Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Med sporvogn og tog Soller-Palma på Mallorca (Generelt)

af FS1954, 19/8 2015, 15:25 (3166 dage siden) @ Niels Munch

Jeg kan henvise til, at i "Spor og baner" nr. 18, 19 og 21 er der omfattende reportager fra de to baner samt forslag til ombygning af en model af en Lissabon-sporvogn til en Sóller-model - præcis som man gjorde 'on location' omkring 1999. Der er langt over 100 ansatte ved banerne, og det er meget attraktivt for unge at få arbejde der, blandt andet på grund af den store arbejdsløshed i Spanien generelt. Da materiellet er temmelig bedaget, kræver det stor opfindsomhed at tilpasse reservedele til køretøjerne.

Sporvejen gennem Puerto de Sóller er renoveret kraftigt inden for de sidste 10-15 år, og begge systemer er meget professionelt drevet. På banegården i Sóller kan (kunne?) man købe byggesæt af en Sóller-sporvogn i 1:24 fra firmaet Occre - det er byggesæt, hvor man skal konstruere vognen helt fra grunden med omfattende træarbejde, metaltilpasning m.v. - men det hører jo nok til i modelbaneforum.

Med venlig hilsen,

FS1954


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak