Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

AM-signalers normalstilling på enkelt- og vekselspor (Generelt)

af Rask Ingemann Lambertsen, 23/9 2016, 18:21 (2765 dage siden) @ Fysikeren

Hej

Har nogle gange nu observeret signalerne ved Hedehusene i retning mod øst, og har set, at de virker på en anden måde end jeg troede.

Jeg mener at have læst mindst et sted, at på strækninger med vekselblok vil AM-signalerne kun vise grønt, hvis der er et tog i blokken foran signalet. Skulle have at gøre med, at man vil undgå unødige opbremsninger hvis et signal i et nabospor går på stop. Men virkeligheden viser noget andet, de går på en hhv. to grønne så snart blok/blokkene efter dem er ledig, og ventetiden til næste tog indikerer kraftigt, at der intet tog er i blokken når det grønne lys tændes.

Har den førnævnte praksis været anvendt, og er man evt. gået bort fra den på et tidspunkt?

Jeg tror, det må være Carsten Lundstens beskrivelse (på engelsk) af AM-signaler på enkelt- og vekselspor, du har i tankerne. Også jeg læste (og læser) det sådan, at signalerne først skifter fra "Stop" til "Kør", når et tog nærmer sig. Observeret opførsel på den fri bane Kalvebod - Københavns Lufthavn, Kastrup er dog snarere, at AM-signalerne på hele den fri bane skifter fra "Stop" til "Kør", så snart der stilles togvej ud af stationen, og ikke først, når et tog nærmer sig. Alt sammen under forudsætning af, at sporet er frit, selvfølgeligt. Til forskel fra en 1954-blok viser AM-signalerne kun "Kør", hvis der er stillet togvej, og "mørkegrønt" er (derfor) erstattet af "Stop".

--
Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

I øvrigt mener jeg, at Kai Tak lufthavn bør genopføres.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak