Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fremtidens Tog - Seneste nyt (Trafikpolitik)

af Scharfenberg, 24/6 2016, 20:06 (2856 dage siden) @ andersj


Sådan som planen er nu er at der indkøbes og leveres 26 ellokomotiver i 2019 til de sjællandske regionaltog og evt. til at fremføre internationale tog sandsynligvis København-Hamburg over Fyn/Jylland.
Det er hvad DSB selv har sagt.

Der vil så nok stadig blive en del af de nyeste ME lokomotiver i drift i nogle år frem mens de ældste udrangeres i 2019/20.
Man forventer også at kunne indsætte markant flere IC4 på både Syd- og Nordvestbanen i nærmeste fremtid for at kunne frigive dobbeltdækkerstammer til Slagelse-Østerport-(Helsingør) systemet der skal afgive IR4 til Esbjerg-Østerport systemet.

Der er faktisk også kun et regionaltogssystem i Tyskland der kører hurtigere end 160 km/t (selvom infrastrukturen tillader højere hastigheder) og det er Nürnberg-München-Express. Så det er ikke givet at selvom man kan køre 200 km/t så kommer regionaltogene til det.

Sandt nok. Nye regionaltog på Sjælland er som sådan ikke strengt nødvendige de næste 5-15 år. Men skal man realisere virkelig spændende pendlerrejsetider til/fra Næstved, Nyk. F, Holbæk og Kalundborg mv., skal der mere end 160 km/t til. Det forudsætter dog, at nogen kan se fidusen i at købe samme litra (200-230 km/t) til både superlyn, lyn, IC og regional øst. Ifølge Lasse er prisforskellen slet ikke så stor. Ser man på vedligeholdelses- og uddannelsessynergier burde disse også være til at få øje på, hvis man vælger et enkelt 200-230-litra. Dobbeltdækkervogne, nye (såvel diesel som el-)lokomotiver og en række togsæt er blot med til at fastholde DSB med en uhomogen, ufleksibel og dyr flåde. Medmindre IC4 kan løfte 200 km/t-opgaven. Så kan man godt vente en del år endnu på flere eltog. Hvis altså man fortsat kan leve med at køre en masse diesel under el.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak