Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Den forunderlige Kystbane (Generelt)

af Nordexpress, 13/10 2016, 14:03 (2723 dage siden) @ K 564

Jeg har intet indblik i den bagvedliggende organisation.

Men som almindelig serviceopdraget forbruger forstår jeg fuldt ud Kystbanependlernes irritation over den elendige præcision. Som tidligere beskrevet behøver det blot forårsages af et enkelt ankommende tog, der ikke bortrangeres til opstillingssporene.

Det kan ikke alt sammen skyldes Sverige og Lufthavnen. Der foretages nogle prioriteringer for at få alle tog gennem røret, der skal væk fra KH og skal slutte i Østerport - med eller uden køreplan - herunder også Kalundborgtog, der skal krydse hele herligheden for at ankomme i spor 3, vendes dér og atter afgår fra spor 3 mod KH efter 6-8 minutter. Tirsdag aften en dobbelt-MG komposition, der returnerede til Kalundborg før end man så meget som havde set skyggen af et Kystbanetog.

Disse tilfældighedsgenererede beslutninger ødelægger drift på Kystbanen efter den offentliggjorte køreplan. Og så står alle folk der på perronen og ringer hjem og til deres aftaler og fortæller, at de atter er strandet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak