Kære Ove

Jeg mente også at Odense og togsæt 03 var første navngivning, og undrede mig over dato og år i det lille hæfte.
Ganske vist er det dog helt rigtigt, at togsæt 41, den 17. august, 1991, blev navngivet "Line Luplau" i Varde og kørte
to dobbeltture på Vestbanen med undertegnede som lods.

Mange hilsener
Poul.

Kære Poul.

Fin uddybning af historien. Uden at vi måske hilste på hinanden - det "væltede jo med honoratiores, bl. a. daværende amtsborgmester for daværende Ribe Amt, Laurits Tørnes, far til o. s. v." - så var jeg også med ved den begivenhed, og jeg husker det tydeligt, fordi jeg har en særlig forkærlighed for navnet "Line", bl. a. fordi jeg har en sød niece, som hedder det! Og så alligevel et par "anekdoter", hvor jeg jo altid kan sige "duk og væk":
Der var jo altid ved den slags begivenheder, når man var "ansvarlig vært" en vis nervøsitet for, at alt nu klappede. De første kriterier for, hvem DSB kunne godkende som "navn", gik på, at det skulle være "en kendt og afdød person, der havde tilknytning til kommunen". Det gav visse af de "små" kommuner et problem med at finde "et passende navn". (Senere blev begrebet "afdød" fjernet fra kriterierne, så nulevende kan også ses omtalt i IC3-togenes vestibule).
Eksempelvis Tinglev Kommune:
Her blev IC3-toget MFA 5024 den 15.09.1990 navngivet Ketil Urne, men da navnet blev afdækket, var det på toget stavet Kertil Urne, men vi DSB-folk "holdt lav profil" og sørgede for, at navnet senere blev rettet. Navnet Ketil Urne er navnet på det ældste kendte medlem af slægten Urne, som oprindelig kom fra Sønderjylland, og navnet findes bl. a. på Bjolderupstenen, daværende Tinglev Kommune. PS: Jeg har aldrig personligt truffet Ketil Urne, så navnet fulgte kriteriet!
Et andet eksempel Rødekro Kommune:
Her blev IC3-toget MFA 5021 den 02.06.1990 navngivet Hærulf med udsmykninger af Hærulfstenen og Runer. Det var altså ikke en person, men en mindesten, der lagde navn til. Under navngivningen, der fandt sted i øsende regnvejr, hvor toget var placeret i daværende pakhusspor, så pakhuset kunne virke som "festsal", overrakte daværende borgmester for Rødekro Kommune, senere borgmester for Aabenraa Storkommune, den karismatiske Tove Larsen , DSBs daværende generaldirektør Peter Langager et messingfad med indgraveret billede af Hærulfstenen med Runer. Idet generaldirektøren modtog det flotte fad midt i en enorm regnbyge, som nåede ind mellem bygning og det nye tog, smuttede fadet "ham af hænde", og det landede nede i pakhussporet. Da jeg den gang var en ung regionschef med en strålende fremtid foran mig, og stadigvæk kunne løbe 100 meter på 10 sek rent (når jeg fik tid nok til det )smuttede jeg lynhurtigt ned af pakhusrampen til sporet og samlede fadet op i en diskret, hvid plasticpose, som jeg efterfølgende overbragte til Generaldirektøren, som diskret spurgte:" Skete der noget med fadet"? "Ja, svarede jeg, det har fået en del buler, men jeg skal nok tage det med til en sølvsmed i Fredericia og få det rettet op". Jeg kan tilføje, at jeg ikke "fik buler" af turen ned i skærverne, men min reaktion blev bemærket af den daværende trafikminister, hædersmanden H P Clausen, som alle nok kan huske, og som var med ved navngivningen. Han sagde lavmælt til mig på sin lune facon:" Det er da godt, at DSB har hurtige chefer". Ja, det var den gang!
Som lovet fik jeg det flotte fad repareret for "gode ord og betaling" (jeg betalte selv, for jeg var ikke så god til det med kontering den gang) hos sølvsmed Klüwer på 6. Julivej, og jeg kunne nogle dage senere sende fadet (med Post Danmark, godt indpakket), som ikke længere bar mærker efter den ublide tur, til generaldirektøren ledsaget af et lille vers (som jeg ikke har gemt, og tillige glemt), som beskrev hændelsesforløbet. Jeg fik et pænt brev fra generaldirektøren, der som bekendt også havde en god portion humor, hvori han udnævnte mig til "regionspoet".

Nu er det vist tid til at sige "duk og væk".

Bedste hilsener

Ove af Erritsø
og fhv "regionspoet"