SJS damplokomotiver

SJS Litra Thor

SJS Litra Thor
6 - 9

(Retur til oversigt)

Da jernbanestrækningen Roskilde-Korsør blev anlagt i første halvdel af 1850erne var det entreprenørfirmaet Fox, Henderson & Co., der stod for anskaffelsen af det rullende materiel. I den forbindelse anskaffedes fra den tyske lokomotivfabrik Borsig seks såkaldte Crampton-lokomotiver. Disse maskiner kom hovedsageligt til at køre på den sjællandske vestbane frem til udrangeringen i 1870erne.

Under planlægningen af Sjællands første jernbanestrækning København-Roskilde i 1840erne havde Industriforeningen ansøgt staten om koncession på banen mellem København-Roskilde og videre til et punkt på vestsjællandske kyst. Da det ikke var nærmere specificeret hvor dette punkt var, blev der givet afslag på koncession på banen mellem Roskilde og den vestsjællandske kyst. Kun banen mellem København og Roskilde måtte bygges, men foreningen fik lovning på at få koncessionen på videreførelsen af banen fra Roskilde og vestpå, hvis man kunne angive præcist hvor banen skulle ende. I midten af 1840erne forsøgte Sjællandske Jernbaneselskab at skaffe den nødvendige kapital til videreførelsen af København-Roskilde banen til Korsør. Dette jernbaneselskab havde fået overdraget Industriforeningens koncession. På grund af den elendige økonomiske situation, som Sjællandske Jernbaneselskab havde ved åbningen af strækningen København-Roskilde i 1847, kom der dog til at gå nogle år førend Roskilde-Korsør banen var en realitet. Efter at have forhørt sig hos to engelske entreprenørselskaber blev der indgået kontrakt med Fox, Henderson & Co. om bygning af jernbanestrækningen Roskilde-Korsør den 27. oktober 1852. Helt i tidens ånd fik entreprenørselskabet også til opgave, at levere den nye banes rullende materiel, hvilket også inkluderede anskaffelsen af damplokomotiver. Entreprenørselskabet fik desuden helt frie hænder med hensyn til, hvilke lokomotiver der skulle anskaffes.

Damplokomotiverne som Fox, Henderson & Co. anskaffede til den nye jernbanestrækning var af den såkaldte Crampton-type. Det var englænderen Thomas Russel Crampton (1816-1888), der sammen med John Coope Hadden, havde udviklet lokomotivtypen, som var lidt anderledes end datidens damplokomotiver. Derfor tog de i februar 1842 patent på deres opfindelse, der i korte træk gik ud på, at man ved at flytte nogle enkelte dele kunne gøre drivhjulsdiameteren større, ligesom drivakslen blev anbragt lige bag fyrkassen. Crampton var på dette tidspunkt ansat ved Great Western Railway (GWR), som dog ikke viste interesse for opfindelsen. Derfor rejste Crampton selv rundt for at finde potentielle købere, men uden det store resultat. I 1845 lykkedes det dog at få CF Nord-Belge – som var ved at bygge strækningen mellem Namour og Liége – til at købe to Crampton-lokomotiver. Ved en prøvekørsel af en af disse maskiner i England nåede man op på en maksimalhastighed af 120 km/t, hvilket var en sensation. Selvom det viste sig at Cramptons opfindelse var en succes gik afsætningen af maskinerne ikke synderlig godt. I perioden 1847-52 byggedes kun 31 lokomotiver til brug i England. En af årsagerne var måske, at maskinerne – trods den høje fart – ikke var særlig anvendelige i tog med mange standsninger undervejs på grund af det store drivhjul. På den anden side af Den engelske Kanal gik afsætningen dog over al forventning og således byggedes der i perioden 1849-1864 i alt 126 Crampton-lokomotiver til brug på det europæiske kontinent.

Årsagen til at der anskaffedes 10 Crampton-lokomotiver (af Roeskilde-, Thor- og Skirner-klassen) til den nye banestrækning Roskilde-Korsør skal nok ses i forbindelse med Charles Fox og Thomas R. Cramptons samarbejde. I begyndelsen af 1850erne samarbejdede de to herrer nemlig ved bygningen af et vandværk i Berlin. Crampton var ved dette arbejde ledende ingeniør på projektet, som Charles Fox´ firma stod for. Crampton har formentlig her fået Fox overtalt til at lade lokomotivfabrikken Borsig bygge seks damplokomotiver af Thor- og Skirner-klassen til den nye sjællandske jernbane. I hvert fald er det fakta, at Borsig i 1854 byggede seks damplokomotiver for Charles Fox, der straks efter færdiggørelsen i Berlin fik transporteret lokomotiverne til Korsør. Den sidste del af maskinernes rejse blev tilbagelagt om bord på skib. Således ankom de to sidste lokomotiver med skib til havnen i Korsør i foråret 1855. Her blev de sammen med de næsten helt ens lokomotiver af Roeskilde-klassen placeret i Slagelse. Da Thor- og Skirner-klassen havde nogle mindre drivhjul end Roeskilde-klassen var det planen at anvende dem i varetog.

Egentlig skulle banestrækningen Roskilde-Korsør have været færdigbygget til ibrugtagning den 1. november 1855, men det stod efterhånden som tidspunktet nærmede sig klart, at dette ikke ville være tilfældet. Da Sjællandske Jernbaneselskab i efteråret 1855 kunne konstatere, at arbejdet kun skred langsomt fremad løste man entreprenørfirmaet Fox, Henderson & Co. fra opgaven og den sidste del af arbejdet blev derfor færdigbygget af jernbaneselskabet selv. Allerede i foråret 1856 kunne man begynde at planlægge ibrugtagningen af den nye jernbanestrækning mellem Roskilde og Korsør. Således kunne de første prøvekørsler køres fra den 31. marts 1856 og frem til indvielsen den 26. april 1856. Indtil indvielsen den 26. april 1856 kørte lokomotivet ”Thor” 90,39 kilometer, mens de øvrige maskiner først blev taget i brug efter indvielsen. Lokomotivet ”Vidar” af Skirner-klassen kom endda slet ikke ud at køre i 1856.

Den store dag oprandt den 26. april 1856 da indvielsestoget – med kongen og grevinde Danner – kunne afgå fra banegården i København kl. 9.45. Den følgende dag blev banen åbnet for almindelige rejsende. Thor- og Skirner-maskinerne kom herefter til at køre på Den sjællandske Vestbane og da Sjællandske Jernbaneselskab i 1863 kunne tage banen mellem København og Klampenborg i brug blev maskinerne også indsat her. Det viste sig dog hurtigt, at maskinerne ikke var egnede til denne bane, hvorfor de kom tilbage til Vestbanen. I modsætning til Roeskilde-klassen – der også var en Crampton-konstruktion – var der med Thor- og Skirner-klassen tale om godt håndværk. Lokomotivfabrikken Borsig havde ved bygningen af de seks lokomotiver haft en hel del betænkeligheder ved lokomotivernes konstruktion, da de var meget forskellige fra hvad man tidligere havde bygget. I sidste ende havde man dog besluttet sig for at bygge lokomotiverne, hvilket som sagt faldt heldigt ud.

To af de seks maskiner blev desuden udlejet til entreprenørerne der anlagde den sjællandske sydbane mellem Roskilde-Køge-Masnedsund i sommeren 1870. I den forbindelse kom maskinerne til at køre 10.005 kilometer. I 1870 havde lokomotiverne af Thor-klassen, ”Thor”, ”Njord”, ”Baldur” og ”Fenris”, fået betegnelsen litra B, mens de to øvrige maskiner, ”Skirner” og ”Vidar” fik betegnelsen litra C. Selvom de to maskintyper – Thor- og Skirner-klassen – på adskillige punkter lignende hinanden, så var de dog forskellige hvis man ser nærmere på de tekniske specifikationer. Eksempelvis var drivhjulene på Skirner-klassen seks fod mod Thor-klassens fem fod. Imidlertid blev både ”Skirner” og ”Vidar” omlitreret i 1875 til litra B, ligesom de fire maskiner af Thor-klassen. På dette tidspunkt var den første af Thor-maskinerne allerede udrangeret. Det drejede sig om lokomotivet ”Fenris” der ved udrangeringen i 1872 havde kørt i alt 326.692 kilometer. To af de sidste Crampton-maskiner, der blev udrangeret var ”Skirner” og ”Vidar” der begge blev udrangeret i 1878 efter at have kørt henholdsvis 296.737 kilometer og 341.857 kilometer. Det var dog ”Njord” der med 462.900 kilometer blev det lokomotiv af Thor-klassen, som kom til at tilbagelægge flest kilometer på det sjællandske jernbanenet. ”Njord” blev ligeledes udrangeret i 1878 og dermed var Crampton-lokomotivernes æra på Sjælland et overstået kapitel.

Kilder
· ”Vestsjællandske Jernbaner” af Niels Jensen. Aschehoug 1978.
· ”Crampton-lokomotiverne ved det Sjællandske Jernbaneselskab” af Steffen Dresler. Jernbanemuseets Årsskrift 1995.
· ”Sjællandske Jernbaneselskabs lokomotiver” af Steffen Dresler. Danmarks Jernbanemuseum 2002.
(LC)


Længde:
13,183 m.
Tjenestevægt:
28,8 tons
Tomvægt:
 
Tendervægt:
20 tons
Kedeltryk:
7 atm
Drivhjulsdiam.:
1,524 m.
Kul:
3 tons
Vand:
6 m³
Hastighed:
 
Antal:
4 stk.
 
   
 
   
Tegning Nummer Fabrikat År Noter
SJS Thor 6Thor 6Borsig1854´Thor´. I drift fra 1856. Førerhus monteret 1866. Omlitreret 1871 til B 6. Udrangeret 1876.
SJS Thor 7Thor 7Borsig1854´Njord´. I drift fra 1856. Førerhus monteret 1866. Omlitreret 1871 til B 7. Omlitreret 1879 til F 7. Udrangeret 1881.
SJS Thor 8Thor 8Borsig1854´Baldur´. I drift fra 1856. Førerhus monteret 1866. Omlitreret 1871 til B 8. Udrangeret 1876.
SJS Thor 9Thor 9Borsig1854´Fenris´. I drift fra 1856. Førerhus monteret 1866. Omlitreret 1871 til B 9. Udrangeret 1872.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak