Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Signalprogrammet - ulven kommer - eller hvad? (Jernbanen i dag)

af Gæst1, 17/1 2017, 12:02 (2628 dage siden) @ Svend

Det vil på samme måde være muligt at stoppe udviklingen af elektrificeringen af det det danske jernbanenet

Lige netop her, ligger fejlen i IC4, Rejsekort og nu Signalprogram. Der ER muligheder for at gøre noget andet. Immunisering til Aalborg og Kalundborg vil muliggøre at Elektrificeringsprogrammet kan gennemføres uafhængigt af Signalprogrammet. Findes der veldokumenterede priser på denne meromkostning? Alle priser på Immunisering fra Banedanmark har jo indtil nu været brugt til forsvar for Signalprogrammet, og minder dermed om DSBs tilgang til alternativer til IC4: udokumenterede meget høje priser, der skal sikre, at alternativet ikke gennemføres.

Helt simpelt kunne Banedanmark jo starte med at få et tilbud fra leverandørerne...

Signalprogrammet skal naturligvis gennemføres. Udfordringen ligger i at ingen tror på, at det sker til tiden eller til budgettet, men netop disse ting forhindrer, at man kan noget andet. Et forslag ville være, at Signalprogrammet fortsatte, men at man kun implementerede "Early Deployment" strækningerne, og lod disse køre uden fejl i en garantiperiode (2 år), inden man går videre til næste "serie": Sidebanerne, der så også skulle fungere i to år uden fejl, inden man så gik i gang på Hovedstrækningerne (evt minus stationerne i Aarhus, Fredericia og København H samt Øresundsforbindelsen), og når hovedstrækningernes 2-årige periode var gået, kan man tage det sidste.
Ja, det tager længere tid, og ja det vil koste flere penge end der er budgetteret. Til gengæld vil det mindste risikoen gevaldigt, og forhindre den skandale som alle andre end de mest blåøjene folk i Signalprogrammet ser.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak