Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nyt regionaltogsystem rammes af ændringer (Generelt)

af Niels Bak, 2/5 2016, 07:23 (2907 dage siden) @ andersj

Desuden er det klog politik.

Jo længere man er kommet, og jo mere man kan demonstrere behovet, jo større er chancen for at det er et af de projekter, der overlever når/hvis der skal ud og skæres projekter fra.

For ligeså givet, som det er at der er for få penge i fonden, så nogen projekter må opgives eller udskydes, hvis der ikke kommer flere penge, lige så givet er det jo, at nogle projekter vil blive gennemført for de penge, der faktisk er.

Og at lægge en plan, der faktisk viser behovet fremover, koster stort set ingen penge, så selv hvis det bliver lagt ned, har man ikke rigtig spildt noget.

Hvis man for eksempel begynder at købe nyt materiel ind til driften, så har man taget et større sats - men samtidig et som kan være med til at prioritere projektet op. Så selv det kan vise sig at være fornuftigt, rent lokalpolitisk.

Om kapaciteten i Nordjylland så nationalt er på listen over de bedste projekter, som bør prioriteres, er en anden sag (og som jeg ikke er nok inde i sagerne til at kunne sige hverken for eller imod)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak