Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

"Gammel" jernbanebro? (Generelt)

af Erik H, Frederikssund, 3/5 2016, 15:07 (2914 dage siden) @ SBRH

Broen er en af mange "skamstøtter" over en stor trafikal fadæse, nemlig Den Sjællandske Midtbane" fra Ringsted over Frederikssund til Hillerød og derfra ad Lille Nord til Helsingør.
Desværre stoppede banen fra Ringested til Frederikssund allerede i 1936 efter kun otte års drift.
Efterhånden er det tyndet stærkt ud i disse skamstøtter, men der er dog nogle tilbage, mellem Frederikssund og Hillerød, nemlig ved Gammel Marbækvej cirka 500 meter syd for Frederikssund station (vejbro) Oppe Sundbyvej (jernbanebro) Sundbylillevej (vejbro), og på den anden side af Slangerup, Pilevangen (vejbro) og indtil efteråret 2012 Lindholmvej (vejbro) og mellem Uvelse og Nørre Herlev på Uvelsevej, vejbroen på billederne.
I den til jeg kan huske var der også en vejbro mellem villavejene Vinkelvej og Vangedevej i Frederikssund og ligeledes en vejbro der førte Gammel Slangerupvej over Midtbanegraven.
I øvrigt er der på Kraks kort kommet en funktion hvor man kan se Danmark fra luft anno 1954. Der fremgår det ret tydeligt hvor meget der er ændret på de 62 år fra den gang og til nu.
Se linket her under.

http://map.krak.dk/

Med venlig hilsen
Erik H

--
Erik H
[image] [image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak