Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvad er der dog sket med DSB? (Jernbanen i dag)

af andersj, Aalborg, 2/3 2017, 23:45 (2583 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]

Ovenstående er et kort uddrag af en pressemeddelelse fra DSB.

Hvad er der dog sket med min gamle arbejdsplads? 2,2 milliarder lige ud ad vinduet. Jeg forstår det simpelthen ikke. Og ingen kan finde de ansvarlige.

Der er vel næppe nogle der har haft med afgørende IC4-beslutninger at gøre der er ansat i DSB længere? Keld Sengeløv betalte vel nok den højeste pris. Søren Eriksen måtte forlade firmaet, godt nok ikke direkte pga. IC4 selvom det var ham der lavede den famøse kontrakt med Ansaldo Breda i 2009. Siden da har der ikke rigtig været noget at gøre uden at sætte DSB's økonomi over styr. Aftalen i 2009 var således point of no return i IC4 sagen.
Der kan sagtens have været folk i baggrunden der i virkeligheden har bestemt, men det er jo ikke dem der bærer ansvaret. Bare se på Frank Olesen der blevet fyret som chef for DSB Vedligehold i 2013. Det eneste han kunne bruges til på den post var at tage ansvaret for sager som han ikke havde haft indflydelse på.

Grunden til at beløbet (de 2,2 mia.) er så højt er at man, udover afskrivningen af IC2 og de 5 IC4, har nedskrevet værdien for hele IC4 flåden da den var sat til en værdi der ikke afspejlede værdien af den produktion de udfører. (regional- og myldretidstog mod fjerntog)

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak