Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

status på ny godstogsbog om private godsvogne mf (Generelt)

af Morten Flindt Larsen, 5/2 2017, 10:56 (2630 dage siden) @ Svend

Hej Morten,


Jeg synes du skal skrive din bog færdig og udgive den. Især hvis den også vil indeholde historier og beretninger om de enkelte virksomheder - det gør Lokomotivets bog sikkert ikke.

Med hensyn til billeder (igen): En af leverandørerne af fotografier af Z-vogne kender ikke noget til din bog og er vel derfor heller ikke leverandør (man anvender jo ikke fotografier uden - om ikke andet så af høflighed - at kontakte fotografen først). Men det er korrekt at Lokomotivets bog indeholder mange fotografier fra hans samling.

Hej Svend,

Nu er det jf. mit svar til Steff her ikke mig selv, der skriver bogen. Jeg er leverandør af noget kildemateriale og udtaler mig først og fremmest som almindelig læser. Det gør jeg ud fra en fra en frygt for, at markedet for en bog, hvor "hver en sten er vendt" og hvor der er fundet særdeles mange nye oplysninger, men ikke billeder (hvilket jeg ved, der er og ikke er), vil blive påvirket i negativ retning af den aktuelle udgivelse.

Og naturligvis skal leverandørerne af billeder af Z-vognene levere fotos til de projekter, de føler for. Ingen tvivl om det. Det manglede da bare. Det er alene op til forfatterne og forlagene, hvilke bøger, der udgives i et lille land som Danmark om meget snævre emner som jernbanernes privatvogne.

Jeg er ikke i tvivl om, at det igangværende store projekt, som der som nævnt har været arbejdet intenst på siden 2012 og som er kendt i forfatter- og forlagskredse, nok skal blive færdiggjort. Det er jo spændende nok i sig selv at grave oplysninger frem om f.eks. hidtil ukendte privatvogne og privatvognsejere, og personligt vil jeg da også blive delagtiggjort i det hele. Det er blot ikke sikkert, at der kommer en bog ud af anstrengelserne, hvis en del af markedet herfor ikke længere er til stede, og det synes jeg vil være synd for det brede publikum. Bogen var naturligvis planlagt til at indeholde historier og beretninger om de enkelte virksomheder, hvorhenne vognene kørte og deres transportfunktion, vognenes opmalinger i skiftende firmafarver gennem tiderne osv. Men nu får vi se. Det er ikke op til mig at afgøre.

Med vanlig venlig hilsen
M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Fra ´De gode gamle dage´
Fra ´De gode gamle dage´

Morten Flindt Larsen har samlet en lang række små historier og anekdoner, der fortæller om livet ved banerne, den gang tiden var en anden i ´De gode gamle dage´. De stammer fra tusindvis af gamle jernbaneblade, tidsskrifter, dagblade m.v. som Morten har gennemlæst.

Læs mere
DSB EA3009ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak