DSB person-, post- og rejsegodsvogne 1941 - 1966

DSB litra CÆP

DSB litra CÆP (I)
(Retur til oversigt)


CÆP var personvogne ejet og overtaget sammen med Købanhavn-Slangerupbanen i 1948 (KSB). Oprindelig var det ikke meningen, at vognene skulle have DSB litra og nummer, men da man i 1949 også indlemmede ikke så få vogne fra de tidligere Sydfynske Jernbaner, tog man alligevel skridtet. CÆ var et litra opfundet til lejligheden til midtgangsvogne uden toilet, og af bremse kun udstyret med trykluftledning, og P’et indikerede vogn overtaget fra privatbane. Vognene havde læderbetrukne sæder – en betingelse for at de blev accepteret og indlemmet i DSB’s vognpark – men forlod i øvrigt ikke Slangerupbanen før udrangering i 1954/6, da Farum-Slangerup strækningen blev nedlagt. Efter udrangeringen i 1954 henstod vognene i nogen tid på Nørrebro Godsstation inden de overgik til andre formål, herunder ombygning til værkstedsvogne mm.

CÆP 4596-4597: Disse to vogne var bygget i 1905/6 til åbningen af Slangerupbanen, og havde mindre ende perroner end de i 1907 leverede, men i øvrigt samme hovedmål på vognkassen (1907-vognene, se CYP 4656). Vognene fik aldrig toilet, og kun tre af dem opnåede at blive moderniseret med lædersæder, den tredje var C 26 (=CÆP 4598). DSB moderniserede vognene en smule, og udskifede gasbelysningen med ditto elektrisk, forsynet fra ekstern kilde, men beholdt i øvrigt de elektriske varmeapparater, så de kunne benyttes i tog oprangeret med KSB’s oprindelige diesellokomotiver. De store ruder var ikke stabile nok for DSB’s smag og blev derfor forsynet med en lodret midtersprosse. Begge vogne blev fra 1948 mest anvendt som forstærkningsvogne, og de beholdt den grønne farve helt til udrangeringen. Ved hensættelsen som overflødige efter DSB kunne stille med tilstrækkeligt af andre kraftigere og bedre vogne, blev de hensat på Nørrebro godsstation, og efterhånden ombygget til værkstedsvogne.

CÆP 4598: Vogn oprindeligt leveret til åbningen af KSB i 1906 som én ud af 8 ens vogne. Denne vogn var oprindelig mage til CÆP 4596-4597 men var allerede i privatbanetiden forsynet med nyt tag uden tagrytter. DSB moderniserede vognen en smule, og udskiftede gasbelysningen med ditto elektrisk, forsynet fra ekstern kilde. De store ruder var ikke stabile nok for DSB’s smag og blev derfor forsynet med en lodret midtersprosse. Også denne vogn blev anvendt til togforstærkning, men ved fornyelsen af personvognsmateriellet og indsættelsen af styrevognstog, blev vognen overflødig. Vognen kørte i de første år efter overtagelsen stadig rundt i den KSB-grønne farve, men blev omkring 1950 ommalet i DSB-brun. Denne vogn blev også ombygget til bevægeligt værksted efter udrangering, og endeligt forsvundet i slutningen af 1960’erne.
(UTJ)

Længde:
10,7 m.
Indretning:
Midtgang
Pladser 1. kl.:
 
Taravægt:
10,5 tons
Akselafstand:
5,7 m.
Kupeer:
2
Pladser 2. kl.:
50
Antal:
3 stk.
 
   
Beklædning:
Plade
Hastighed:
80 km/h

Tegning Litra Fabrikat År Noter
DSB CÆP 4596CÆP 4596Scandia1905Overtaget 1948 fra KSB C 23. Trykluftledning. Lavtryksvarmeapparater system Weilbach & Cohn. 1954 midlertidigt anvendt af Maskindepot Enghave. Udrangeret 1955. Vognkasse opsat ved spor 51, Nørrebro Godsstation.
DSB CÆP 4597CÆP 4597Scandia1905Overtaget 1948 fra KSB C 24. Trykluftledning. Lavtryksvarmeapparater system Weilbach & Cohn. Med i filmen "Vores lille by" fra 1954. Udrangeret 1954. Ophugget.
DSB CÆP 4598CÆP 4598Scandia1905Overtaget 1948 fra KSB C 26. Trykluftledning. Dampvarmeapparater. Elektriske varmeapparater. Ombygget 1955 af Cvk Ar til Bygningsvogn 12.
Utvecklingstendenser danska och norska fjärrtåg
Utvecklingstendenser danska och norska fjärrtåg

Tomas Larsson har udarbejdet denne rapport på svensk (i PDF-format) om udviklingen og anvendelsen af fjerntog i Danmark og Norge med hovedvægten på lyntog og IC3-tog.

Læs mere

Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak