151. S-rep 28/5-12/7 1940 på Cvk Århus. 31/12 1940 Århus. 1/4 1941 Horsens. 1/6 1941 Esbjerg. Oktober 1941 til reserve i Nyborg. 1942 Viborg. 1943 Nyborg som reserve og kørsel på Assensbanen. Fredericia 1944. Nyborg 1945-46. Udlejet 12/3-47 til SFJ. Retur maj 1947. 1947 til Sønderborg. Cvk Århus februar-november 1948. Trykluftudstyr fra 1948. Nyborg/Odense 1949. Nyborg 1950. Odense 1951-52. Århus 1953 (hensat). Trykluftbremse fra 1953. Nyborg 1954. Svendborg 1955. Hensat 1/7 1956 i Svendborg. Udrangeret september 1956.
DSB A 134A 134Borsig1882Omlitreret 1893 fra JFJ A 134. Nyborg 1893-96. Struer 1898. Struerkredsen 1905. 3 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918. 3 distrikt 1918-29. Struer 1920 og 23. 3 distrikt 1925. Kedeltryk 12 fra 1925. Struer 1927. Langå 1930. Overheder 1931. 2 distrikt 1932-37. Udrangeret 9/2-37. Kedel opsat ca. 1937 i Harte ved Kolding til olieprøveboring. Kedel solgt 1937 til Ingeniør Østman. Tender ombygget til Slamvogn 10.
DSB A 135A 135
Borsig1883Omlitreret 1893 fra JFJ A 135. Nyborg 1893-96. Struerkredsen 1905 og 08. Kørte med B 22 den 22/12 1906 gennem stopbom i Skive, lokopersonale dræbt og begge maskiner væltet. 3 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918. 3 distrikt 1918-29. Struer 1920. Brande 1923. Kedeltryk 12 fra 1925. Langå 1927. Cvk Ar 1930. 2 distrikt 1932. 1 distrikt 1932-36. Udrangeret 31/1-36.
DSB A 136A 136Borsig1883Omlitreret 1893 fra JFJ A 136. Nyborg 1893-96. Struerkredsen 1905 og 08. 4 kreds 1910-15. Langå 1916. 3 distrikt 1918-29. Esbjerg/Struer 1920. Viborg 1923. Kedeltryk 12 fra 1925. Skanderborg 1927. Langå 1930. 2 distrikt 1932-38. Udrangeret 20/9-38.
DSB A 137A 137
Borsig1883Omlitreret 1893 fra JFJ A 137. Nyborg 1893-96. Struerkredsen 1905 og 08. 4 kreds 1910-15. 3 distrikt 1918-29. Langå/Struer 1920. Skanderborg 1923. Kedeltryk 12 fra 1926. Skjern 1927. Herning 1930. 2 distrikt 1932-38. S-rep. 13/1-33. I drift 15/8-33 i 2 distrikt. Udrangeret 20/9-38.
DSB A 138A 138Borsig1883Omlitreret 1893 fra JFJ A 138. Nyborg 1893-96. Ny kedel 1906. Struerkredsen 1905 og 08. 4 kreds 1910-15. Struer 1916. 3 distrikt 1918-29. Brande 1920. Skanderborg 1923, 27 og 30. Fra 1927 kedeltryk 12 samt overheder. 2 distrikt 1932-38. Udrangeret 20/9-38.
DSB A 139A 139
Borsig1883Omlitreret 1893 fra JFJ A 139. Nyborg 1893. 2 distrikt 1897. Struerkredsen 1905 og 08. 4 kreds 1910-15. Langå 1916. 3 distrikt 1918-29. Cvk Ar 1920. Brande 1921-23. Kedeltryk 12 fra 1925. Skanderborg 1927-30 (hensat). 2 distrikt 1932-34. Udrangeret 8/1-35. Henstod april-maj 1935 uden tender i Århus med brugbart inventar fjernet. Kedel opsat ca. 1937 i Harte ved Kolding til olieprøveboring. Tender ombygget 1937 til Brovægtsprøvevogn 1.
DSB A 140A 140Borsig1884Omlitreret 1893 fra JFJ A 140. Nyborg 1893. 2 distrikt 1897. Struerkredsen 1905 og 08. 4 kreds 1910-15. Viborg 1916. 3 distrikt 1918-29. Brande 1920. Kedeltryk 12 fra 1925. Skanderborg 1927 og 30. 2 distrikt 1932-38. Var 1/1-37 hensat i Fredericia gamle remise. Udrangeret 20/9-38.
DSB A 141A 141Borsig1884Omlitreret 1893 fra JFJ A 141. Nyborg 1893. 2 distrikt 1897. Struerkredsen 1908. 4 kreds 1910-15. Viborg 1916. 3 distrikt 1918-29. Skanderborg 1920, 23, 27 og 30. Kedeltryk 12 fra 1924. Brande 1932 (hensat). Udrangeret 21/9-32. Ophugget på Cvk.
DSB A 142A 142Borsig1884Omlitreret 1893 fra JFJ A 142. Nyborg 1893. 2 distrikt 1897. Struerkredsen 1908. 4 kreds 1910-15. Struer 1916. 3 distrikt 1918-19. Viborg 1920. 2 distrikt 1921-22. Kedeltryk 12 fra 1925. Skanderborg 1923, 27 og 30. 2 distrikt 1932-36. Udrangeret 31/1-36.
DSB A 143A 143Borsig1884Omlitreret 1893 fra JFJ A 143. Århus 1893. 2 distrikt 1897. 4 kreds 1910-15. Struer 1916. 3 distrikt 1918-19. Langå 1920. 2 distrikt 1920-23. Kedeltryk 12 fra 1925. 3 distrikt 1923-29. Skanderborg 1927. Brande 1930. Skjern 1930. Skanderborg 1932 (hensat). Udrangeret 1932. Ophugget på Cvk. Tender ombygget 1933 til Brovægtsprøvevogn 16.
DSB A 144A 144
Borsig1884Omlitreret 1893 fra JFJ A 144. Århus 1893. 2 distrikt 1897. 3 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-23. Kedeltryk 12 fra 1925. 3 distrikt 1923-29. Esbjerg 1923 og 27. Herning 1930. 2 distrikt 1932-36. Hensat 1935. Udrangeret 31/1-36.
DSB A 145A 145
Hartmann1884Omlitreret 1893 fra JFJ A 145. Århus 1893. 2 distrikt 1897. Ny kedel 1903. 3 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-26. Kedeltryk 12 fra 1924. Skjern 1923. Cvk Ar 1927. Overheder fra 1927. 3 distrikt 1929. Cvk Ar 1930. Skanderborg 1930. 2 distrikt 1932-36. Hensat 21/8-33. Udrangeret 31/1-36.
DSB A 146A 146Hartmann1884Omlitreret 1893 fra JFJ A 146. Århus 1893. 2 distrikt 1897. 3 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-26. Kedeltryk 12 fra 1925. 3 distrikt 1929. Skjern 1930. 2 distrikt 1932-36. Hensat 1935. Udrangeret 31/1-36.
DSB A 147A 147Hartmann1884Omlitreret 1893 fra JFJ A 147. Århus 1893. 2 distrikt 1897. 3 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-26. Kedeltryk 12 fra 1926. 3 distrikt 1929. Brande 1932 (hensat). 2 distrikt 1932-36. Udrangeret 1936. 1936-59 fast togforvarmningskedel i Korsør med tender fra Fs-loko. Ophugget 1959.
DSB A 148A 148Hartmann1884Omlitreret 1893 fra JFJ A 148. Århus 1893. 2 distrikt 1897. Ny kedel 1913. 3 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-38. Kedeltryk 12 fra 1924. Udrangeret 20/9-38.
DSB A 149A 149Hartmann1886Omlitreret 1893 fra JFJ A 149. Århus 1893. 2 distrikt 1897. 3 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-36. Udrangeret 31/1-36.
DSB A 150A 150Hartmann1886Omlitreret 1893 fra JFJ A 150. Århus 1893. 2 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-32. Kedeltryk 12 fra 1926. Hensat 1932. Udrangeret 21/9-32. Ophugget på Cvk.
DSB A 151A 151Hartmann1886Omlitreret 1893 fra JFJ A 151. Århus 1893. 2 kreds 1910-15. Ny kedel med kedeltryk 12 1925. 2 distrikt 1918-38. Udrangeret 20/9-38.
DSB A 152A 152Hartmann1886Omlitreret 1893 fra JFJ A 152. Århus 1893. 2 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-38. Udrangeret 20/9-38.
DSB A 153A 153
Hartmann1886Omlitreret 1893 fra JFJ A 153. Århus 1893. 2 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-38. Kedeltryk 12 fra 1926. S-rep 15/1-35. Skælskør 1938. Hensat 1938-42 i Korsør. Skælskør 1943-45. Slagelse 1946. Gb 1946-48. 1948 reparation i Århus. Trykluftudstyr fra ca. 1948. Fredericia 1949. Esbjerg 1950. Odense 1950-51. Hensat 4/12 1952 i Århus. Udrangeret oktober 1953
DSB A 154A 154
Hartmann1886Omlitreret 1893 fra JFJ A 154. Århus 1893. Kørte 1901 gennem drejeskive og stopbom for enden af perronspor i Fredericia og endte på Gothersgade. Var 26/7 1913 involveret i Brammingeulykken, hvor 15 omkom og 54 blev såret. 2 kreds 1910-15. Kedeltryk 12 fra 1925. 2 distrikt 1918-38. S-Rep. 14/10-31 og hensat. I drift 8/7-33 i 2 distrikt. Udrangeret 20/9-38.
DSB A 155A 155Hartmann1888Omlitreret 1893 fra JFJ A 155. Århus 1893. Ny kedel 1909. 2 kreds 1910-15. Kedeltryk 12 fra 1925. 2 distrikt 1918-36. Udrangeret 31/1-36.
DSB A 156A 156Hartmann1888Omlitreret 1893 fra JFJ A 156. København 1893. Til Jylland 1894. 2 distrikt 1897. 2 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-32. Kedeltryk 12 fra 1926. Hensat 1932. Udrangeret 21/9-32. Ophugget på Cvk.
DSB A 157A 157
Hartmann1888Omlitreret 1893 fra JFJ A 157. København 1893. Til Jylland 1894. 2 distrikt 1897. 2 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-38. Kedeltryk 12 fra 1926. Ny kedel med overheder 1930. Hensat 20/8-33. Hensat 1938. S-Rep. 1939. Skælskørbanen 1939-43. Skælskør 1941-42. Slagelse 1942. Udlånt til TFJ april-september 1943. Nyborg 1944. Fyn 1944-55. Kørte 19/5-44 gennem stopbommen i Assens og ud på gaden. Nyborg 1945-46. Udlejet 13/3-47 til SFJ. Retur 1948. Trykluftudstyr monteret 1949. Nyborg 1949. Trykluftbremse fra 1950. Odense 1950-53. Nyborg 1954. Odense 1955. Hensat 22/9 1955. Udrangeret september 1956.
DSB A 158A 158
Hartmann1888Omlitreret 1893 fra JFJ A 158. København 1893. Til Jylland 1894. 2 distrikt 1897. 2 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-37. Kedeltryk 12 fra 1926. Ny kedel 1929. Overheder 1932. S-rep 28/1-33. Langå 1937. Hensat i Langå 2/8-38. Hensat 1938-42. S-rep 28/12-42 - 19/2-43 på Cvk Ar. Viborg 1943. Esbjerg 1944-46. 7/3-46 til 1 distrikt. Skælskør 1946. Hensat i Skanderborg 1947-48. Repareret 1948 og derefter Fyn. Nyborg 1949. Trykluftudstyr fra 1949. Odense 1950-53. Trykluftbremse fra 1953. Nyborg 1954-55. Hensat 1/7 1956. Udrangeret september 1956. Nyborg 1959 (hensat).
DSB A 159A 159
Hartmann1888Omlitreret 1893 fra JFJ A 159. København 1893. Til Jylland 1894. 2 distrikt 1897. 2 kreds 1910-15. Ny kedel 1917. Kedeltryk 12 fra 1925. 2 distrikt 1918-40. S-rep 4/2-31. Overheder 1931. Hensat 14/2-35. Hensat 1935-42. Århus Ø 1941-42 (hensat). 14/12-42 til Cvk Ar. S-rep 2/2-43 på Cvk Kh. Esbjerg 1943. Nyborg 1944-45. Cvk Ar 1946. Nyborg 1947. Udlejet 1948 til SFJ. Trykluftudstyr monteret 1949. Fredericia 1949. Odense 1950-53. Trykluftbremse fra 1951. Nyborg 1954. Fåborg 1955. Fyn 1956. Udrangeret september 1956 og overgivet til Jernbanemuseet. Odense 1961-62. S-rep 29/6-62. Hensat 1962 i Skanderborg. Skanderborg 1963-68. Odense 1968-2007. Udstillet 1988-95. Ej udstillet 2001-03. Udstillet 2007-09. 25/1-11 på blokvogn til Randers. Randers 2011-12.
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
DSB Litra A damplokomotiv A-maskine






Copyright © 2017 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen