Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Sidste dag (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/1 2017, 19:25 (2629 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Der er ingen mekaniske dele i rejsekortstanderne, der på samme måde som stempleautomater (herunder også DSB's gamle røde do.) er sårbare for både utilsigtet og tilsigtet beskadigelse. Med rejsekortstanderne skal der ikke løbende udsendes medarbejdere til at rette fejl i datoer og klokkeslæt, omstille dem ved takstændringer og tømme dem for papirafklip, ispinde osv. Det er lønudgifterne, der gjorde driften af stempleautomaterne uforholdsmæssig dyr sammenlignet med rejsekortstanderne


Da jeg kom til Sydfyn pr. 1. juni 1990 præsenterede medarbejderne mig for det problem, at der dannedes kondensvand inden i klippekortautomaterne (DSB's røde - hvis jeg husker rigtigt, hed de "Almex M"?).

Når en klippekortautomat gik i stykker, blev den i øvrigt indsendt til "Lampisteriet" på København H til reparation. Hvorfor vi ikke overlod problemet til "Lampisteriet", husker jeg ikke. Men faktum er, at vi forsøgte at løse problemet lokalt. En vaks stationsbetjent foreslog, at vi udstyrrede hver enkelt klippekortautomat med et "varmelegeme" for at fjerne kondensvandet. Den billigste form for varmelegeme var en ganske almindelig glødepære i en fatning. Så klippekortautomaterne blev simpelthen udstyrret med "indvendig belysning - vistnok en 60 watt pære. Man kunne så i mørke møde det lidt pudsige syn, at der strømmede lys ud af sprækkerne i klippekortautomaterne - hvilket kunne se helt rumfilmsagtigt ud. Om løsningen bredte sig til andre dele af landet, husker jeg ikke.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak