Hartmann
Sächsische Maschinenfabrik zu Chemnitz (vormals Richard Hartmann AG), Tyskland
Retur til oversigt

Den 8. november 1809 blev Richard Hartmann født i byen Barr i Elsass (i det nuværende Frankrig), hvor forældrene var vinavlere. I 1823 blev han optaget på en skole i Louneville, men efter to år rejste han tilbage til Barr, hvor han blev udlært som smed. Efter at han havde udstået sin læretid tog han i juli 1830 på valsen. Det bragte ham til en lang række forskellige byer i Europa, såsom Strassbourg, Karlsruhe, Mainz og Eisenach. Men i marts 1832 kom Hartmann til den tyske by Chemnitz i den nuværende delstat Sachsen med kun et par mønter i lommen. Det lykkedes dog imidlertid hurtigt Hartmann at få arbejde hos Chemnitz´s største industrimagnat C. G. Hauboldt, hvor han meget hurtigt blev mester. En stor del af fritiden blev tilbragt hos smeden Kniereim, hvor Richard Hartmann sammen med vennen Karl Illing byggede deres første maskine. Efterhånden havde de fået opsparet en klækkelig sum, således at de i fællesskab den 13. marts 1837 købte ejendommen Annaberger Strasse 40 i Chemnitz. I det lille hus med tilhørende værksted grundlagde de deres første virksomhed, der i de første år producerede bomuldsspindemaskiner. Netop i disse år var dampmaskinen på fremmarch og overalt i Europa begyndte man at bygge dampmaskiner. Således gik Hartmann og Illing i 1840 ind i produktionen af dampmaskiner til brug i virksomheder og fabrikker. Et engelsk eksportforbud bevirkede tillige at fabrikken i Chemnitz fik et kolossalt opsving, hvilket betød at man flyttede værkstederne til Leipziger Strasse (nuværende Hartmannstrasse). På omtrent samme tidspunkt havde Hartmann giftet sig Bertha Oppelt og i 1838 kom deres første søn til verden. I midten af 1840erne oplevede virksomheden også en stor ekspansion, således at de tre medarbejdere - der blev ansat i 1837 - var vokset til hele 350 ansatte.

I 1846 blev det besluttet at gå ind i produktionen af damplokomotiver, hvorfor der blev opført en værkstedshal. Året efter - i 1847 - indløb den første ordre på bygningen af et damplokomotiv til Sächsisch-Bayerische Staatsbahn. Således kunne virksomhedens første lokomotiv forlade værkstedshallen i Chemnitz den 7. februar 1848. I øvrigt bar lokomotivet navnet "Glück auf" (på dansk: lykke til!). Leveringen til de saksisk-bayerske statsbaner var den første i en lang række af lokomotiver, som fabrikken byggede til dette selskab.

De første år måtte de nybyggede damplokomotiver i adskilt tilstand transporteres til Leipzig ad landevejen, idet Chemnitz først i 1852 blev tilsluttet det europæiske jernbanenet. Det var derfor en kolossal lettelse for virksomheden, da Chemnitzer-Riesaer Eisenbahn blev indviet den 1. september 1852. Et problem, som ikke blev løst ved jernbanens ankomst til Chemnitz i 1852, var den uheldige placering, som Hartmanns produktionsanlæg havde. Der var ingen jernbaneforbindelse til banegården i Chemnitz, hvilket betød at alle de lokomotiver fabrikken byggede frem til 1908 måtte trækkes af heste gennem byen på en vogn frem til godsbanegården, hvorfra der i løbet af 1860- og 1870erne kom nye jernbanestrækninger til forskellige tyske byer. Transporterne af nye lokomotiver gennem byens gader tiltrak sig altid nysgerrige tilskuere, der fulgte det sælsomme skue. I løbet af 1800-tallet udspillede der sig i Chemnitz desuden et verbalt slagsmål mellem Hartmann og maskinfabrikken Schönherr, der i folkemunde blev kaldt "jernbanekrigen". Kampen stod om tilslutningen til det tyske jernbanenet. Maskinfabrikkens ejer, Louis Schönherr, vægrede sig mod at lade Hartmanns virksomhed føre et spor over sin ejendom, således at Hartmann kunne få sportilslutning til det tyske jernbanenet via banegården i Altendorf. Først i 1908 kom der en ordning på problemet, idet man udnyttede sporvejenes spor, der løb forbi Hartmann-fabrikken. Godt nok havde sporvejene sporvidden 915 mm, men dette blev løst ved at nedlægge en tredje skinnestreng, således at den - for europæiske jernbaner - normale sporvidde (1435 mm) blev opnået. Via sporvejene fik virksomheden nu forbindelse til banegården i Altendorf. Virksomheden byggede desuden et elektrisk lokomotiv, der skulle trække de nybyggede damplokomotiver fra værkstedshallerne og ned til banegården. Den 5. september 1908 var sidste dag, hvor et nybygget lokomotiv blev trukket gennem Chemnitz´s gader af heste, hvilket havde tiltrukket en stor folkemængde. De fulgte med stor opmærksomhed det granprydede damplokomotiv (med byggenummer 3.189) under transporten til godsbanegården.

Den 1. april 1870 var virksomheden blevet omdannet til et aktieselskab under navnet " AG Sächsische Maschinenfabrik vormals Richard Hartmann". Netop dette år havde virksomheden 2.700 ansatte og i disse år produceredes en lang række nye damplokomotiver til såvel tyske som udenlandske jernbaneselskaber. Et chok for virksomheden indtraf dog den 16. december 1878, da den ene af virksomhedens grundlæggere, den højt respekterede Richard Hartmann fik et slagtilfælde og døde.

I Danmark havde man i begyndelsen af 1880erne også fået øjnene op for den tyske fabrik i Chemnitz. Det skyldtes ikke mindst ansættelsen af Otto Busse (jun.) som overmaskinmester i 1882 ved JFSB (Statsbanerne i Jylland og på Fyn). Få år senere blev Det sjællandske Jernbaneselskab og JFSB slået sammen til De danske Statsbaner, hvor Busse blev leder af maskinafdelingen. Valget af Hartmann skal måske ses i lyset af, at Otto Busse i 1868 var rejst til den tekniske højskole i Chemnitz, Königliche Gewerbe-Akademie, hvorfra han i 1871 havde taget afgangseksamen. De første Hartmann-maskiner, der kom til Danmark, var også bestilt af Statsbanerne i Jylland og på Fyn (G 160-167). Ud over de G-maskiner som Hartmann i 1884 leverede til Danmark fulgte samme år en serie A-maskiner (A 145-148). I løbet af 1880erne leverede virksomheden i alt tre serier A-maskiner. Ligesom Hartmann producerede en række lokomotiver til Statsbanerne af blandt andet Litra K og D i de følgende årtier. Det sidste damplokomotiv, som Hartmann byggede til DSB var D 833, der blev leveret i 1906. I 1890erne fik enkelte danske privatbaner også Hartmann-lokomotiver, hvilket eksempelvis gjaldt den jyske Randers-Hadsund Jernbane (RHJ). I 1896 var banen mellem Ringe og Nyborg klar til indvielse og til at varetage driften havde man bestilt tre damplokomotiver hos Hartmann efter Otto Busses anbefaling. En af disse maskiner RFB 15 blev sammen med en anden Hartmann-maskine - SFJ 14 - i 1949 overtaget af Statsbanerne og omlitreret DSB IF 114-115.

Ved årsskiftet 1899/1900 havde fabrikken 5.200 ansatte og var på det tidspunkt den største virksomhed i Chemnitz. Det var ikke kun i Danmark og Tyskland man i disse år havde glæde af lokomotiver bygget på fabrikken i Chemnitz. På alle kontinenterne kunne man ved århundredeskiftet se Hartmann-lokomotiver - selv i dengang så fjerne lande som Argentina og Indonesien. Selvom virksomheden i 1920erne var begyndt at fremstille diesel- og ellokomotiver kunne man dog ikke undgå den verdensomspændende krise i slutningen af 1920erne. Desuden havde Sächsische Maschinenfabrik efter dannelsen af Deutsche Reichsbahn kun fået tildelt en lille ordre på smalsporede damplokomotiver, hvilket langt fra var nok til at bevare og videreudvikle den saksiske virksomhed, hvorfor en anden tysk lokomotivproducent, Schwartzkopff i Berlin, overtog den resterende del af kvoten på smalsporede lokomotiver. Frem til 1929 nåede fabrikken at fremstille 4.611 lokomotiver, hvortil der kom nogle lokomobiler og vejtromler, således at man nåede op på byggenummer 4.699. Men i 1929 var det slut. En stor del af de tidligere fabrikshaller blev revet ned og virksomhedens område omdannet til en park. I dag står der kun enkelte bygninger tilbage, men rundt om på kloden findes endnu en lang række lokomotiver fremstillet af Hartmann. Det gælder blandt andet de danske lokomotiver Hs 385, A 159, D 825 og D 826.
(LC)
Byggenummer År Enhed Tegning
13121884DSB G 160DSB G 160
13131884DSB G 161DSB G 161
13141884DSB G 162DSB G 162
13151884DSB G 163DSB G 163
13161884DSB G 164DSB G 164
13171884DSB G 165DSB G 165
13181884DSB G 166DSB G 166
13191884DSB G 167DSB G 167
13811884JFJ A 145JFJ A 145
13821884JFJ A 146JFJ A 146
13831884JFJ A 147JFJ A 147
13841884JFJ A 148JFJ A 148
14521886JFJ A 149JFJ A 149
14531886JFJ A 150JFJ A 150
14541886JFJ A 151JFJ A 151
14551886JFJ A 152JFJ A 152
14561886JFJ A 153JFJ A 153
14571886JFJ A 154JFJ A 154
15301888JFJ A 155JFJ A 155
15311888JFJ A 156JFJ A 156
15321888JFJ A 157JFJ A 157
15331888JFJ A 158JFJ A 158
15341888JFJ A 159JFJ A 159
15351888SJS F 77SJS F 77
15361888SJS F 78SJS F 78
15371888SJS F 79SJS F 79
15381888SJS H 62SJS H 62
15391888SJS H 63SJS H 63
17631892RHJ 4RHJ 4
19231893SJS K 97SJS K 97
19241893SJS K 98SJS K 98
19251893SJS K 99SJS K 99
19261893SJS H 94SJS H 94
19271893SJS H 95SJS H 95
19281893SJS H 96SJS H 96
19291893DSB Hs 377DSB Hs 377
19301893NSB 13a 70NSB 13a 70
19311893NSB 13a 71NSB 13a 71
19321893NSB 13a 72NSB 13a 72
19331893HTB 3HTB 3
19881894FJ IIIFJ III
20421895LFB 1LFB 1
20431895LFB 2LFB 2
20611895NSB XIII 33NSB XIII 33
21011895UHB 1UHB 1
21021895UHB 2UHB 2
21101895DSB Hs 385DSB Hs 385
21111895DSB Hs 386DSB Hs 386
21121895DSB Hs 387DSB Hs 387
21131895DSB Hs 388DSB Hs 388
21141895DSB Hs 389DSB Hs 389
21151895DSB Hs 390DSB Hs 390
21161895DSB Hs 391DSB Hs 391
21171896DSB K 506DSB K 506
21181896DSB K 507DSB K 507
21191896DSB K 508DSB K 508
21201896DSB K 509DSB K 509
21211896DSB K 510DSB K 510
21221896DSB K 511DSB K 511
21231896DSB K 512DSB K 512
21241896DSB K 513DSB K 513
21481896DSB K 514DSB K 514
21491896DSB K 515DSB K 515
21501896DSB K 516DSB K 516
21831896DSB K 517DSB K 517
21841896DSB K 518DSB K 518
21851896DSB K 519DSB K 519
21861896DSB K 520DSB K 520
21871896RNB 12RNB 12
21881896RNB 13RNB 13
21891896SFJ 14SFJ 14
21901896RFB 15RFB 15
23091897KFA 3KFA 3
23111898NSB 12c 100NSB 12c 100
23121898NSB 12b 101NSB 12b 101
23241898DSB K 541DSB K 541
23251898DSB K 542DSB K 542
23261898DSB K 543DSB K 543
23271898DSB K 544DSB K 544
23281898DSB K 545DSB K 545
23291898DSB K 546DSB K 546
23301898DSB K 547DSB K 547
23311898DSB K 548DSB K 548
23321898DSB K 549DSB K 549
23331898DSB K 550DSB K 550
23341898DSB K 551DSB K 551
24281898RHJ 2RHJ 2
24661899NSB 15a 106NSB 15a 106
24671899NSB 15a 121NSB 15a 121
24931900NSB 18a 131NSB 18a 131
24941900NSB 18a 132NSB 18a 132
24951900NSB 18a 133NSB 18a 133
24961900NSB 18a 134NSB 18a 134
24971900NSB 18a 135NSB 18a 135
24981900NSB 18a 136NSB 18a 136
24991901NSB 18a 137NSB 18a 137
25001901NSB 18a 138NSB 18a 138
25051899NSB XV 11NSB XV 11
25061899NSB XV 40NSB XV 40
25071899NSB XV 65NSB XV 65
25081899NSB XV 66NSB XV 66
25091899NSB XIII 67NSB XIII 67
25101900NSB XIII 68NSB XIII 68
25691900NSB 16a 108NSB 16a 108
25701900NSB 16a 109NSB 16a 109
26311901VB lokVB lok
27411902VB 1VB 1
27421902VB 2VB 2
27911902HVB 1HVB 1
28001903DSB D 806DSB D 806
28011903DSB D 807DSB D 807
28021903DSB D 808DSB D 808
28031903DSB D 809DSB D 809
28041903DSB D 810DSB D 810
28191903LB 1LB 1
28231903LB 2LB 2
28251903VB 3VB 3
28671904Suba OdinSuba Odin
29351905DSB D 816DSB D 816
29361905DSB D 817DSB D 817
29371905DSB D 818DSB D 818
29381905DSB D 819DSB D 819
29391905DSB D 820DSB D 820
29401905DSB D 821DSB D 821
29411905DSB D 822DSB D 822
29421905DSB D 823DSB D 823
29431905DSB D 824DSB D 824
29441905DSB D 825DSB D 825
29451905DSB D 826DSB D 826
29461905DSB D 827DSB D 827
30351906VB 4VB 4
30461906DSB D 828DSB D 828
30471906DSB D 829DSB D 829
30481906DSB D 830DSB D 830
30491906DSB D 831DSB D 831
30501906DSB D 832DSB D 832
30511906DSB D 833DSB D 833
33561909UHB 4UHB 4
34051910VB 5VB 5
37141914UHB 8UHB 8
37151913VB 6VB 6
37451914Suba SulitelmaSuba Sulitelma
37461914Suba SauloSuba Saulo
46231924UHB 5UHB 5
46581925UHB 6UHB 6
46641926VB 7VB 7
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Lokomotivfabrikker - Hartmann






Copyright © 2018 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen