Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Den forunderlige Kystbane (Generelt)

af Frank Poulsen, 14/10 2016, 00:04 (2744 dage siden) @ Nordexpress

Jeg har intet indblik i den bagvedliggende organisation.

Men som almindelig serviceopdraget forbruger forstår jeg fuldt ud Kystbanependlernes irritation over den elendige præcision. Som tidligere beskrevet behøver det blot forårsages af et enkelt ankommende tog, der ikke bortrangeres til opstillingssporene.

Det kan ikke alt sammen skyldes Sverige og Lufthavnen. Der foretages nogle prioriteringer for at få alle tog gennem røret, der skal væk fra KH og skal slutte i Østerport - med eller uden køreplan - herunder også Kalundborgtog, der skal krydse hele herligheden for at ankomme i spor 3, vendes dér og atter afgår fra spor 3 mod KH efter 6-8 minutter. Tirsdag aften en dobbelt-MG komposition, der returnerede til Kalundborg før end man så meget som havde set skyggen af et Kystbanetog.

Disse tilfældighedsgenererede beslutninger ødelægger drift på Kystbanen efter den offentliggjorte køreplan. Og så står alle folk der på perronen og ringer hjem og til deres aftaler og fortæller, at de atter er strandet.

Du har ret i at der også er andre tog der skal igennem røret. Men at de med eller uden køreplan, det er så absolut ikke rigtigt. Alle tog fra Hovedbanen til Østerport har alle en køreplan! Og at køre ind i spor 3 er ikke som sådan på tværs af det hele. Det ville faktisk være mere på tværs, hvis det skulle køre ud af spor 2 retur!

Men det største problem er at man tillader 3 min mellem alle tog i røret. Nogle gange endda 2 minutter! En ting er at det er planlagt med 2 tog, men når det så er 10 tog eller flere før der så er et hul på 4-5 minutter. Så er det håbløst at hente den mindste smule forsinkelse.

Jeg har i øvrigt aldrig forstået hvorfor der er den ukonsekvens med togene til Hovedbanen/Østerport. Det virker sådan tilfældigt hvordan det lige passer i materielløbene hvornår eksempelvis et Kalundborg tog kører igennem eller ej. Synes køreplanerne burde være mere faste om endestationen for et løb er Østerport eller hovedbanen! Og ikke det 3 ud af 4 eller hvad det nu er i dag (Har ikke nærtjekket alle tog)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak