Det hedder jernbane... Det er et ret effektivt system, hvis oprindelige storhedstid for 100 år siden vil vise sig at være kun et forord. Kapaciteten er tårnhøj. Hastigheden er imponerende. Kvaliteten slår alt. Selv det danske folketing har indset det.

Ulempen er de høje anlægsudgifter, hvor selv en lille flyover koster en halv milliard. Men det kan ikke stoppe udviklingen. Fra at være i en ond cirkel vil banen komme i en positiv cirkel, hvor det ene projekt trækker det næste med sig. Det sidste rest af tvivl om dette forsvinder, når man ser den omfattende byudvikling, der sker omkring stationerne.

Danmark er desværre bagud. Men det vender. I England vokser passagertallet med noget i retning af 50 millioner om året. En million hver uge. På tirsdag vil der være 150.000 flere rejser end i morgen. Det virker næsten vanvittigt. De investerer dobbelt så meget i jernbane som i veje. Om få år budgetterer man med 3-4 gange så meget. Penge virker nærmest ligegyldige. Crossrail-projektet åbner om få år. Pris 150 milliarder. Kapacitet 200 millioner passagerer. Forventes fuldt udnyttet fra start. Langt større projekter er allerede undervejs.

Der er intet behov for mærkværdige ideer om biler på skinner. Det er kun tegn på bilkulturens svækkelse.