Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

status på ny godstogsbog om private godsvogne mf (Generelt)

af Morten Flindt Larsen, 4/2 2017, 01:12 (2632 dage siden) @ Steff

Godaften til alle.

God aften, god aften.


Hvis det er denne bog der hentydes til og hvornår den udkommer, så siger en normalt velunderrettet kilde at den er ganske på vej. Trykkeriet har den ihvert tilfælde. Så mon ikke, at den i løbet af kort tid vil være i handlen?

[image]

Og så er det ikke et ”ripoff”, jf. det skrevne i annoncen. Det er bare en fortsættelse af den første bog om DSB godsvogne. Og den praler vel heller ikke af at være den ”komplette” overhovedet. Det hele jo sat lidt på spidsen her.

Nej, den praler ikke med at være den "komplette" overhovedet. Det er jeg ganske enig med dig i. Jeg vurderer den til nærmest at være lidt indifferent, og det er jo noget ganske andet end pral.


Og så tror jeg ikke, at der fra ovennævnte udgiver vil udkomme en samlet godsvognsbog, da det jo vides, at der kommer en fuldstændig godsvognsbog om private godsvogne i Danmark, da der jo

”siden 2012 pågået en intens forskning i privatvognenes historie i bl.a. Statens Arkiver, hvor der ligger masser af spændende, hidtil ukendte oplysninger om både vognene og vognejerne, som hidtil ikke har været offentliggjort. Det skulle gerne blive til nogle bøger, lige så grundige som MM-serien, som er gennemforsket til bunds så at sige”.

Og det ville da være synd at hindre denne udgivelse med en ”halvdoven udgivelse”, ikke sandt?

Ja, det synes jeg faktisk, det vil være. Men jeg kan da godt se, at det ikke generer store ånder, der mener, at de for hånden værende søms princip er godt nok til at lave og sælge en bog på.

Til gengæld kan vi læsere jo så for første gang vente en professionelt forsket godsvognsbog med både en indholdsfortegnelse, formål, anvendelse af kilder og eventuelle problemer med disse samt om målet er nået. Og selvfølgelig med et stort og fyldigt noteværk.

Det er jo så det, vi læsere muligvis ikke kan, når det gælder de lidt mindre populære emner som f.eks. privatvognene, hvis der ikke længere er marked for og ikke mindst tilstrækkeligt med illustrationsmateriale til en sådan udgivelse. I modsætning til f.eks. lokomotiver, så er privatvogne generelt ikke fotograferet særligt meget, så støvsuger man mere eller mindre arkiverne, ja så er der kun tilbage for den gennemarbejdede bog at genbruge de allerede brugte fotos. Det har så den fordel - i hvert fald for de tålmodige - at den gennemarbejdede bog BÅDE vil indeholde alt, hvad der ved års arkívstudier kan graves frem om emnet OG de genbrugte fotos. Den bliver værd at vente på - hvis den ellers kan finde en forlægger, som tør satse penge på at udgive den.

Nu lever vi heldigvis i et frit land med et frit marked, hvor det står enhver ganske frit at udgive alle de bøger, hun eller han vil. Det skal der ikke herske tvivl om. Dog synes jeg, at det er relevant for læserne af jernbanelitteratur at vide, at der både udgives indifferente værker (hvilket mange naturligvis godt ved) OG eksisterer nogle årsagssammenhænge, som kan medføre, at der ikke udkommer de gennemarbejdede værker, som nogle læsere - men naturligvis langt fra alle - kunne ønske sig.

Jeg har ikke nogen større andel i den alternative udgivelse, så brødnid ligger mig i dette tilfælde fjernt; min forskning i dag sker i disse år inden for et helt andet område end jernbaner. Personligt kan jeg også godt leve med, at den alternative bog måske ikke udkommer, om end det da vil ærgre mig, i og med at emnet har min interesse. De detaljerede oplysninger, som mange måske ønsker sig af netop et sådant værk, eksisterer jo rent faktisk og er tilgængelige i arkiverne, så derfor undrer mig, at de ikke er brugt til gavn for læserne i en emnemæssigt så snæver udgivelse, som der her er tale om. Deraf mine ord om en ”halvdoven udgivelse”, men jeg kan da godt se, at der kan være andre årsager til, at den foreliggende bog ikke bliver den ”komplette”.

Med venlig hilsen til alle

M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak