---

I 1867 blev det private selskab (DJDS), som havde drevet de første jyske og fynske baner, købt af staten. En af de første opgaver hos JFJ, som det nye statslige selskab kom til at hedde, var bestillingen af i alt 22 nye lokomotiver. De 20 Canada-lokomotiver man havde overtaget fra DJDS var i længden blevet for få til den eksplosive stigningen i trafikken, som skete i netop disse år. Desuden var banen mellem Fredericia og Århus ved at blive bygget og her var Canada-lokomotiverne ikke stærke nok til at kunne forcere blandt andet Hasselager-stigningen.

De 22 lokomotiver blev bestilt hos den ansete engelske fabrik Robert Stephenson & Co. i Newcastle og var fordelt over tre lokomotivtyper. Det drejede sig blandt andet om seks lokomotiver af typen, der i 1878 fik betegnelsen litra H. De seks lokomotiver var bestilt som tokoblede lokomotiver til lette tog.

Bygningen af de i alt 22 lokomotiver af typen B og E samt de her omtalte H skete på fabrikken i Newcastle. I august 1868 blev de første af de 22 lokomotiver udskibet fra fabrikken i England og ligesom det var tilfældet med Canada-lokomotiverne, var kun ramme, kedel og tender samlet ved ankomsten til Århus. I Århus blev lokomotiverne så samlet inden prøvekørslen, som foregik på strækningen mellem Århus og Randers.

De to sidste H-maskiner blev afsendt fra fabrikken i november 1868, men undervejs løb skibet på et skær ved øen Marstrand nær den svenske kyst. Skibet, hvor H 41-42 befandt sig, blev dog senere bjærget og i april 1869 kunne et andet skib endeligt lægge til kaj i Århus med de to lokomotiver.

I de første år efter leveringen kørte H-maskinerne mellem Fredericia og Vamdrup. Vamdrup var på dette tidspunkt grænsestation. I maj 1871 kunne banen mellem Skanderborg og Silkeborg åbne. I de første år kørte man næsten udelukkende med blandettog med rangering på de forskellige stationer undervejs. Derfor var det hovedsaligt litra H, som blev anvendt på den nye bane i de første år. I 1881 overtog staten det konkursramte private selskab ØJJ, som ejede strækningerne Randers-Grenå og Århus-Ryomgård. DSB ønskede ved overtagelsen, at der blev suppleret op med flere lokomotiver udover de overtagne lokomotiver fra ØJJ. Derfor blev litra H indsat som supplement til litra L, der blandt andet dækkede over de overtagne lokomotiver fra Øst-Jydske Jernbane (ØJJ).

I 1885 og 1886 fik alle H-lokomotiverne udskiftet kedlen, hvilket også var tilfældet med de samtidig leverede litra B og E. I 1892 samledes maskinafdelingerne for banerne på Sjælland og Jylland/Fyn og DSB tog form. Om lokomotivernes skæbne hos DSB læs [her].
(LC)

Tegning	Nummer	Fabrikat	År	Noter
	H 37	Stephenson	1868	I drift 28/10-68. Ny kedel 1885 fra Hartmann. Vacuumbremse fra 1885. 1893 til DSB H 37.
	H 38	Stephenson	1868	I drift 1/11-68 på Fredericia-Vamdrup banen. Ny kedel 1886 fra Hartmann. Vacuumbremse fra 1885. 1893 til DSB H 38.
	H 39	Stephenson	1868	I drift 6/12-68. Ny kedel 1886 fra Hartmann. Vacuumbremse fra 1885. 1893 til DSB H 39.
	H 40	Stephenson	1868	I drift 7/12-68 på Fredericia-Vamdrup banen. Ny kedel 1885 fra Hartmann. Vacuumbremse fra 1885. 1893 til DSB H 40.
	H 41	Stephenson	1868	Afsendt 1868 fra Hull med skonnerten Clementine, der forliste ved Marstrand den 26/11-68. H 41 blev bjerget og ankom til Århus i foråret 1969. I drift 26/6-69. Ny kedel 1885 fra Hartmann. Vacuumbremse fra 1885. 1893 til DSB H 41.
	H 42	Stephenson	1868	Afsendt 1868 fra Hull med skonnerten Clementine, der forliste ved Marstrand den 26/11-68. H 42 blev bjerget og ankom til Århus i foråret 1969. I drift 7/7-69. Ny kedel 1885 fra Hartmann. Vacuumbremse fra 1885. 1893 til DSB H 42.