Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Det gule palæ (Generelt)

af ulca, 28/7 2016, 20:26 (2828 dage siden) @ Allan Støvring-Nielsen

Det er et rigtig godt spørgsmål som jeg ikke har kunnet finde svar på nogen steder. Men mon dog ikke det er begge bygninger når det er hvad illustrationen viser.

Jeg har desværre ikke fået købt papirudgaven af avisen som om der er uddybende oplysninger der ved jeg ikke, og jeg har set en pressemeddelelse (hvor til jeg ikke har et link), og det er ikke mere uddybende. Men hvis nogen har tid og mulighed for at kigge en tur forbi når etableringen af fundamentet begynder, så burde kunne man få et indtryk her af; tårnet har vist en næsten kvadratisk bundflade mens begge bygninger har en noget længere bundflade.

- Det er kun tårnet der flyttes. Den anden bygning nedrives. Ideen i Gedser er at lave en kopi af den anden bygning.

mvh, Allan

Okay, det giver også rimelig god mening idet det jo navnligt var her visse scener i filmen blev optaget (visse andre blev optaget i studier), og dermed vigtigst hvis man vil lave en autentisk stemning fra filmen.

Den lave bygning så vi jo mest ude fra, og derfor kan den indvendigt indrettes som man vil; visse rygter siger at man vil have et museum med Olsen Banden som tema, og måske også noget historisk tema omkring Gedser station inkl (jernbane)færgefarten til Tyskland.

En yderst vigtig detalje er, i mine øjne, at man forsøger på at genskabe det udvendige miljø med beplantning og deslige.

Et punkt som vist ikke er helt fastlagt er sportavlen, som kan opbygges på to måder; som vi så i filmen eller med det nuværende baneterræn, måske endda med (en grad af) reel styring af eks. sporskifterne, omend det nok ikke bliver helt billigt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak