Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

ERTMS+SE-STM eller Svensk ATC (Generelt)

af esni, Frederikssund, 6/3 2017, 23:00 (2601 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

I det seneste nummer af Jernbanen kan man læse:

I Sverige vil det koste mellem 3,5 og 9 millioner SEK at udruste et lokomotiv med ERTMS, mens det kun koster en halv million SEK at udruste et lokomotiv med ATC!


Man må formode at der her er tale om et lokomotiv, der i forvejen hverken har det ene eller det andet, og det den reelle per enhed omkostning.

Priserne er såmænd ganske korrekte, og dækker meromkostningen til sikkerhedssystem, hvis du har et tog "uden". Groft sagt vil prisen være 9 mio SEK for "first of class" og derefter 3,5 mio SEK for de efterfølgende. Dertil kommer eventuelle opgraderinger, da ETCS ikke er fremadkompatiblet, og udviklingen næppe stopper med Bl 3.6.0.

Prisen på en halv mio SEK for ATC er baseret på, at typen er godkendt til svensk ATC i forvejen.

Tilsvarende gælder i Danmark, hvor prisen for ETCS også vil være markant højere, end hvis man var fortsat med det (iøvrigt også "pænt dyre") eksisterende ATC system. ("engang" kunne det blive interessant at se, hvor meget ATC systemet egentlig har kostet samlet set - i forhold til hvis man istedet havde valgt den eksisterende tyske eller svenske løsning, men det er en anden diskussion)

Aktuelt leverer Bombardier fem TRAXX AC3 lokomotiver til Railpool, for kørsel i Norge og Sverige (187 400 - 187 404). Her kunne vi have valgt at lade TRAXX AC3 godkende i Sverige og Norge uden ETCS men med svensk ATC (og formentlig solgt flere end de fem vi har solgt her, fordi prisen ville være lavere). Til gengæld ville en senere investering i godkendelse med ETCS være nødvendig, når ETCS udbredes i Sverige og Norge. Valget er blevet, at lokomotiverne leveres med ETCS (og STM boks), så vi undgår dobbelte godkendelser.

Lasse

Mange tak, Lasse. Jeg synes man bliver klogere af dine tålmodige svar!

Det er altså de 3,5 mio SEK (incl. SE-STM?) der skal sammenlignes med 0.5 SEK for ATC. Jeg fornemmer, at denne forskel også gælder nybyggede enheder, der udrustet med ERTMS fra start?

Mit gæt er at forskellen primært skyldes forskellige dokumentationskrav til installationerne, som i mentalt fugleperspektiv på ligne hinanden meget.

Prisforskellen inmellem first-of-class og efterfølgende kan vel kun være udarbejdelse af montagetegnigner, attester, målerapporter og andre dokumenter - ?

Typegodkendes ERTMS udstyr.inden det integreres i rollende materiel? og hvor mange fabrikater er der i praksis at vælge imellem?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Med P 917 over Sjælland
Med P 917 over Sjælland

Lars B. Christensen har igen været i avisarkivet og har fundet denne levende beretning i Dagens Nyheder en søndag i 1935. I artiklen beskriver journalisten, hvilken oplevelse det var, at køre med på maskinen fra København til Korsør.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak