Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

InnoTrans 2016 (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 23/9 2016, 07:59 (2771 dage siden) @ Niels Munch

www.railcolornews.com er der mange fine billeder og nyheder fra InnoTrans. Jeg når ikke selv ud og tage billeder i år - men der er jo heller ikke sådan for alvor vilde nye ting af interesse for det danske marked.

Railcolornews har også billeder fra vores præsentationer i Hennigsdorf, hvor blandt andet Railpools nye TRAXX AC3 187 400 til Sverige/Norge er udstillet (leveres til Sverige sidst på året som den første af 5 TRAXX til Railpool i Sverige). Maskinen har ETCS Bl 2.3.0.d med Svensk STM som sikkerhedssystem. Også vores TWINDEXX Vario motorvogne, duo S-toget til Hamburg, FLEXITY Berlin og en stribe TALENT2 er at finde i Hennigsdorf.

Derudover er der i Hennigsdorf også to 8-vogns SBB TWINDEXX Express (IC-udgaven med restaurantvogn og børnekupe), men de vil blive præsenteret af SBB selv, inden de 15 afleverede 8-vognstog går i plandrift til December i år.

Den gode stemning på standen i Berlin fik et løft opad i går, da aftalen om de første tog TALENT3 batteri-eltog gik på plads, og her til morgen er aftenens sene nyhed om salget af yderligere op til 300 flere TALENT3 med til at løfte stemningen endnu mere :-)

Der er også mange danskere hernede. Indtil videre har jeg budt på kaffe/øl/vand og/eller en sang fra de varme lande til 137 danskere - og en stribe udlændinge.

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak