Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Banedanmark og Offentlighedsloven - II (Jernbanen i dag)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 28/7 2016, 12:18 (2826 dage siden) @ Mester

Banedanmark skal naturligvis følge reglerne, og hvis Toganmeldelser skal udleveres efter reglerne for Aktindsigt, så er det jo sådan det er. På et tidspunkt begynder der nok at være flere, der beder om aktindsigt, og pludselig skal Banedanmark bruge ressourcer på at håndtere tusindevis af disse sager.

Uden at lyde bagklog eller iøvrigt forsøge at blande mig i konflikten: "Rimelighed vs offentlighedslov" osv, så ser det fra mit perspektiv mere ud til, at "behovet" ikke er toganmeldelser via agtindsigt, men et ønske om at kunne "følge med" i toggangen - herunder også se et stykke frem i tiden, om der er noget "interessant" at spotte - eller om der har været dette.

Dette behov kan opfyldes markant nemmere og billigere end via aktindsigt. Jeg håber at de involverede parter på et eller andet tidspunkt går i en reel dialog om, hvad det egentlig er, der efterspørges, og hvordan dette så kan imødekommes under gældende lovgivning...

Den nuværende form er spild af mine skattekroner - uagtet om Banedanmark er "forpligtet" til det eller ej.

/Lasse
(ex BDK)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak