---

Togene på de københavnske lokalbaner til Klampenborg, Holte, Hillerød, Rungsted, Helsingør og Frederikssund blev fra ca. 1900 normalt fremført af de 1B1-koblede tendermaskiner af litra O. I mange år bestod disse tog af 2-akslede kupevogne, de åbne skovvogne og de særprægede 2-etagers vogne; senere af de berygtede 2-akslede rystevogne, alle sammen ret lette vogne. På Kyst- og Nordbanen var togene efterhånden blevet tungere end godt var for O-maskinerne, så man lod atter engang lokomotivfabrikken Borsig i Berlin udarbejde tegninger til en ny maskine, den 3-cylindrede, 3-koblede tendermaskine litra S. De 2 første maskiner leveredes fra Borsig i 1924, og de vakte straks opsigt på de sjællandske strækninger.

Der var som nævnt 3 koblede hjulsæt, hvortil kom en énakslet Bisselbogie forrest og en 2-akslet bogie under bagenden. De 3 cylindre havde lidt mindre diameter end R-maskinerne og H-maskinerne, men samme slaglængde. Kobbelhjulene havde samme diameter som O-maskinerne, 1730 mm. Den indvendige cylinder sad meget højt oppe for at dens drivstang kunne gå fri af det forreste kobbelhjulssæts aksel. Kedlen var da også anbragt højere oppe end på noget andet dansk lokomotiv. Alle 3 drivstænger trak på det midterste kobbelhjulssæt, mens Heusinger-styringerne blev trukket fra det bagerste kobbelhjulssæt. Det var altså en ordning i lighed med H-maskinernes. Forløberen styredes af en lang svingbjælke, som holdtes mod sin midterstilling af 2 bladfjedre. Bogien var mage til R (II) maskinernes.

Førerhuset var helt lukket, idet der var sidedøre med vindue. Det store vandforråd på 10 m³ opbevaredes i 2 store sidevandkasser, som strakte sig fra førerhuset og frem til røgkammerets forende samt i en rammevandkasse under førerhuset. Pufferne var for første gang i Danmark svære cylinderpuffere. De 2 første maskiner leveredes af Borsig i 1924 og kørtes over Padborg til Fredericia. Da man ikke turde udsætte sporene på de 2-sporede Storebæltsfærger for påvirkningerne fra disse tunge maskiner med den lange faste akselafstand, færgede man dem på en enkeltsporet færge fra Fredericia til Masnedø, unægtelig en noget besværlig transport. De 2 Borsig-maskiner kørte indtil 1927 på Vestbanen.

I 1927 begyndte Frichs en leverance på i alt 18 S-maskiner. De 5 første af dem færgedes fra Fredericia til Masnedø, men da den første 3-sporede færge til Storebæltsoverfarten - motorfærgen Korsør - kom i drift i juni 1927, kunne man transportere de resterende 13 S-maskiner direkte over Bæltet på færgens lige midterspor. S-maskinerne sattes i 1927 ind på Nord- og Kystbanen, hvor de måtte køre gennem "Boulevardtunnelsen" i København. For at undgå den generende spildedamp her blev S-maskinerne i begyndelsen af 1930erne forsynet med et kondenseringsapparat: Spildedampen ledtes fra udgangen i røgkammeret tilbage i de store sidevandkasser. Da vandet i disse herved opvarmedes så meget, at injektorerne havde svært ved at arbejde, måtte man forsyne maskinerne med fødevandspumper af stempentypen, fabrikat Worthington. Disse anbragtes foran den venstre førerhustrappe.

Den højtliggende kedel med den ganske korte skorsten gav anledning til nedslag af spildedampen med deraf følgende gener for udsynet fra førerhuset. I årene 1935-39 satte man derfor store røgplader på siden af røgkammeret og en skrå plade under røgkammerdøren. Herved lykkedes det at drive spildedampen fra skorstenen opad og fri af kedlen. Oprindelig var der kun vakuumbremse på de 6 kobbelhjul, men i årene 1940-41 fik alle maskiner trykluftudrustning med bremse på både kobbel- og bogiehjulene. Bogiebremsen kunne dog afspærres ved baglænskørsel. Trykluftkompressoren anbragtes ved den højre førerhustrappe. Efter elektrificeringen af banerne tik Klampenborg og Holte i midten af 1930erne blev nogle af S-maskinerne overført til Nordvest-, Vest- og Sydbanen. Efter ibrugtagningen af Storstrømsbroen i 1937 ønskede man at lade dem køre også helt ned til Gedser. Det blev derfor nødvendigt at forøge kulbeholdningen fra 3 til 4 tons. I årene 1939-41 byggede man kulkassen højere op og samtidig bagud, så at den ragede ud over pufferne.

Maskinerne havde oprindeligt gaslys i lanternerne, men i årene 1931-34 havde nr. 734 forsøgsvis en turbogenerator for elektrisk egenbelysning. I årene 1951-54 fik alle 20 maskiner turbodynamo. S-maskinerne har altid kørt på Sjælland-Falster. I lokaltogene til Rungsted og Hillerød har man altid undlagt at dreje maskinerne; de kørte med skorstenen mod nord. I Kystbanetogene til Helsingør har man derimod næsten altid drejet maskinerne både i København og Helsingør. Den 6. november 1942 afsporedes nr. 736 et kort stykke nord for Espergærde station på Kystbanen som følge af sabotage mod sporet. Lokomotivet væltede men personalet slap med nogle knubs. Det var den første egentlige jernbanesabotage i Danmark under krigen.
(BAY)