Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Langeskov åbner på søndag (Generelt)

af En gæst, 4/10 2015, 22:46 (3124 dage siden) @ Jens V

Det er vel også ukorrekt, at Banedanmark konsekvent kalder den Langeskov station. Der er da tale om et trinbræt, er der ikke? I noget af materialet skrives, at den oprindelige station blev nedrykket til trinbræt - så det er altså ikke fordi man generelt ikke skelner mellem det ene og det andet.


Mon ikke både Banedanmark og jernbanevirksomhederne aktivt har besluttet, at det, togene standser ved, er "stationer"? I togets højttaler hedder det jo også "Næste station....", uanset om det er en station eller et trinbræt.

Og dybest set er det vel også kun os nørder, det kan hidse op...? :-)

Faktisk har der - i sin tid og inden verden gik af lave - været trinbrætter/billetsalgssteder, hvor chefen havde stillingsbetegnelsen stationsforstander (nej, nej - ikke stationsmester). Lige umiddelbart kan jeg komme i tanke om Nørreport, Ordrup, Virum og Bagsværd, men der kan muligvis være flere endnu. At benævne dem trinbrætsforstander eller billetsalgsstedsforstander havde absolut været en fornærmelse overfor disse kongeligt udnævnte tjenestemænd og -damer.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak