Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny S-togsplan (Generelt)

af Nordexpress, 4/2 2017, 15:03 (2630 dage siden) @ Peter

Ændringerne serveres i sædvanligt DSB politiko-lingo:

"Som noget nyt kører vi lidt flere tog på hverdage før kl. 20.00. Til gengæld kører vi færre tog efter kl. 20.00."

Sidste afgang i 10-minutters-frekvens mod Budding-Bagsværd-Farum: Østerport kl. 18.39; mod Gentofte B Østerport kl. 19.13; mod Hillerød med hurtigtog er der væsentlig højere service, sidste E-tog kl. 19.51.

Irritation opstår især fordi mange busser også reducerer frekvensen mellem 18.30 og 19 med rigtig meget omstigningstid til følge.

Nå, men tilbage i 1950'erne levede vi da meget godt med 20 minutters frekvens på de indre linjer! Der var også engang, hvor DSB udgav en S-togsfolder ved ny køreplan i lommeformat. Men det er også historie.

I øvrigt synes DSB samtidig med den reducerede frekvens at spare lidt på materiellet, så at de enkelt-togsæt, der faktisk kører, er temmeligt godt belagte. Så kan vi komme hinanden ved!

Ja og så det sidste punkt, jeg er i den sidste tid stødt på utroligt mange billetkontrollører i busser og S-tog efter en periode, hvor det ikke forekom som den store prioritet. Men det generer jo en fornuftig pendler mindre;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak