Ovenstående er et kort uddrag af en pressemeddelelse fra DSB.

Hvad er der dog sket med min gamle arbejdsplads? 2,2 milliarder lige ud ad vinduet. Jeg forstår det simpelthen ikke. Og ingen kan finde de ansvarlige.

Jeg lod mig ansætte i DSB i en ung alder og startede fra bunden. Jeg blev der i 20 år, var dybt loyal, oplevede noget af det bedste ledelse, jeg nogensinde har været udsat for. Jeg oplevede noget af det dårligste ledelse, jeg nogensinde har været udsat for. Jeg fandt en rigtig sød kæreste der og efter hende endnu en. Jeg fik en leder- og chefuddannelse. Jeg blev vist tillid. Jeg fik udfordringer og gode chefjobs.

Men en gang i løbet af sluthalvfemserne gik det galt. Ikke for mig, men for DSB. Der blev taget forkerte beslutninger. Der blev udpeget middelmådige såkaldte chefer. Jeg havde selv stadig en god chef, men alt for mange medarbejdere fik ikke gode chefer og måtte nøjes med udpegede chefer som aldrig blev målt og vejet, inden de blev sluppet løs. Da deres inkompetence blev afsløret, havde alle de gode chefer forladt DSB. Jeg tillader mig at regne mig selv til den sidste gruppe. Mine bedste bedste venner fandt jeg i DSB. Men ingen af mine venner er i dag ansat i DSB. De blev selv udsat for dårlig ledelse. Den hyppigste grund til at medarbejdere og chefer siger op, skyldes at de bliver udsat for dårlig ledelse.

Som årene er gået, tvivler jeg på, at der i DSB ledelsesmæssigt er den intelligensmasse, der skal til, for at firmaet kan overleve.

Jeg er ked af, at jeg forlod DSB. Men jeg er glad for, at jeg gjorde det i tide.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg