Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fremtidens Tog - Seneste nyt hastighed i timemodellen (Trafikpolitik)

af Leif Jørgensen, København Ø., 24/6 2016, 21:34 (2855 dage siden) @ Peter Christensen

Jeg er (som altid) et helt andet sted.
Hvorfor alle disse driftskoblinger?
Er der et passagergrundland, som understøtter dette?
Hvem har tal?

I Vesttælling 2014 er der nogle tal, der måske kan bruges. Det interessante i den forbindelse er oversigten på side 38 over antallet af daglige passagerer mellem forskellige stationer og stationsgrupper i 2013. Nøjes vi med at se på antallet af passagerer til og fra Sjælland kan følgende nævnes: Frederikshavn-Brønderslev 140 passagerer, Aalborg 212, Aarhus 1.376, Esbjerg-Tjæreborg 341, Sønderborg-Lunderskov 283, Struer-Jelling 245 og Herning-Borris 154. På sidstnævnte strækning kan vi dog nok roligt regne med, at de fleste rejser til og fra Herning. Korrigeres der for det, når Struer-Jelling op på et niveau, der minder om strækningerne til Sønderborg og Esbjerg. Dertil kommer så selvfølgelig i alle tilfælde trafikken til og fra Trekantområdet, Fyn og de steder, der i forvejen kræver skift.

Med venlige tællende hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak