Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny krydsningsstation anlægges mellem Hjørring og Hirtshals (Generelt)

af esni, Frederikssund, 15/1 2017, 12:08 (2629 dage siden) @ steenth

Lad os nu først se om der bliver noget at køre med fra Hirtshals. Desuden har det forgangne efterår jo vist at de tilbageværende MZ har en vis "nedetid", hvor andet materiel må træde til. Hvor meget andet har man lige med ETCS installeret. Det kan godt være at DB Cargo har andre lokomotiver et sted i Europa, men de har så til gengæld ikke ATC. Skal man så skifte lokomotiv i Hobro feks? Det er da overgangsfasen hvor der skal køres med begge systemer der bliver det største problem.


I lokomotivet er det ikke noget teknisk problem at have ETCS og support for ATC via STM-DK. ERTMS/ETCS er designet til at håndtere flere nationale systemer i samme tog. Og nye lokomotiver skal have have ETCS uanset om de hentes brugte fra andre steder og nye. Det er nok økonomien, som er den største barriere.

Hvis den ETCS version der skal bruges i Danmark også 'indeholder' de versioner der bruges i Tyskland og Holland, så kunne man foresttille sig at en eller flere class 66 med ETCS bliver opgraderet til 3.6.0, så de kan køre i Danmark. Så kan man køre med class 66 + fx MX i forspand fra Padborg til Hobro eller Ålborg, hvorefter man smider forspandet når man skal ud på ETCS srækningen.

På den måde ungår man STM på class 66 og undgår ETCS på MX, men alle krav burde være opfyldt.

MX kan naturligvis ligeså godt være MY eller MZ, bare den har dansk ATC.

Jeg nævner Class 66 fordi

  • De har kørt i Danmark, også uden ATC
  • De kan køre i forspand med danske GM lokomotiver vha GM styrekabel
  • Der er allerede udviklet ETCS level 2 installation til dem, dog ikke i den rette version
  • De er ny nok til at operatører vil investere i at installere eller opgradere ETCS.

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak