Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Underlig klub lov (Generelt)

af gaest, 14/6 2016, 14:08 (2844 dage siden) @ OnAir112

M1 skal vi formentlig vænne os til er gået tabt, også selv om den står der endnu, og teknisk set i det mindste kunne restaureres til at være udstillingsgenstand. Men, der findes jo mange måder man kan skrive sig ind i jernbanehistorien på og ejerkredsen bag M1 har valgt deres måde at gøre det på. Utroligt at gammelt nag fra 1980'ene kan hænge ved så længe. Men hadet hænger ved, både over for DJM, DJK, og hvem ved hvad mere, det til trods for at de personer der dengang tegnede de pågældende bestyrelser og ledelser, og for så vidt også de almindelige medlemmer forlængst er udskiftet indtil flere gange.
Driftsmæssigt er M1 en klods om benet på SJK, den er uanvendeligt til fremførelse af nogetsomhelst, og selv hvis den kunne køre ville ydelsen ikke være meget større end en Triangelmotorvogn. Men det er da meget muligt at den kan bruges til at malke penge ud af nogen.

Desuden er klubben blevet lagt for had på grund af alt det virak med M1. Er der noget frivillige der skal vedligeholde et veterantog ikke gider, så er det krig i klubbens "højere luftlag". Jeg har selv prøvet at være medlem i en klub hvor betyrelsen ikke havde noget videre føling med hvad der faktisk skete i klubben, men var havde deres prioriteringer og konflikter, hvoraf nogen kune synes at kunne have været interne konflikter i Sølvgade 40, andre klubber etc. Dengang stak den daværende bestyelse også hånden i det hvepsebo der hed Jysk Jernbaneklub, på grund af interesse i noget af det materiel som Berggren havde. Det gav ikke andet end problemer, og var ikke ulejligheden værd.
I dag er det fortid, og den nuvæende udgave af den daværende klub fungerer, og man kan arbejde sammen med andre, hvilket var utænkeligt den gang, og de har lært hvem man skal holde fingrene fra...

Jernbaneklubben i Struer kan, teoretisk set, også komme til at fungere, men ikke i sin nuværende version.
De har deres MH, og Bg etc vogne der tidsmæssigt passer sammen, en MH kan trække noget, og er tilmed ret økonomisk i drift og vedligehold sammenlignet med så mange andre trækkraftenheder, behandler man den ordentlig er den også meget pålidelig. Så let er det bare ikke altid.

Det har meget at betyde hvem der ejer materiellet. Noget af betyrelsen i SJK ser ud til at bestå af en ejerkreds, som åbenbart ikke er så ligetil. Den slags er gået galt før. Engang var der livlig veteranbanedrift i Skælskør, nu er der kun en cykelsti. Det meste af FDSBs materiel tilhørte Hermind, og det kom som en sur overraskelse, et slag i ansigtet, at han havde testamenteret det hele til Jernbanemuseet, og ikke dem der hade plejet hans materiel gennem årtier. Det der blev tilbage i Skælskør rækkede hverken halvt eller helt til at drive en veteranbane.

Jernbanehistorie er noget der skrives mens ting sker, og der er åbenbart nogen der vil sikre sig en plads i jernbanehistroein ud fra den antagelse at dårlig omtale er bedre end slet ingen omtale.

Jeg vil håbe at de etablerede klubber holder sig langt fra konflikterne i Struer, også selv om det kan komme til at betyde at alt materiel i struer, incl M1 med tiden går tabt. Det tager år at bygge en jernbaneklub op, det tager kun kort tid at splitte det hele ad. Brænde det, som de vist helst vil med M1, selv om afbrændng ikke længere er en lovlig måde at bortskaffe ting. Husk endelig at give dem en miljøsag på halsen hvis de gør det.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

HectorrailIndsend billederDSB F663

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak