I 1852 lykkedes det den store britiske jernbaneentreprenør Thomas Brassey (1805-1870), at få sit livs største kontrakt i hus. Det drejede sig om den 867 kilometer lange canadiske jernbanestrækning mellem Quebec til Toronto, også kaldet Grand Trunk Railway. For at løse det store projekt, indgik Thomas Brassey partnerskab med blandt andet Samuel Morton Peto (1809-1889) og Edward Betts (1815-1872), der nogle år senere også var involveret i anlæggelsen af de første jyske jernbanestrækninger.

Kontrakten på Grand Trunk Railway betød samtidig, at Thomas Brasseys firma skulle levere samtlige de materialer som skulle anvendes ved bygningen af jernbanestrækningen. Det gjaldt såvel skinner, ballast, signaler, det rullende materiel samt den tre kilometer lange Victoria Bridge ved Montreal, der ved færdiggørelsen blev verdens længste bro. For at kunne leve op til kontraktens betingelser, og levere jernbanen til rette tid, grundlagde Thomas Brassey i 1853 The Canada Works ved byen Birkenhead. Birkenhead ligger nær Mersey-flodens udmunding på den engelske vestkyst tæt ved Liverpool. Det var Thomas Brasseys svoger, George Harrison, som fik ansvaret for opbygningen af fabrikken, og for at lette transporten af materialerne til den canadiske jernbanestrækning, valgte han at placere fabrikken umiddelbart op til en kaj, hvorfra oceangående skibe kunne sendes direkte til Canada med de færdigproducerede elementer til Grand Trunk Railway. Foruden George Harrison som direktør, assisterede Mr. Alexander og William Heap i den daglige ledelse af virksomheden i Birkenhead. Selve værkstedshallen var 274 meter lang, og indeholdt alle tænkelige faciliteter med industrialiseret smedje, kobbersmedje, træværksted mv. Dertil kom et bibliotek og læsesal til fri afbenyttelse for fabrikkens arbejdere. Nær fabrikskomplekset opførtes flere arbejderboliger. Disse boliger er siden revet ned.



Foruden en stor del af de mere end 10.000 komponenter til Victoria Bridge, leverede The Canada Works også det rullende materiel til den canadiske jernbanestrækning. Fabriksanlægget var konstrueret til at producere 40 damplokomotiver årligt, og det første lokomotiv rullende ud fra virksomheden i maj 1854. Damplokomotivet var bygget til Grand Trunk Railway, og blev navngivet ”Lady Elgin” efter jarlen af Elgin, der var britisk generalguvernør i Canada. I løbet af de næste otte år byggede The Canada Works over 300 damplokomotiver. En del af disse damplokomotiver leveredes i 1860erne til Det danske Jernbane-Driftsselskab, der i dag er bedre kendt under betegnelsen Jydsk-Fyenske Jernbaner (JFJ), senere en del af DSB. Det danske Jernbane-Driftsselskab byggede de første jyske og fynske jernbanestrækninger, herunder strækningen Århus-Randers, der som den første jyske bane åbnede i september 1862.

De første jysk-fynske jernbaner blev bygget af Peto, Brassey og Betts, ligesom damplokomotiverne leveredes af The Canada Works. Den 27. juni 1862 anløb S/S ”Agenoria” Århus Havn med de første Canada-lokomotiver til den næsten færdigbyggede bane Århus-Randers. Foruden de to lokomotiver (JFJ A 1 og JFJ A 2) medbragte ”Agenoria” en del andre materialer til jernbanen samt fire engelske montører, som skulle samle lokomotiverne i Århus. Lokomotiverne leveredes i adskilt tilstand, idet kun en del af tender, kedel, ramme og cylindre var samlet i forvejen. Resten skulle monteres i Århus. De sidste Canada-maskiner leveredes til de danske jernbaner i august 1866 (JFJ A 19 og JFJ A 20). Ingen af de danske Canada-maskiner er bevaret i dag. Det er imidlertid tilfældet med et af de damplokomotiver The Canada Works omtrent samtidigt leverede til et rumænsk jernbaneselskab i regionen Muntenia. I årene 1869-72 leverede The Canada Works otte damplokomotiver til det rumænske jernbaneselskab, hvoraf et, ”Calugareni”, endnu i dag er bevaret i Bukarest. I øvrigt leverede The Canada Works i 1860 også det første finske damplokomotiv. Først omkring 1875 rullede det sidste damplokomotiv ud af The Canada Works fabrikskompleks i Birkenhead, og virksomheden koncentrerede sig herefter blandt andet i skibsbyggeri.

I foråret 1881 ønskede firmaet Th. Brassey & Co., at trække sig ud af sine aktiviteter i The Canada Works, og dette var medvirkende til virksomhedens efterfølgende deroute. I de følgende år forsøgte forskellige forretningsfolk at videreføre virksomheden, men uden det store resultat, og i oktober 1888 gik Canada Works Engineering & Shipbuilding Co Ltd – som The Canada Works nogle år tidligere var blevet omdøbt til – konkurs. Efter at fabrikskomplekset i nogle måneder havde lagt øde hen, blev inventaret og bygningerne i 1889 efterhånden solgt fra. Selve fabriksbygningerne blev i de følgende år anvendt af flere forskellige virksomheder. I slutningen af 1935 og begyndelsen af 1936 blev flere af de gamle fabriksbygninger nedrevet, herunder formentlig også Thomas Brasseys oprindelige bygninger fra The Canada Works første år. Den resterende del af det tidligere fabrikskompleks nedbrændte ved en omfattende brand den 15. juni 1963
(LC)

Byggenummer	År	Enhed	Tegning
65	1858	SSE 9
66	1858	SSE 10
108	1862	JFJ A 1
109	1862	JFJ A 2
110	1862	JFJ A 3
111	1862	JFJ A 4
112	1863	JFJ A 5
150	1863	JFJ A 6
151	1864	JFJ A 7
152	1864	JFJ A 8
167	1864	SSE 15
168	1864	SSE 16
176	1865	JFJ A 9
177	1865	JFJ A 10
178	1865	JFJ A 11
179	1865	JFJ A 12
180	1865	JFJ A 13
181	1865	JFJ A 14
194	1866	JFJ A 15
195	1866	JFJ A 16
196	1865	SSE 17
197	1865	SSE 18
198	1866	SSE 19
199	1866	SSE 20
200	1866	SSE 21
208	1866	JFJ A 17
209	1866	JFJ A 18
210	1866	JFJ A 19
211	1866	JFJ A 20
234	1868	SE 22
235	1868	SE 23
249	1873	SE 24
250	1873	SE 25