Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tølløsebanen (Generelt)

af Morten Flindt Larsen, 27/9 2016, 20:51 (2760 dage siden) @ Niels Munch

Så har du vel også med i hvilket omfang, de hidtidige baneselskabers navne blev registreret som binavne til det fortsættende selskabs navn efter fusion?

Hej Niels,

Så vidt muligt medtager jeg de selskaber, der har CVR-nummer, men jeg er så "traditionel" (og praktisk anlagt), at jeg hverken registrerer binavne eller selskabernes P-enheder. Min registrering tager udgangspunkt i, hvornår den enkelte "bane" er åbnet henholdsvis nedlagt, så jeg registrerer heller ikke, hvornår et selskab egentlig er oprettet og hævet, hvilket jo som regel sker et godt stykke tid inden og efter "banens" driftsperiode. En sådan registrering vil simpelthen blive for oplysningstung og forvirrende. Det arbejde må liebhavere selv gøre (eller slå det op i de mange banemonografier).

En total oversigt vil blive offentliggjort inden længe. Så kan Tommy se, om han også vil bruge den på jernbanen.dk, hvilket han skal være velkommen til.

Det har været ret vanskeligt at finde oplysningerne, idet der ved sammenstilling af oversigten som kilder er benyttet: Kongelig Dansk Hof- og Statskalender, Registreringstidende for Aktieselskaber, Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), jernbaneselskabernes driftsberetninger, Danske Jernbane-Klubs tidsskrift "Jernbanen", internt DSB instruktionsmateriale samt en række ind- og udenlandske selskabsmonografier. Specielt for svenske og tyske selskaber er der desuden gjort brug af kilder på internettet.

Jeg meddeler med link, når listen er tilgængelig.

Venlig hilsen
M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak