DSB Litra FS
DSB Litra FS (II)
261 - 263

(Retur til oversigt)

I 1880erne anskaffede Sjællandske Jernbaneselskabs tidligere maskinafdeling en ny lokomotivtype – F-maskinen – til brug på de sjællandske jernbanestrækninger. Læs mere om perioden før 1893 her. Imidlertid blev maskinerne indlemmet i Statsbanernes maskinpark i 1893, da de to maskinafdelinger øst og vest for Storebælt blev slået sammen, hvorved maskinerne fik betegnelsen Litra Fs.

Fs-maskinerne var anskaffet i to perioder. Den første levering var sket i 1883-85, da lokomotivfabrikken Esslingen leverede 11 maskiner (Fs 250-260). Denne leverance blev i 1888 fulgt op af yderligere tre maskiner (Fs 261-263), som denne gang blev leveret fra fabrikken Hartmann. Disse maskiner (Fs 261-263) adskilte sig dog på enkelte tekniske punkter fra den første serie maskiner. Derfor blev maskintypen hos DSB delt op i to serier, dels FS I, der dækkede over Esslingen-maskinerne, og dels FS II-maskinerne, som var betegnelsen for de tre lokomotiver Hartmann havde leveret.

Maskinerne anvendtes dog i flæng på samtlige sjællandske jernbanestrækninger uden skelen til lokomotivernes mindre tekniske forskelligheder. Omkring 1900 skete der dog en række ændringer i brugen af Fs-maskinerne, idet de nu også blev indsat på Falsterbanen mellem Gedser og Orehoved, hvor de blandt andet fremførte de internationale tog til og fra Tyskland. Dertil kom at nogle af maskinerne i år 1900 også blev stationeret vest for Storebælt, nemlig ved maskindepoterne i Skanderborg, Langå og Struer. Netop Jylland blev Fs-maskinernes faste tilholdssted gennem mange år, og i december 1916 var eksempelvis Fs 254 stationeret i Langå. Fra omkring 1914 var der også stationeret Fs-lokomotiver i den sydlige del af Jylland, hvor de varetog driften på banen mellem Bramminge og den daværende landegrænse ved Vedsted (Hvidding). Således var Fs 250, 251, 252 ved den sidste stationeringsoversigt fra 3. distrikt inden Sønderjyllands Genforening i juni 1920 stationeret ved maskindepotet i Ribe, hvor de var i fast tur, mens Fs 254 befandt sig i Bramminge. Fs 253 var på Centralværkstedet i Århus. I forbindelse med Genforeningen i 1920 skete der i det syd- og sønderjyske område en del forandringer i jernbanedriften, hvorfor en del af Fs-maskinerne nu fik hjemsted ved maskindepotet i Tønder. Således finder man i den første kørselsfordeling fra juli 1920 følgende oplysninger om brugen af blandt andet Fs-maskinerne:

5 lokomotiver (Litra A, Cs eller Fs):

1. dag: Tog 1222-1223, 1226-1227 (Tønder-Vedsted-Tønder)
2. dag: Reserve kl. 4.55-8.18, Tog 843-858 (Tønder Tørsbøl-Tønder)
3. dag: Tog 845-840 (Tønder-Tinglev-Tønder), Reserve kl. 8.12-21.46
4. dag: Udvaskning (efter behov), Tog 849-850 (Tønder-Tørsbøl-Tønder)

I stationeringsoversigten fra juli 1920 ses, at Fs 251 og 252 stadig var stationeret i Ribe, mens Fs 253 nu befandt sig ved depotet i Løgumkloster. Fs 250 og 254 havde derimod fået hjemsted ved det ny maskindepot i Tønder. Netop i tiden efter Genforeningen skete en del omrokeringer med Statsbanernes lokomotivmateriel, og det varede ikke længe førend der også blev sendt Ks-maskiner til Tønder som delvis afløsning for Fs-lokomotiverne. I løbet af 1920erne kom Fs-maskinerne også til Brande, hvor tre af disse lokomotiver var hjemmehørende i byen i august 1923.

Gennem de første årtier af 1900-tallet var der således stationeret Fs-maskiner ved en lang række forskellige maskindepoter. I Jylland kunne man i disse årtier finde Fs-lokomotiver ved depoterne i Bramminge, Ribe, Struer, Brande, Skanderborg og Langå, samt maskindepoterne i Århus, Esbjerg og Fredericia. Et af de steder man i disse år kunne møde lokomotiverne var på strækningen mellem Give og Herning samt ”Den skæve Bane” mellem Silkeborg og Bramminge.

I det sjællandske kørte enkelte af maskinerne frem til 1909 på Nordvestbanen til Kalundborg; som oftest med de store gennemgående tog, der i Kalundborg havde forbindelse med færgen til og fra Århus og Samsø. Dertil kom at de frem til 1920 af og til kunne ses på den sjællandske Vestbane til Korsør med godstog. At maskinerne stadig i 1910erne blev anset for kraftige og solide lokomotiver ses blandt andet deraf, at maskinerne netop på strækningen København-Korsør fremførte det gennemgående landsdelsgodstog Tog 2018. På den modsatte side af Storebælt – på Fyn og i Jylland – var det derimod Statsbanernes nye R-maskiner som blev anvendt ved kørslen med Tog 2018 mellem Århus og Fredericia. Fra 1919 anvendtes enkelte af lokomotiverne også på banen mellem Slagelse, Dalmose og Næstved – og lidt senere også på strækningen mellem Slagelse og Kalundborg. Ved åbningen af den sjællandske Midtbane mellem Næstved-Ringsted-Hvalsø-Frederikssund, kom maskinerne også til at køre på denne bane. Et eksempel på Fs-maskinernes kørsel i 1920erne så blandt andet således ud: Fs-maskinen udgik fra København med et persontog til Frederikssund om morgenen. Fra Frederikssund sendtes maskinen med et godstog ned gennem Hornsherred og Midtsjælland til Ringsted. Efter ankomsten til Ringsted gentog samme mønster sig bare i omvendt rækkefølge.

Brugen af Fs-maskinerne begyndte dog at aftage i løbet af 1920erne. En af de maskiner som udrangeredes i dette årti var Fs 253, der i april 1926 indgik på Centralværkstedet i København for reparation af løse cylindre. Imidlertid kunne man under arbejdet konstatere, at maskinens ramme var knækket og man besluttede derfor at udrangere lokomotivet den 17. april 1926. Efter at den endnu brugbare kedel var afmonteret, blev lokomotivet ophugget på værkstedet i København.

Den 8. juni 1927 udrangeredes ligeledes Fs 258 og Fs 260, men der gik dog adskillige år inden de blev ophugget. Maskinerne blev - i lighed med en række andre Fs-lokomotiver - anvendt til togforvarmning. Mens Fs 258 anvendtes ved Hovedbanegården i København, så afsendtes Fs 260 den 10. september 1927 til Padborg, hvor den gennem en årrække anvendtes til togforvarmning, og først i 1937 ophuggedes maskinen. Efter anmodning fra maskinafdelingen indsendte 1. distrikt i slutningen af november 1934 en oversigt over tilstanden på de fem lokomotiver, som distriktet anvendte til togforvarmning. Der var i alle tilfælde tale om gamle Fs-maskiner. Imidlertid var maskinerne på dette tidspunkt ved at være nedslidte, hvilket også fremgår af distriktets oversigt over de enkelte maskiner:

Fs 254: Daarlig Fyrkasse, daarlig Kedel. Vil muligvis blive kasseret ved S-Reparation Juni 1937.
Fs 256: Daarlig Fyrkasse, daarlig Kedel. Kedlen vil blive kasseret ved S-Reparation September 1938.
Fs 258: Daarlig Fyrkasse, daarlig Kedel. Vil muligvis blive kasseret ved S-Reparation Oktober 1936.
Fs 259: Daarlig Fyrkasse, daarlig Kedel. Kedlen vil blive kasseret ved S-Reparation August 1938.
Fs 263: Daarlig Fyrkasse, temmelig god Kedel. (S-Reparation August 1935).

Maskinerne var således ved at være nedslidte – med undtagelse af Fs 263 – og distriktet konkluderede da også, at ”da det saaledes kan ventes, at der i 1935 og følgende Aar maa kasseres en Kedel (eventuelt flere) hvert Aar, skal man foreslaa, at der mellem de hensatte Loko Litra G efterhaanden udtages Kedler til Erstatning for Fs-Kedlerne”. I løbet af 1930erne ophuggedes derfor de resterende Fs-maskiner med undtagelse af Fs 263, der anvendtes helt frem til 1946, da lokomotivet blev overdraget til jernbanemuseet.
(LC)


Længde:
13,76 m.
Tjenestevægt:
34,2 tons
Tomvægt:
31,1 tons
Tendervægt:
26,1 tons
Kedeltryk:
10 kg/cm²
Drivhjulsdiam.:
1,638 m.
Kul:
3,5 tons
Vand:
10 m³
Hastighed:
100 km/h
Antal:
3 stk.
 
   
 
   
Tegning Litra Fabrikat År Noter
DSB FS 261FS 261
Hartmann1888Omlitreret 1893 fra SJS F 77. 1 maskinsektion 1896. 1 distrikt 1899-1900. 5 kreds 1910-15. 1 distrikt 1918-29. Slagelse 1926. Udrangeret juli 1931 grundet kassabel fyrkasse.
DSB FS 262FS 262Hartmann1888Omlitreret 1893 fra SJS F 78. 1 maskinsektion 1896. 1 distrikt 1899-1900. 5 kreds 1910-15. 1 distrikt 1918-29. Roskilde 1926. Gb 1931 (hensat). Udrangeret august 1931.
DSB FS 263FS 263
Hartmann1888Omlitreret 1893 fra SJS F 79. 1 maskinsektion 1896. 1 distrikt 1899-1900. 5 kreds 1910-15. 1 distrikt 1918-29. Næstved 1925. Slagelse 1926. Udrangeret 14/11-33. Fast togforvarmningskedel 1934-46. 1 distrikt 1934. 1946 til Jernbanemuseet. Udstillet juli 1959 på Østerport. Gb 1959. Østerport 1961-62. Flyttet 1966 fra Østerport til Odense. Odense 1968-82. Haderslev 1990. Udstillet i Odense 1992-95. Viborg 1999-2000. Randers 2006. Odense 2007. Viborg 2011-15. 23/4-15 til Randers.

Jernbanebøger

Fra Vestbanen til Arriva
Fra Vestbanen til Arriva
Pris 207,- kr.
 Læs mere 
ContecRail
Motordriftens indførelse ved DSB
Motordriftens indførelse ved DSB
I Vingehjulet 1951 nr. 2 har vi fundet denne artikel, der beskriver nogle af de genvordigheder, DSB havde med den første motorvogn ´Hønen´ i 1923 til MR-vognene der blev bygget af A/S Frichs og A/S Scandia i fællesskab.


 Læs artiklen 
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
DSB Litra FS damplokomotiv FS-maskine






Copyright © 2018 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen