Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Bil på skinnerne... (Generelt)

af nk, 23/2 2017, 14:45 (2611 dage siden) @ LHJ

Det er overhovedet ikke "ofte", at der sker hændelser som den beskrevne - jeg kan ikke mindes at have hørt om noget tilsvarende nogensinde. Så lad nu være med at overdramatisere og gøre en stor sag af noget, det må betegnes som overordentlig usædvanligt.

Det er heldigvis usædvanligt, men ikke uhørt. I begyndelsen af 90'erne boede min kone og jeg i et nedlagt ledvogterhus på Djursland, og en aften ved 22-tiden lød der pludselig en masse larm ud fra skinnerne - og vi kiggede ud og så en bil der havde lidt problemer udenfor - inden vi nåede ud bankede det på døren og der stod en yngre mand og spurgte om han måtte låne telefonen - han var kommet til at køre henad sporet i stedet for vejen og var nu kørt fast.
Min kone og jeg kiggede lidt på hinanden - gutten virkede mildest talt ikke helt klar(!) - og jeg kiggede på uret, og kunne konstatere at der var få minutter til næste tog kom forbi - så det blev 112 - og da fyren hørte det, stak han af.
Jeg ringede og politiet fik fat i DSB, og lidt efter kom toget listende indtil det stoppede lige foran bilen. Vi inspicerede køretøjet, der viste sig at være et totalt afpillet vrag, hvor førersædet udgjordes af lænestol. Langt om længe kom der en bus, og passagererne blev fragtet videre - og de stirrede på os, der stod ved huset, som om det var os der var kørt hen ad skinnerne!
Langt om længe dukkede politiet op - vi kunne jo ikke fortælle hvad der var blevet af føreren, da han var stukket af for længst, men politifolkene kunne med et smil sige at han sad ude bag i patruljevognen. Det viste sig at 'Tommy fra Thyborøn', som var det eneste han havde oplyst til politiet, var gået videre til et andet hus, og da de også ville ringe til politiet var han fortsat til hus nr 3 - og da de også mente politiet var det smarteste havde han opgivet og sagt at så kunne det også være lige meget, og så sat sig ned og ventet på politiet.
Endnu senere kom Falck og fjernede bilen, og toget kunne langt om længe komme tilbage til Århus.

Senere flyttede vi sydpå, og dem vi solgte huset til kom en dag til at bakke bilen ud på sporet, så den kørte fast (Udkørslen fra huset lå så man bakkede ned over overkørslen for at komme ud, men i skyndingen ramte de ved siden af), og de nåede ikke at få advaret DSB, så det blev til skrot og avisoverskrifter - men ingen kom heldigvis noget til.

I dag er overkørslen såvidt jeg ved lukket, så der er nok ikke mere drama dér.

mvh
Niels Kristiansen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Sukkerkogeriet Odense
Sukkerkogeriet Odense

Sukkerkogeriet Odense åbnede i december 1873 som en af de første sukkerfabrikker i Danmark. Sydfynske Jernbaneselskab forestod i starten driften på fabrikken indtil man selv begyndte at indkøbe brugte lokomotiver. Her er historien om Odense Sukkerfabrik.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak