Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Den forunderlige Kystbane (Generelt)

af Nordexpress, 13/10 2016, 12:27 (2723 dage siden) @ Stefan K

Skulle vi ikke snarere oprette en tråd, hvor vi kan skrive eksempler på, at "i dag gik min rejse med DSB helt efter køreplanen".

For at springe på Nivå-toget fra Østerport til Hellerup opholdt jeg mig på perronen på Østerport tirsdag mellem kl. 18.28 og 18.44.

Der ankom en masse tog fra KH, sågar helt fra Hamburg, ja og helt fra Esbjerg, der annonceredes en masse forkert i højtalerne, og der skiftedes visninger på de dynamiske skilte til spor 1 og 2 i én uendelighed, og indimellem udsattes Nivå toget 18.28 med et eller to minutter ad gangen.

Det kan beskrives med få ord: ren inkompetence. Jeg gentager for Prins Knud: ren inkompetence, der kun fører til forvirring af de passagerer, der har brug for informationen.

Da der endelig til sidst kom et forsinket tog, der rent faktisk skulle køre op ad kystbanen til Helsingør - men som ikke tog passagerer med til stationerne før Kokkedal - blev en mand så sur på perronen, at han overfusede en ældre svensk togdame med, at DSB aldrig kunne finde ud af at drive jernbanedrift. Det blev hun temmelig stødt over, og da jeg kom til at stå sammen med hende og hendes mere vante kollega i toget fortalte jeg om den elendige og fejlagtige annoncering og opfordrede til at de annoncerede præcist i Helsingør-toget før Hellerup om deres eget og det efterfølgende Nivå tog. Det gjorde konduktøren så.

Idet Nivåtoget fra Kk 18.28 i sidste ende udgik pga. teknik - uden at det nogensinde blev annonceret tydeligt - fik disse passagerer dermed en forsinkelse på 20 minutter.

Det forekommer ærligt talt som om, at de medarbejdere, der får løn for at informere om kommende afgange, ikke magter at styre strækningen gennem røret fra KH mod nord i myldretiden.

Den enkle løsning må være at hænge et fast skilt af den gamle type ved hhv. spor 1 og spor 2 med teksten: Muligvis kommer der tog til Kystbanen.

Den anden løsning - som sikkert koster mange millioner kroner - kunne være, at ethvert togs tognummer ved udkørsel fra KH styrer visningen på Nørreport og Østerport. Men det ved jeg ikke noget om.

Da jeg havde noget elastiktid før jeg skulle nå min bus i Hellerup tog jeg teaterforestillingen som en oplevelse. Og nåede min bus.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak