I dag skrives der jernbanehistorie. Gad vide, hvor mange millioner der kan spares ved ikke at skulle servicere og vedligeholde klippekortmaskinerne?

Da de blev indført i slutningen af 1980'erne, arbejdede jeg hos DSB i passagerfunktionen i driftsområde Esbjerg. Vi fik i opdrag at fortælle DSB centralt i København, hvor mange klippekortmaskiner vi skulle bruge i vores område (Ølgod-Esbjerg-Skærbæk og Bramming-Holsted). Af en eller anden grund var vi kommet bagud med at besvare spørgsmålet eller også var der blot blevet givet en ultrakort svarfrist.

Resultatet blev i hvert fald, at vi ikke havde tid til at spørge lokallederne for de enkelte stationer, hvor mange klippekortmaskiner, der skulle bruges på den enkelte station. I stedet brugte jeg en hel nat på at køre rundt i min private bil til alle områdets stationer og trinbrætter og finde ud af, hvor mange klippekortmaskiner, vi skulle bruge, og hvor de præcist skulle opstilles, og her gad det om at få selv den mindste - og mindst oplyste - adgangssti med.

Jeg tror, opgaven blev løst tilfredsstillende, for som jeg husker det, blev antallet af klippekortmaskiner og deres placering ikke genstand for de store ændringer efterfølgende.

Og så var det i øvrigt den eneste gang i mine 20 år ved DSB, jeg fik udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen