Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fremtidens Tog - Seneste nyt (Trafikpolitik)

af Scharfenberg, 24/6 2016, 12:38 (2834 dage siden) @ Gæst 20

Hvad er formålet med at materiellet skal kunne bruges i al trafik, regional, intercity og togfonden?

Er der erfaringer andre steder fra, at det sker?

Umiddelbart lyder det som forskellige krav, men de kan måske hænge sammen.

Det smarte ved at have et litra til al trafik er, at DSB slipper for at have et gigantisk reservedelskatalog og et hav af forskellige kompetencer på værkstederne og blandt togpersonalet. I dag har DSB 10 forskellige litra, og det er både dyrt, ineffektivt og ufleksibelt.

Forskellen på lyntog og regionaltog er ikke så stor i Danmark. Lyntog kører også med mange pendlere det meste af tiden og vil også have stor gavn af hurtig passagerudveksling. Og hurtig acceleration er også et plus for et lyntog, hvor der på enkelte strækninger ikke er så langt mellem stationerne.

Kig på IC og lyn og sammenhold dem med fremtidens regionaltogsstrækninger især i øst:

* Kalundborg-København: 120-180 km/t
* Nykøbing F-København: 160-200 km/t

Afstanden mellem stationerne minder meget om IC-strækningerne, og de er vist nogenlunde lige så passagertunge.

Så kan man altid ændre på apteringen afhængig af, om toget primært er tiltænkt fjern- eller regionaltrafik.

Mht. vedligeholdelse, trafikplanlægning og uddannelse af personale vil det være optimalt, hvis DSB's flåde fremover fordeler sig på:

* S-tog
* Eltog til fjern- og regional
* Dieseltogsæt til ikke-elektrificerede strækninger (IC2/IC4 el. Desiro/Lint)

Så kommer vi stadigvæk op på 3-4 litra, men det er stadigvæk nemmere og billigere at vedligeholde end 10 forskellige togtyper.

Samtidig vil det blive mere enkelt at være kunde, hvis der er nogenlunde samme faciliteter i toget uanset om man rejser mellem Nyk. F og Kbh. eller Kbh. og Odense. Tænk hvis der fx kunne gælde samme regler for cykelmedtagning i både regional, IC og lyn. I dag bruges 8 litra til regionaltrafik i Danmark (IC3, IR4, dobbeltdækker med EA el. ME, MR, IC2, IC4, Desiro og Lint 41). Og det er hverken kundevenligt eller vedligeholdelsesvenligt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Hectorrail

Lokomotivfabrikker

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak