Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny bane til Billund (Generelt)

af kaibayer, 19/7 2016, 20:45 (2834 dage siden)

Her i Billund kommune har der naturligvis været stor frustration på grund af de politiske trakasserier om Togfonden og konsekvenserne for banen til Billund.

Det var derfor med stor glæde (?), at der i dagens udgave ( 19/7 2016) af Billund Ugeavis på side 3 er en større informationsannonce fra Banedanmark under overskriften "Ny bane til Billund". Heri fremgår det, "at Banedanmark har optimeret linieføringen fra Gadbjerg til Billund i forhold til omgivelserne."

Tilsyneladende er det også besluttet i Banedanmark, "at banen grener af lidt nord for Gadbjerg, hvorved en række huse i Gadbjerg ikke bliver berørt af den nye bane."

Selvom det næppe er tilfældet, ville det sandelig være skønt, hvis Banedanmark kunne arbejde videre med anlægget af banen uanset de politiske udmeldinger om, at der først tages endelig stilling om banen i 2019.

Men det er vel at være lovlig optimistisk? :-)

Kai Bayer fra Grindsted


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak