Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Banedanmark-direktør sigtet for embedsmisbrug (Generelt)

af UTJ, 28/11 2015, 00:53 (3065 dage siden) @ Gæst

Hvis der er en jurist til stede, kan han eller hun lige fortælle os, om det er på den rigtige side af regler, love og bestemmelser at offentliggøre dokumenter hvor medarbejderes navne fremstår helt tydeligt. Ellers bør vedkommende medarbejdere politianmelde Ravn for at have gjort noget han ikke må.

Modtaget materiale fra en styrelse (aktindsigt eller korrespondance til en selv) må selvfølgelig offentliggøres. Også med navns nævnelse. Såfremt skrivelserne, interne og eksterne, er frembragt på lovlig vis. Det behøver man altså ikke være jurist for at kunne forstå. Man kan ikke som offentlig ansat gennem sig bag anonymitet.

Det er heller ikke sagens kerne. Sagen er at navngivne ledende personer i Bdk anviser ulovlig adfærd til medarbejdere. For en styrelse skal behandle alle lige. Og man har fuld ret til, som privat virksomhed at hverve medarbejdere i offentlige styrelser og disses underlagte virksomheder.

Hvis der er sikkerhedsmæssige problemer er det i en udbudsproces at man kan styre denne. I udbudsprocessen kan sikkerhedsmæssig historik blive tillagt vægt, men skal fremgå af kriterierne. Oftest vægter pris højt.

Der hvor det oftest går galt for styrelser i håndtering af "bad guys" er når der er enten følelser eller personlige kommercielle interesser på spil. Så kan den almene dømmekraft blive sat ud af spillet. Oftest er det at jo mere man ønsker en person eller virksomhed hen "hvor peberet gror", desto mere korrekt skal man som offentlig opføre sig - hvis man vil nå sit mål.

Desværre tyder mange indlæg i denne tråd på at forståelse for god forvaltning inden for jernbanen virkelig trænger til en opstramning. For en del indlæg tyder på nær tilknytning til Bdk. Selvfølgelig vi man gerne forsvare sin arbejdsplads, men det er virtigt at kunne dele sagens elementer op i relevante dele. Ellers havner man under anklage næste gang man udviser tilsvarende adfærd overfor borgere som man af den ene eller anden grund finder "irriterende".

låst
5899 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MO1977Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak