Ovenstående er et kort uddrag af en pressemeddelelse fra DSB.

Der er vel næppe nogle der har haft med afgørende IC4-beslutninger at gøre der er ansat i DSB længere? Keld Sengeløv betalte vel nok den højeste pris. Søren Eriksen måtte forlade firmaet, godt nok ikke direkte pga. IC4 selvom det var ham der lavede den famøse kontrakt med Ansaldo Breda i 2009. Siden da har der ikke rigtig været noget at gøre uden at sætte DSB's økonomi over styr. Aftalen i 2009 var således point of no return i IC4 sagen.
Der kan sagtens have været folk i baggrunden der i virkeligheden har bestemt, men det er jo ikke dem der bærer ansvaret. Bare se på Frank Olesen der blevet fyret som chef for DSB Vedligehold i 2013. Det eneste han kunne bruges til på den post var at tage ansvaret for sager som han ikke havde haft indflydelse på.

Nja, Frank Olesen troede at han kunne redde hele IC4 projektet via jura...det kunne han så ikke, men det forhindrede ikke at han håbede længe....for længe og så røg han.
Desuden glemmes Ove Dahl, som det godt nok tog sin tid inden ham blev lempet ud.
Som jeg ser det, så er der to lag i IC4 sagen.
1) En komplet mangel på erkendelse af at toget er en gang teknisk bras - det har taget al for lang tid for ledelsen at erkende hvad andre "perronobservertører" har kunne sjusse sig frem til lang tid i forvejen.
2) Skujlte politiske dagsordner internt i DSB om, at det hele skal se svært ud og at DSB er de eneste, som kan løse problemet.

Det er næppe nogen hemmelighed, at jeg er kritisk overfor IC4 i almindelighed og DSB i særdeleshed. Siden 2011, hvor den første (grinagtige) IC4 rapport udkom, har skriften stået på væggen. Nemlig, det her bliver ikke som vi ønskede.
Det tog så henad 5 år inden at DSB fik ajourført sin holdning (efteråret 2016 da IC2 udrangeres etc) således at den stemte med virkeligheden i 2011.
Nu bliver det så spændede at se hvornår realismen melder sig næste gang, således at DSB er på højde med 2017.
Det minder om en spegepølse, som stille og roligt skæres i skiver.

Grunden til at beløbet (de 2,2 mia.) er så højt er at man, udover afskrivningen af IC2 og de 5 IC4, har nedskrevet værdien for hele IC4 flåden da den var sat til en værdi der ikke afspejlede værdien af den produktion de udfører. (regional- og myldretidstog mod fjerntog).

Yep - det er en klassisk bogføringsregel at når aktivernes værdi (IC4) ikke står mål med virkeligheden, så skal der nedskrives. Ja, regnskabet vil se MEGET grimt ud det år, men det kan hjælpe dig det næste år. Nu er aktiverne jo ikke det same værd og hvis du er underlagt en vis forrentning af aktiverne (RONA), så kan du få en succeshistorie året efter.
Fra min egen lille andedam, så var vi nød til at nedskrive for ca. 1,6 mia kr. på visse af skibene et år; raterne var elendige og "brugtmarkedet" ikke-eksisterende. Ergo, den bogførte værdi holdt ikke en meter....var det kønt? Nej. Få år senere blev skibene solgt og da værdien var lav (i bøgerne) så gav det en fin fortjeneste.
Ikke at jeg tror at nogen operatør vil købe IC4, så al tale om brugtmarked her er bedøvende ligegyldigt.

Endelig, så har DSB en stor gæld og der må være en art politisk forståelse af at DSB ikke kan/vil effektivisere sig ud af den. Derfor betales ca. 2 mia kr om året for meget. Disse penge går så til at nedbringe gæld (2015 ca. 2 mia, 2016 ca. 1 mia) og resten til nedskrivninger etc.
Dog fatter jeg ikke alle værdiansættelserne i DSBs regnskab.

Hvorfor optræder fætter BR i det regnskab? Lejeudgift - OK. Men at regne det som en art finalciel værdi syntes sært.....