Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Gang i ordrebogen for Vectron lokomotiver (Jernbanen i dag)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 31/1 2017, 10:53 (2641 dage siden) @ esni

Der leveres dog fortsat mange lokomotiver uden ETCS, da det stadig ikke er synderligt udbredt, og der er mange nationale forskelle i samme baseline


Ifølge Railcolor så fik Metrans det sidste multisystem lokomotiv (godkendt til bl Østrig) uden ETCS så sent som 24.1.2017

De (ret mange) TRAXX MS, der er i ordrebogen hos os, er bestilt både uden ETCS, med ETCS Bl 2.3.0.d eller med ETCS Bl 3.4.0. (Altså tre varianter - derudover et hav af landekombinationer). Helt basalt er forventningen at lokomotiver, der skal køre i Schweiz skal have 3.4.0, mens lokomotiver, der skal køre i Holland skal have mindst 2.3.0.d. Hvis lokomotiver skal køre Tyskland, Østrig (visse strækninger), Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet, Polen får de ikke nødvendigvis ETCS.

Det er altså ikke det "sidste" uden ETCS, men blot det "seneste" uden ETCS, idet de tre resterende TRAXX MS til Metrans i denne ordre, også skal køre i Holland (til Rotterdam via Betuwe), og dermed får ETCS bl 2.3.0.d - Holland er iøvrigt nyt for Metrans, der ellers traditionelt kører fra Hamburg området og mod sydøst Europa.

Det er rigtigt at ideen var (og stadig er) at udvikle eet lokomotiv med ETCS og så en række forskellige STM, men da ETCS udviklingen ikke er færdig (og nok ikke stopper ved 3.6.0) og ETCS løsningen ganske enkelt er dyr, så bestilles der fortsat lokomotiver med den "traditionelle" udrustning. Selv med ETCS vil det være nødvendigt med en række varianter, for at kunne køre grænseoverskridende. Pt er der eksempelvis bestilt 15 teknisk forskellige varianter af TRAXX AC3...

Der er optioner på lokomotiver med Bl 3.6.0, men endnu ingen bestillinger, da udvikling og godkendelse endnu ikke er på plads - kun "beskrivelsen", og prisen dermed er ukendt - ligesom myndighedsbehandlingen af 3.6.0 for øjeblikket er ukendt.

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak