Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nyt transportsystem? (Generelt)

af UTJ, 23/10 2016, 08:15 (2732 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Kunsten bliver at sikre sammenhængen mellem transportformerne, og troværdige realtidsdata.

Nope. Det er den kollektive trafiks vildfarelse i Danmark at det er sammenhængen der er vigtig. Denne vildfarelse betyder nemlig at nyskabelse, både simple apps og nye trafiktiltag bliver spundet ind i fortidens strukturer og hindrer innovation og fleksibilitet. I DK kan man efterhånden ikke forestille sig kollektiv persontransport uden minuttal (der skal partout køres tomt i ydertimerne), standardbillet (rejsekort) og oktrojeret hyrevognsbefordring.

Der skal konkurrence ind i den kollektive befordring. hvis den skal vinde markedsandele. Men dermed ikke sikkert at jernbanen altid vil blive vinderen.

Data gør det ikke. De findes allerede i tilstrækkelig finhed til at kunne planlægge. Man kan alligevel ikke justere i realtid, da kapacitetsjusteringer vil ske med tidsforsinkelse (driftsforstyrrelser er jo et prima eksempel).

Sålænge dogmerne ikke bliver nedbrudt vil billisterne relativt set kapre markedsandele. For det er bedre at sidde i en bilkø end at være overgivet til et sammenhængende system, der ved den mindste forstyrrelse alligevel ikke er sammenhængende, udover at være dyrt. Dyrt, i og med at der betales en stor overpris for koordinationen i form af dyre billetsystemer og busser og tog som kører rundt i ydertimer uden rejsende.

--
ئۇلغىك


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak