Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Betjening af Aalborg-Hjørring-Frederikshavn fra august 2017 (Generelt)

af Thomas Rasmussen, Nordjylland, 3/12 2016, 15:37 (2699 dage siden) @ andersj

Regionen har selv valgt at der skal være et stort mellemrum i myldretiden om eftermiddagen da de ikke mener at der er plads nok i IC3 togene til alle pendlerne.

Det er interessant konklusion, men der er allerede nogle gennemgående tog med IC3 med mange stående passagerer. Blandt andet kan toget fra Aalborg 13:13 nævnes, og det skyldes nok især at der ikke kører tog 12:42 og 13:42, hvad der jo kommer til når NJ overtager.

En anden ting jeg noterer mig i forhold til gennemgående lyntog, er at der bliver en stor forskel i forhold til cykler. Hos NJ kan man medtage dem gratis på rejsekort og periodekort, og deres tog er fint indrettet dertil (lavgulv). Hos DSB skal man kaste 13 kr. efter at medtage cykler - endda yderligere 30 kr. for en pladsbillet i maj, juni, juli og august - og togene er ydermere dårligt indrettet til det. Så som pendler der jævnligt tager cyklen med toget, må man hellere få lært sig tiderne de gennemgående tog udenad, så man kan styre udenom ;-)

I øvrigt bliver betjeningsomfanget mellem Aalborg og Hjørring følgende (afgangstider fra Aalborg hhv. Hjørring):
- To tog i timen fra 4:00 til 18:30 (5:00 til 19:30 sydgående) på hverdage
- Et tog i timen fra 18:30 til 0:30 (19:30 til 0:30 sydgående) på hverdage
- Et tog i timen fra 4:00 til 4:30 (ingen sydgående) i weekender
- Ingen tog fra 4:30 til 6:00 (fremtil 7:00 sydgående) i weekender
- Et tog i timen fra 6:00 til 23:30 (7:00 til 0:30 sydgående) i weekender

--
Thomas Rasmussen
[image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak