Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Masnedsundbroen bliver låst fast 15. juli 2016 (Generelt)

af Svend, 13/7 2016, 10:58 (2837 dage siden)

Sakset fra Banedanmarks hjemmeside:

Masnedsundbroen bliver låst fast 15. juli

Den nuværende Masnedsundbro, som i dag er en klapbro, bliver låst fast og overgår til at være en ren vejbro. Ved siden af anlægger Banedanmark en ny jernbanebro.
Fredag den 15. juli før midnat er sidste chance for at sejle gennem Masnedsund, før broen bliver låst fast.
Når Masnedsundbroen bliver låst fast, er det ikke længere muligt for fartøjer med en højde på mere end fem meter at sejle til Vordingborg Sydhavn gennem Masnedsund.
Banedanmark har derfor netop afsluttet arbejdet med at etablere en ny sejlrende i Masnedø Østflak mellem Kalve- og Færgestrømmen. Sejlrenden har en bredde på 45 meter, vanddybde på fem meter og en længde på 1.300 meter. I den nordlige ende af sejlrende er en vendecirkel for større fartøjer med en diameter på 400 meter.

Banedanmark markerer fastlåsningen med taler og is til alle deltagere samme dag kl. 14-15 på pladsen foran Vordingborg Bibliotek Sydhavnsvej 6.

Fastlåsningen af Masnedsundbroen sker som led i opgraderingen af jernbanen mellem Ringsted og Femern.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Togbelysning
Togbelysning

Denne artikel stammer fra bogen ´De danske statsbaner 1847 - 1947´ udgivet af DSB, og gennemgår udviklingen indenfor togbelysningen i de første 100 år af dansk jernbanedrift lige fra stearinlys til 24 volts elektriske pærer.

Læs mere
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak